Bangsbo

Bangsbo fremtræder som et beskedent bindingsværksanlæg med tre fløje, som det blev udformet i midten af 1700-tallet. Gården er omgivet af vand på alle sider og et parkanlæg med offentlig adgang.

.
Forfatteren Gustav Wied var en hyppig gæst på Bangsbo. Her er han fotograferet med kikkert, mens Johan Knudsen (tv.) læser op. Foto fra ca. 1895.
.

Herregården Bangsbo ligger knap 3 km sydvest for Frederikshavns centrum. Bangsbo er kommunens anden væsentlige herregårdsbygning, og som på Sæbygård er hovedbygningen indrettet til museumsformål.

Lokaliteten Bangsbod nævnes første gang i 1364 i et lånedokument, hvor Jens Nielsen Værkmester »de Bangsboodh« modtager gods i pant. Stednavnets sidste led henviser til de små fiskerhuse, boder, der lå ved Fladstrand og tjente som opholdssted for fiskerne under sæsonbestemt fiskeri i Kattegat.

I 1400-tallet tilhørte området Børglumbispen, og fra boderne ernærede man sig ved fiskeri og saltudvinding. I kølvandet på Reformationen i 1536 tilfaldt Bangsboderne kongehuset, og da Frederik 2. i 1573 mageskiftede Bangsbo til den vendsysselske adelsslægt Banner, bestod ejendommen af tre gårde. Otte Banner til Asdal synes at have samlet det hele til ét herresæde omkring 1580, og fra hans tid hidrører sandsynligvis voldstedet med omgivende grave, som det nuværende Bangsbo står på. Den store lade vest for voldstedet er en af de få ladebygninger fra 1500-tallet, som er bevaret i Danmark.

I 1604 arvede slægtningen Otte Skeel Bangsbo, som dermed blev hans femte gods i Vendsyssel ved siden af Hammelmose, Asdal, Langholt og Ormholt. Sønnen Christen Ottesen Skeel overtog godset i 1648 og udbyggede det i 1662 til et firfløjet bindingsværksanlæg i to etager.

Omkring 1750 blev den fornemme renæssancebygning i bindingsværk reduceret til et trefløjet mere beskedent bindingsværksanlæg i ét stokværk.

Tømmeret fra renæssancebygningen blev genanvendt i den hvidkalkede hovedbygning med gennemstukne bjælker og tagskægsknægte under røde teglhængte sadeltage.

I 1800-tallets første årti blev hovedbygningen, østfløjen, moderniseret i klassicistisk stil med grundmur og et midtstillet, firkantet to etager højt kvistparti med trekantgavl under et tegltag. Ved samme lejlighed blev interiøret fornyet, før ejeren Jens Klitgaard i 1810 tynget af gæld afhændede sit livsværk uden det frasolgte bøndergods.

I 1891 erhvervede godsejersønnen fra Mors, journalist Johan Knudsen, Bangsbo. Med arkitektvennen Thorvald Bindesbølls hjælp blev den da forfaldne hovedbygning restaureret og indrettet i nyklassicistisk stil. Samtidig begyndte københavnske skønånder at mødes på Bangsbo, og hen mod århundredskiftet blev det genrejste herresæde et samlingssted for datidens kulturelle elite, den såkaldte Bangsbokreds med Herman Bang, Gustav Wied, Agnes Henningsen samt Peter og Betty Nansen i spidsen. Hans Lyngby Jepsen har beskrevet miljøet i Glade sommerdage – Kredsen om Bangsbo i 1890’erne (1987).

I 1899 indledte Johan Knudsen sin lokalpolitiske karriere i Frederikshavn, og i 1906 blev han valgt til Folketinget.

Bangsbo blev afhændet i 1909 og med den hastige udvikling af købstaden Frederikshavn blev godset hurtigt genstand for spekulation og hyppige ejerskifter. Ved afslutningen af 2. Verdenskrig overtog Frederikshavn Kommune ejendommen, og herregården med tilhørende avlsbygninger blev i 1946 overladt til museumsforeningen i Frederikshavn.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Bangsbo, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder