Badstuestræde 18, København

Badstuestræde 18 blev opført i 1796-97 for brygger Peter Møller, og forhuset er nok gadens mest markante og smukke bygning. Bygmesteren kendes ikke, men på baggrund af den velkomponerede tredelte facade med arkitektoniske detaljer som de kannelerede joniske pilastre, balusterværket og de empireinspirerede portfløje, antages det, at han har været elev af C.F. Harsdorff. Forhuset havde oprindeligt teglhængt heltag, og underfacaden under kordongesimsen fremstod med kvadder- eller refendfugning op til ca. 1860. Forhuset og de daværende sidehuse indeholdt beboelse, mens der i det gamle baghus var stalde, vognporte og bryggeri. Der har senere været smedeværksted, og kælderen blev udgravet i 1904. Det teglhængte heltag blev i 1930'erne erstattet af mansardtaget med de ni kviste mod gaden. Kælder og stueetage har mod gaden haft store ruder, som er ført tilbage til traditionelle vinduer. Ved en registrering i 1979 eksisterede de oprindelige småsprossede vinduer mod gården stadig.

Badstuestræde 18 ligger i en af de stille stræder mellem Strøget og Kompagnistræde og består af et markant forhus på ni store fag i tre etager med kælder og mansardtag samt to side- og et baghus, som ikke er fredet. Det firfløjede anlæg omslutter en gård belagt med asfalt, hvor der under baghuset er nedkørsel til parkeringskælderen, der går under alle bygningerne. Forhusets tag er belagt med kobber på mansarden og tagpap på resten, der har lav hældning. I mansarden mod gaden sidder ni kviste med lavt heltag, og mod gården er tre kviste og to ovenlysvinduer. På det øverste tag er to lave skorstenspiber ved gavlene og den kobberdækkede elevatorafslutning. Facaden er symmetrisk opbygget med en stor rundbuet port i midten med dekorerede klassicistiske portfløje og to kældernedgange med malede konsolbårne sandstensskure i hvert yderfag. De midterste syv fag over kordongesimsen er let tilbageliggende og fremhævet af seks joniske pilastre, der går igennem to etager til den konsolbårne hovedgesims. Mellem de joniske pilastre og under 1. sals vinduer er et balusterværk, der illuderer en balkon, og mellem 1. og 2. sal er et frisefelt med en klassisk à la greque bort. I yderfagene er 1. sals vinduer fremhævede med volutkonsolbårne profilerede, malede sandstensfordakninger. Underfacaden er glatpudset, tidligere refendpudset, og malet lys grå, mens overfacaden står i en tonet hvid. På de øvre etager er de oprindelige hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. Kældervinduerne er nyere med udvendige gråmalede træskodder. Gårdsiden er pudset og malet lys gul med hvidmalet retkantet gesims. Der er overvejende hvidmalede nyere tre- og tofags koblede korspostvinduer med todelte underrammer og skifersålbænke. Over portåbningen sidder det ældre blændede overvindue. Til kælderen er nyere torammede, torudede vinduer. Mod gaden findes to butikker på hver side af porten med adgang fra nyere døre under skurene. Butikkerne strækker sig kun ind til midterskillevæggen. På den anden side af skillevæggen er parkeringskælderen med åben forbindelse til kældrene under sidehusene og baghuset. Portrummet er belagt med træklodser og asfalt, og langs siderne er fendere af træ. Vægge og lofter står pudset og malet, og rummet har loftsgesims og er opdelt i store fag af hvidmalede pilastre med kapitæler og tværbjælker med riflinger. Fra portrummet er der adgang til venstre ad en ny glasskydedør og en stiktrappe til det oprindelige hovedtrapperum placeret ud mod gården. Trappen er med tre løb med udkehlet håndliste af mahogni og dekorativt balusterværk af støbejern. På vangerne løber et kanneleret bånd. Trinene er malede med løber. Entrédørene til lejlighederne i alle etager er fyldingsdøre med et lille riflet felt, antagelig fra 1918. De oprindelige entrédøre var tofløjede. Til venstre i porten er tillige adgang til en ældre elevator med træbeklædt stol, der kører helt til tagetagen. Til højre i porten er adgang ad en etløbstrappe og en nyere entrédør til stuen th. Lejligheden er indrettet med en stue på tre fag og et kammer på et fag til gaden. Her er pudsede lofter med gesimser og lysnings- og pillepaneler, ellers er der fodpaneler og overalt nyere trægulve. Mod gården er der en stue i smigfaget samt et lille kammer mod den lille baggård bag ved sidehuset. I kammeret er bevaret den gamle vinduespost, men rammerne er nyere. Ellers er der nye vinduer overalt mod gården. På den højloftede beletage er lejligheden 1. tv. indrettet med to stuer på tre og to fag mod gaden med pudsede lofter og nye bræddegulve. I den ene stue har loftsgesimsen konsoller med akantusblade og derimellem rosetter, i den anden sidder en profileret gesims med tandsnit. Disse gesimser går igen både i stueetagen og på 2. sal. Vinduesvæggen er rigt paneleret med lysningspaneler med riflede fyldinger og profilerede brystnings- og pillepaneler med spejlfyldinger. De oprindelige vinduer har lodpost med plan forside og trekvartstaf samt gamle overfalsede rammer med håndsmedede beslag. Der findes desuden oprindelige trefyldingsdøre. Mod gården er en forstue, en stue i smigfaget og et lille kammer mod baggården. Her er den gamle vinduespost bevaret lige som i stueetagen. 2. tv er indrettet som på første sal og har ligeledes pudslofter med gesimser og paneleret vinduesvæg med oprindelige vinduer til gaden. 3. th i mansardetagen har to stuer mod gaden og stue i smigfaget mod gården. Mellem for- og sidehus er en stor muråbning. Der er pudsede lofter med profileret gesims og nye bræddegulve. Dørene er ældre enfløjede fyldingsdøre.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Badstuestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger opført i samme periode. Badstuestræde 18 skiller sig dog ud i forhold til nabohusene ved at være det største og det mest dekorerede hus i gaden. Desuden har det mere relief i facaden end de andre, men i kraft af sit klare klassicistiske formsprog danner Badstuestræde 18 alligevel en historisk helhed sammen med de andre bygninger i gaden og i kvarteret, der er opført efter den store bybrand i 1795.

Den kulturhistoriske værdi ved Badstuestræde 18 knytter sig i det ydre til ejendommen som et særligt fint eksempel med stor detaljerigdom på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og bagtrapper i sidehusene. Lejlighedernes disponering med de fine stuer mod gaden udstyret med stukkatur og panelering, stue i smigfaget og et lille sengekammer mod gården er helt i overensstemmelse med idealerne på den tid. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe med støbejernsbalustre, lejlighedernes panelering, fyldingsdørene med indstukne hængsler og indfatninger og den meget fine loftsstukkatur. Hertil kommer de oprindelige vinduer mod gaden med overfalsede rammer og håndsmedede anverfere og stormkroge.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri med den store rundbuede port med fine klassicistiske portfløje i midten, fremhævelse af yderfagene med sandstenskure over kældernedgangene og beletagens konsolbårne vinduesfordakninger samt de markante, tilbageliggende syv midterste fag med joniske pilastre og balusterværk. På trods af facadens mange arkitektoniske virkemidler skabes der en visuel ro og balance, ved at den vandrette kordongesims opdeler facaden i en, tidligere refendfuget, tungere underdel og en mere dekoreret overfacade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det fagopdelte portrum med pilastre, til hovedtrapperummet og i lejlighederne til de velproportionerede stuer, hvor de klassicistiske loftsgesimser og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Amaliegade 15-17, København
• Boldhusgade 2, København
• Wegeners Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen