Badstuevælen 8, Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af beboerne i byen ikke længere fiskere, men skippere, hvilket også betød at byen oplevede en økonomisk fremgang i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739-1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, der blev anvendt til fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Bygningen på Badstuevælen 8 blev opført omkring 1790 bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann. Da bygningen blev opført var det i forlængelse af en tidligere bindingsværksbygning, der lå øst for bygningen, men som i dag er erstattet af Badstuevælen 10. Både nr. 8 og nr. 10 udgjorde én ejendom frem til 1819. Alle bygningens vinduer var oprindeligt med seksrudede rammer og tidligere har taget haft hvid kantforskælling. I 1930 blev kvisten mod nord og en bred kvist med et trefagsvindue mod syd tilføjet. Kvisten mod syd er senere fjernet igen. De tidlige, grundmurede bygninger, herunder Badstuevælen 8, blev opført i bløde, håndstrøgne gule sten, hvor fugerne blev udkradset, og murværket efterfølgende berappet med ren kalkmørtel og vandskuret med en blød håndstrøget sten indtil fugerne blev fyldt og kun et tyndt lag kalkmørtel dækkede stenene. Ved senere tiders ændring har facaden dog fået et tykkere lag puds således at man i dag kun svagt aner murstenene bagved.

Badstuevælen 8 ligger i Dragørs gamle bykerne, som en del af et lille torv i den nordlige del af byen. Foran bygningen er en mindre have, der mod torvet afskærmes af et højt plankeværk. Den østvendte gavl er bygget sammen med nabobygningen, mens den vestvendte gavl står fri. Hovedhuset er en grundmuret bygning, der er fem fag bred og en etage høj. Murene er pudsede og gulkalkede over en høj, sorttjæret sokkel af kampesten og afsluttes under taget af en hvid, aftrappet gesims. Over hoveddøren findes en smal frontkvist med et torammet vindue og herover er et lille etrammet vindue. Taget er et heltag af røde vingetegl. I tagfladen mod nord sidder en mindre kvist med gulmalede flunker og i tagryggen er en gul skorstenspibe med sokkel og krave. Hoveddøren er en ældre, tofløjet og grønmalet fyldingsdør med lysegrønne og røde stafferinger samt et rundbuet overvindue. Foran hoveddøren ligger to granittrin. I facaden sidder tre ældre, torammede vinduer med tredelte ruder og et originalt, etrammet vindue med seks små ruder. I vestgavlen findes tre forskellige, etrammede vinduer, mens der i langsiden mod nord ikke er nogen åbninger. De fleste vinduer har afrundede vandnæser af træ, ældre hængsler og beslag og enkelte har bevarede skoddestabler. (Skodderne opbevares i udhuset). Alle vinduer har mørkegrønne karme og lysegrønne rammer. I den østlige gavl findes enkelte små, svungne murankre. I det indre er en ældre grundplan bevaret med en smal forstue, der indeholder en trappe til tagetagen. Under trappen er et lille badeværelse og bagved ligger køkkenet, mens den østlige del af stueetagen udgøres af en stue. Førstesalen er indrettet med et par værelser. De fleste overflader i bygningen er nyere, men traditionelt udførte i form af bræddegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag i lofterne med enten pudsede felter eller bræddelofter imellem. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder en fyldingsdør med oprindeligt gerichter og greb, revledøre på førstesalen og ved vinduerne er ældre lodposter med glibhager samt anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi ved Badstuevælen 8 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal. Denne disponering er ligeledes gældende for Badstuevælen 8, hvor hovedhuset ligger øst-vestvendt, og haven er sydvendt. Tillige er bygningen med til at definere den største plads i den ældre bykerne. Hertil kommer, at bygningen fremstår med den for Dragør så karakteristiske materiale- og farveholdning, og hermed indgår som en integreret del af Dragørs autentiske bymiljø. Den lille bindingsværks bygning vest for hovedhuset er ydermere med til at understrege det helstøbte, traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de egnskarakteristiske bygningstræk, herunder gulkalkede mure med sorttjæret sokkel, profileret hvid gesims, frontkvist over indgangsdøren og gul skorstenspibe. Hertil kommer at taget er belagt med røde vingetegl, og at der ingen vinduer er på nordsiden. Vinduer og døre er tillige kendetegnet ved at være mørkegrønne, og vinduerne er næsten altid, som også i Badstuevælen 8, torammede opsprossede trævinduer. At vinduerne tidligere var forsynet med skodder ses i dag af de bevarede udvendige skoddestabler og indvendige glibhager. Det etrammede vindue vest for hoveddøren vidner om de oprindelige vinduer. Flere af de bygningsmæssige træk viser tillige at dette er et Blichmann-hus, herunder tagets høje rejsning, facadens proportionering samt den svulstige hoveddør dør med det rundbuede overvindue. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den oprindelige grundplan, hvor indgangen og en mindre forstue ligger mod syd sammen med stuen, mens køkkenet ligger mod nord i tæt forbindelse med skorstenen. Tillige er det almindeligt at der fra forstuen er en ligeløbstrappe til tagetagen, der har værelser af beskeden størrelse. At materialerne er traditionelle og at der er bevarede ældre bygningsdele- og detaljer gør at man i dag kan aflæse bygningens alder. Tillige afspejles hierarkiet i bygningen herunder den brede ældre fyldingsdør til stuen, der skulle tage sig fint ud, mens dørene i tagetagen er revledøre. Vinduesstørrelsen i stuen og de profilerede rundbuede lodpost med glibhager samt øvrige, ældre detaljer fremhæver tillige stuen og har stor kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den karakteristiske og velproportionerede, klejne bygningskrop, der domineres af den vertikalt stræbende smalle frontkvist, som accentuerer hoveddørens asymmetriske placering. Det vertikale udtryk balanceres på elegant vis af de vandrette linjer i den markante sokkel og hvide gesims. Den særlige farveholdning har stor betydning for det arkitektoniske udtryk. Det mørkegrønne træværk står i stor kontrast til de gulkalkede mure, og den enkle farveforskel mellem de mørkegrønne vindueskarme og de lidt lysere vinduesrammer bevirker at vinduerne samtidig fremstår lette og sprøde. Dørens stafferinger er også med til at fremhæve dennes detaljer. I det indre har Blichmanns overdådige fyldningsdør med kraftigt, profileret gerichter stor arkitektonisk værdi, idet den fremstår som stuens mest detaljerige bygningselement.

Læs videre om

• Bjergerlav 11, Dragør
• Lodsstræde 15, Dragør
• Von Ostensgade 9, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen