Badstuestræde 15, København

Badstuestræde er et af Københavns ældste gadenavne og kommer af Strandbadstuen, som var et offentligt badehus, der lå, hvor Badstuestræde krydser Kompagnistræde tæt ved havnen. På grund af frygten for spredning af syfilis blev badstuen lukket i 1509. Gadens krumning vidner stadig om Københavns middelalderlige gadenet. Badstuestræde 15 opførtes posthumt efter tegninger af murermester Johan Bernhardt Schottmann (1734-86) af tømrermester Hans Weile i årene 1798-1802. Schottmann arbejdede i København fra 1765 til sin død i 1786 og udførte flere ejendomme, der var projekteret af bygmester Philip de Lange, såsom pakhuset til Asiatisk Kompagnis kontor i Strandgade og Ndr. og Sdr. Magasin på Frederiksholm. Blandt selvstændige værker kan regnes Schottmanns egen gård i Strandgade 10, sidefløjen til Søkvæsthuset på Christianshavn og flere borgerhuse, deriblandt Badstuestræde 15. Forhuset er en enkel, klassicistisk bygning i tidens ledende arkitekt C.F. Harsdorffs tradition, der gør brug af få virkemidler. Stilen var helt i tidens ånd, hvor borgerhusenes facader gradvist blev forenklet: De frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt for det meste og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og et gesimsbånd mellem stuen og 1. etage som eneste deling af murplanet. Facaden af Badstuestræde 15 er et fint eksempel på denne enkle stil og står som ved opførelsen over 6 fag og i fire etager over en høj kælder med en profileret kordongesims over stueetagen en fordybning mellem 2. og 3. etage som eneste udsmykning. Huset er grundmuret, hvilket var et krav efter branden i 1795. Fra da af skulle alle udvendige mure bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og i modsætning til årene efter branden i 1728 blev der denne gang ikke dispenseret. Huse på fem fag og derover skulle desuden helst have to trapper, hovedgesimser og tagrender måtte ikke længere udføres i træ og skorstensankrene skulle udføres i jern. Den høje kælder i Badstuestræde 15 har formentlig altid været indrettet til butikslokaler, og i hvert fald fra ca. 1830. I dag er der indrettet frisørsalon i kælderen. Om facaden oprindeligt har fremstået i blankt mur eller pudset er ukendt, men huset omtales som pudset og oliemalet i 1849. Efter en brand på 3. sal i 1972 blev baghuset i gården revet ned. I 2012 er der blevet lagt nyt tag og ved samme lejlighed er loftsetagen på 4. sal blevet indrettet til beboelse.

Badstuestræde består af et grundmuret forhus i seks fag i fire etager over en kælder samt et grundmuret sidehus. Forhuset har teglhængt heltag med røde tegl, mod gaden sidder tre kviste, mod gården to samt én kvist i sidehuset, alle af typen københavnerkvist med zinkbeklædte flunker. I tagryggen og op mod nr. 13's gavl er der en filtset skorstenspibe med sokkel.Facaden står pudset og lys gråmalet i underfacaden og hvidmalet i de øvrige etager over en sortmalet sokkel med hvidmalet kordongesims, blændingsfelt mellem 1. og 2. sal samt en profileret hovedgesims. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer i stueetagen tv. samt på 1. sal og 2. sal og torammede, todelte vinduer på 3. sal og i kvisten. I stueetagen th. er der etrammede, nyere vinduer. På 1. sal er vinduerne ældre med smedede beslag, mens de øvrige er nyere, traditionelt udførte vinduer. Til kælderen er der etrammede, nyere opsprossede vinduer samt to nyere glasdøre. Mod gården står muren pudset og gulkalket med hvidmalede trefagsvinduer og korspostvinduer med todelte underrammer samt torammede vinduer, enkelte med opsprossede ruder. I sidehuset i stueetagen er der nye vinduer. Kældervinduerne er ældre, etrammede opsprossede vinduer med gitter foran. Fra gården fører to nyere døre op til henholdsvis den ældre bagtrappe i sidehuset og til den gennemgående forstuegang i forhuset. En nyere stentrappe og en beklædt portgrønmalet tofløjet revledør med todelt ovenvindue, hængt i jernstabler og med synlige revler og beslag på indersiden, giver adgang fra gaden til en gennemgående forstuegang. Her fører den gamle hovedtrappe med firkantede listebalustre og udkehlet håndliste og mægler op til etagerne. Trappen er belagt med linoleum. Alle entrédøre er traditionelle fyldingsdøre, der for få år siden er blevet malet lysegrå. Dørene på 2. og 3. sal står dog stadig i en mørkerød farve, der ikke harmonerer med husets oprindelige udtryk. I det hele taget fremstår trappeopgangen nedslidt. Den gamle planløsning er genkendelig på 2. og 3. sal med to lejemål med forstue, stuer mod gaden og køkken mod gården. Der er nyere badeværelser på 1., 2. og 3. sal. 4. sal er blevet indrettet til beboelse i 2012. På 1. sal er de to oprindelige lejemål blevet lagt sammen omkring 1960, men den originale planløsning og blændede døråbninger kan stadig aflæses i stukudsmykning og panelering. En gammel ovnplads indrammes af kannelerede pilastre i træ. I sidehuset og i forhuset mod gården oprindelige ildsteder. Et nyere badeværelse er indrettet i sidehuset i det gamle bryggers, hvor der er bevaret en ældre revledør med smedejernsbeslag. De fleste vinduer er oprindelige med trekvartsstafprofiler og fuglestormkrog, enkelte er af nyere dato men traditionelt udførte, der er oprindelige fyldingsdøre med indstukne, profilerede hængsler og oprindelige gerichter. Lejligheden er forsynet med pille-, brystnings- og vinduespaneler, enkelte er fra den seneste istandsættelse, som fandt sted i 2005. De nye paneler er traditionelt udførte med forlæg i de oprindelige. Mellem stue og køkken ses en nyere glasdør. I køkkenet er enkelte tavl blevet fjernet fra bindingsværkskonstruktionen mellem stue og køkken og erstattet med en plade mod stuen. Ejendommens 2. sal har bevaret sin oprindelige opdeling i to lejemål. I lejligheden tv. er der fjernet en skillevæg mod gaden, således at der her findes én stue. Loftet står pudset med stukgesims, og der er plankegulv, hvor stuens oprindelige opdeling kan aflæses. Mod gården er der badeværelse og køkken uden spor af det gamle ildsted. Mellem stue og køkken er tavlene blevet fjernet fra bindingsværksvæggen, således at tømmerkonstruktionen står frit. Der er oprindelige vinduer mod gården og nyere, traditionelt udførte vinduer mod gaden. På 3. sal er den oprindelige opdeling i to lejemål ligeledes bevaret. Lejligheden th. brændte i 1972, hvorefter der blev istandsat med nye men traditionelt udførte plankegulve, brystningspaneler og vinduer. Det gamle ildsted i sidehuset er bevaret. Der findes enkelte genanvendte ældre fyldingsdøre. Gerichterne er udført som kopi af de gamle. Tagetagen er i 2012 blevet indrettet til beboelse. Lejligheden fremstår med nye overflader, nye traditionelt udførte døre og vinduer og synlig, hvidmalet tømmerkonstruktion. Herfra giver en loftslem adgang til spidsloftet (ikke besigtiget). Kælderen fremstår med synligt, afrenset murværk og nyere overflader. Det gamle ildsted er bevaret.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Badstuestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, korte facadelængder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Badstuestræde 15 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og et historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Badstuestræde 15 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset, bagtrappe i sidehuset og lejlighedernes disponering med stue og evt. værelse mod gaden og køkken i sidehuset; plandisponeringen afspejler borgerskabets herskende levevis og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelses-tidspunktet. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Særlig værdi har trapperummets hovedtrappe og fyldingsdøre, den bevarede panelering og træpilastre på 1. sal, loftsstukkatur med loftsrosetter, ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, de klassicistiske gerichter og den beklædte tofløjede hoveddør. Hertil kommer de gamle ildsteder og oprindelige vinduer mod gården og gaden, nogle med håndsmedede anverfere og stormkroge.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige fremtræden, der højnes af den kraftige hovedgesims og accentueringen af hovedindgangen og kældernedgangene. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velproportionerede planløsning (med undtagelse af den nyindrettede tagetage), til forstuegangen og til hovedtrapperummet.

Læs videre om

• Fiolstræde 38, København
• Nybrogade 18, København
• Nytorv 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen