Bagsværd Fort blev opført 1892-1893 som et af befæstningsanlæggene, der udgjorde nordvestfronten i Københavns Befæstning på landsiden. Formålet var at sikre København mod et angreb nordfra og hindre adgangen til hovedstaden mellem Bagsværd og Husum.

Fortet var udstyret med kanoner og 120 mm haubitser, der kunne skyde hele horisonten rundt. Fortet havde en betonkerne indstøbt i et trekantet fortlegeme, og de var omgivet af en dyb, tør grav.

Under 1. Verdenskrig blev anlægget bemandet med hver 100‑200 mand, men der fandt ingen krigshandlinger sted.

Efter krigen blev nedlæggelsen af Landbefæstningen fremrykket, og anlægget lukkede d. 12. maj 1920.

Gladsaxe Kommune ejer i dag det tidligere befæstningsanlæg og befæstningshistorien formidles ved fortet.

Bagsværd Fort er et nedgravet fort med otte kanoner, 120 mm haubitser, opført i jernbetonkonstruktion og omgivet af en karakteristisk trekantet vold med tørgrav. Fortet er det eneste i Københavns Befæstning med et helt intakt stormgitter.

.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Gladsaxe Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv