Efter 2. Verdenskrig blev Bagsværd kraftigt udbygget, bl.a. med større boligkomplekser som her Søndergård Park, der bestod af både enfamilieshuse og rækkehuse, tilpasset landskabet. Foto fra ca. 1950.
.

Bagsværd landsby blev krongods efter Reformationen, og første konge, der fik stor betydning for stedet, var Christian 4. Han lod Frederiksborg Landevej anlægge, og den kom til at gå gennem Bagsværd, hvilket gjorde landsbyens vækst mulig. I 1668 blev Bagsværd Kro oprettet, ligesom landsbyen havde egen smed. I 1648 lagde Frederik 3. Bagsværds bøndergårde ind under Frederiksdal, hvor de forblev indtil 1735. Det medførte bl.a., at Bagsværd fik egen skole i 1721, oprettet af prinsesse Sophie Hedevig. I 1651 lå der ti gårde i Bagsværd.

Bagsværd var i 1850 en landsby med 15 gårde og 577 indbyggere. Mange var jordløse, hvorfor det også var nødvendigt for kvinderne at arbejde, så familierne kunne klare sig. Landsbyen fik derfor i 1861 kommunens første asyl (daginstitution). I 1873 åbnede den første købmand, og i 1906 fik Bagsværd egen togstation, idet jernbanen fra København Lygten til Slangerup blev indviet. Jernbanen betød, at Bagsværds indbyggertal voksede kraftigt, og mange initiativer så dagens lys. Den gamle prinsesseskole fra 1721 blev i 1906 erstattet af Bagsværd Skole, Bagsværd Kostskole blev oprettet i 1908, og samme år slog Hareskov Kuranstalt dørene op. Der blev basis for at oprette elegante spisesteder som restaurant Søpavillonen og mere jordnære steder som Nybro Kro. Bådfarten om sommeren på Bagsværd Sø med anløbsplads i Bagsværd begyndte sejlturene i 1913.

Området omkring Bagsværd Sø blev omdrejningspunkt for storstilet vækst, og mange rige københavnere opførte store sommerboliger langs søbredden. På den anden side af jernbanen voksede en egentlig by op med gode handelsmuligheder.

Ved folketællingen i 1921 var der 1.424 indbyggere i Bagsværd; tallet var i 1930 vokset til 2.095. Allerede i 1906 havde Bagsværd fået et menighedshus, men i 1923 fik huset status af midlertidig sognekirke. Bagsværd blev selvstændigt kirkesogn i 1949. Omkring 1920 var der ikke megen industri, men antallet af grus- og mørtelværker voksede i løbet af 1920’erne til 12, og mange nye boliger så dagens lys.

I 1930 havde Bagsværd fået endnu en station, nemlig Skovbrynet Station, og i 1949‑50 blev bebyggelsen Søndergård Park opført af Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GAB), men først med Novo Nordisks køb af 130.000 m2 jord ved Smørmose i 1955 kom der mange industriarbejdspladser til byen, og et helt industrikvarter voksede op ved Krogshøjvej og Vadstrupvej. Det skabte behov for flere boliger; I 1960’erne begyndte GAB at opføre højhuse, og i Bagsværd byggede boligselskabet etagebyggeriet Værebro Park, hvor de første beboere flyttede ind i 1966. Samme år blev Hareskovmotorvejen forlænget og ført via en betonbro over jernbanen ved Skovbrynet. Næste højhusbebyggelse i Bagsværd blev de to private punkthuse fra 1969 på Bagsværd Hovedgade ved stationsbygningen ved Bindeledet, der var taget i brug i 1967. I 1977 fik Bagsværd en S-togsstation.

Bagsværd fik i 1976 en kirke tegnet af Jørn Utzon. I 1992 satte også sønnen Kim Utzon sit præg på Bagsværd, idet han tegnede nyt klubhus til Nybro-Furå Kano og Kajakklub. Klubhuset stod færdigt i 1993; næste etape var bådhusene, som blev indviet i 2001.

I 1999 begyndte ombygningen af Bagsværd Bymidte med anlæggelse af År 2000 Pladsen, og i 2004 indgik Gladsaxe Kommune en stor aftale med Københavns Amt og Lyngby-Taarbæk Kommune om oprensning mv. af Bagsværd Sø.

Videre læsning

Læs mere om Bagsværd

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie