I 1960 satte den daværende regering med Montagecirkulæret gang i det industrialiserede byggeri, der garanterede montagebyggeri på 7.500 boliger over fire år. Montagecirkulæret blev udstedt af Boligministeriet med det formål at øge byggekapaciteten og dermed løse den boligmangel, der især i de større byer og deres forstæder prægede perioden efter 2. Verdenskrig. Boligerne skulle opføres af præfabrikerede elementer, som kunne samles på byggepladsen. Derved kunne man overkomme flaskehalsen i byggeriet: manglen på faglært arbejdskraft. De store projekter Høje Gladsaxe, Albertslund Syd, Sydjyllandsplanen og Ballerupplanen skulle tilsammen rumme de mange boliger.
Ballerupplanen fra 1962‑65 består af flere forskellige bebyggelser og rummer knap 1.700 boliger. Det er siden blevet et berømt eksempel på montagebyggeri af industrielt fremstillede betonelementer i stor skala.
Den første bebyggelse i Ballerupplanen var ved Baltorpvej i Ballerup, siden kom Lundebjerggårdsvej og Ringtoften i Skovlunde. Bebyggelsen nord for Baltorpvej er tegnet af Kjeld Ussing, Knud Hallberg og Jørgen Bo samt Gunnar Milthers, mens bebyggelsen syd for Baltorpvej er tegnet af Knud Bartholdy og Thyge Olsson. Begge projekter havde Morten Klint som havearkitekt. Bebyggelsen ved Lundebjerggårdsvej er tegnet af Agertoft & Juul Møller med havearkitekterne C.Th. Sørensen og Arne Levin, mens bebyggelsen ved Ringtoften er tegnet af Gunnar Milthers og havearkitekt Morten Klint.
Bygherren for Ballerupplanen var hhv. Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Baldersbo. Ballerupplanen står som et vidnesbyrd om en epoke, hvor byggeriet effektivt blev standardiseret og industrialiseret, og målsætningen om en rationaliseret byggeproces blev opfyldt.
