Barfredshøj ligger på Thorsbrovej 22 i Ishøj Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Barfredshøj, som er en proprietærgård, lå oprindeligt på herregården Gjeddesdals jorder og blev først udskilt som selvstændig parcel i 1820. Tegningerne til den nuværende hovedbygning blev udført i 1847 af arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864) og opført i 1848 for proprietær Carl Petersen. G.F. Hetsch underviste 1800-tallets største arkitekter på Kunstakademiet og havde derigennem stor betydning for dansk bygningskunst. Endvidere bidrog han til kunstindustriens fremme, og var således med til at præge den danske formgivning i en enkel og nøgtern retning. G.F. Hetschs portefølje af opførte bygninger er ikke ret stort, selvom han var en banebrydende arkitekt, hvilket til dels skyldes at den samtidige arkitekt C.F. Hansen, som Kgl. Hofbygmester, sad enevældigt på de store byggeopgaver i Danmark. Da byggeboomet kom i midten af 1800-tallet, var G.F. Hetsch blevet for gammel og nyere kræfter blev foretrukket. Oprindeligt havde hovedbygningen sort tegltag, men det blev i 1950'erne udskiftet med et rødt tegltag. Tidligere var der indgang til stueetagen fra gavlen mod vest, men den indvendige trappe blev taget ned engang i 1970'erne. Etagedækket blev retableret og et toilet blev indrettet i stedet. Bygningen fremstod i en årrække hvid, men i 1978 blev den sandblæst og opmalet i dens oprindelige gule farve med grå farvesætning på vinduer og døre. I det indre blev der i 2002 etableret en vareelevator mellem kælder og stueetage, hvor der tidligere lå en intern trappe. Omkring år 2006 blev hovedtrappen af granit mod gården sat om. I dag drives gården fra Gjeddesdal Gods, og hovedbygningen anvendes til firmadomicil med kontorer og showrooms.

Beskrivelse

Barfredshøj ligger omgivet af flade landbrugsmarker for enden af en ældre Rønneallé. Nord for den fritliggende hovedbygning ligger avlsbygningerne og mod syd en stor have omgivet af høje træer. Hovedbygningen er en ni fag lang, grundmuret bygning med høj kælder, stueetage, trempel og heltag samt en trefags, let fremspringende korsbygning også med heltag. Bygningen står på en lav granitsokkel, den er pudset og gulmalet og den enkle, smalle gesims er hvid. Heltagene har lav hældning og er hængt med røde tegl. I rygningerne sidder i alt tre gule skorstenspiber med sokkel og krave. Et vandret bånd markerer overgangen mellem kælder og stueetage, hjørnerne fremhæves af liséner og tremplen markeres af et bredt feltinddelt bånd, hvori der sidder lave, aflange vinduer. Samme type vindue sidder i korsbygningens murede flunker. I midterpartiet mod haven sidder fladbuede, todelte havedøre med glaspartier og overvinduer nederst, og øverst indfattede korspostvinduer. Mod gårdsiden udgøres midterpartiet af et let fremtrukket centerparti med hvidmalede liséner og en tofløjet fyldingsdør med overvindue. En smal granittrappe med et ældre, spinkelt værn fører op til hoveddøren. I stueetagen er der høje korspostvinduer, mens der i kælderetagen er småsprossede, torammede vinduer. I gavlen mod øst sidder en flammeret revledør med ældre hængsler. Døre og vinduer fremstår alle gråmalede. Foran østgavlen står en nyere overdækning i galvaniseret stål med buet tag, og foran havesidens midtrisalit står en nyere søjlebåren terrasse af gråmalet stål med bræddegulv. Hovedbygningen har bevaret størstedelen af sin oprindelige planløsning, herunder en langsgående midterskillevæg og stuer en filade, samt en centralt placeret hall og havestue. Generelt er hovedbygningen præget af en ældre materialeholdning med trægulve, pudsede vægge og lofter samt stuk, men enkelte nyere overflader er tilføjet, herunder linoleum og nedstroppede akustiklofter. Der er bevaret mange bygningsdetaljer i hovedbygningen i form af hel- og halvpaneler, lysningspaneler, høje fodpaneler, fyldingsdøre og gerichter, der tillige er bemalet med simple motiver på første sal. På hver side af midterdelens indretning med værelser er der to loftsrum, som anvendes til opmagasinering, og ved gavlene er der indrettet loftværelser. Taget er understrøget. I kælderen er bevaret en gennemgående central gang, hvorfra der er adgang til de enkelte rum. Kælderen fremstår med ældre og nyere klinker, pudsede vægge og lofter, og der er bevaret flere ældre elementer i det gamle køkken og bryggers.

Miljømæssig værdi

Barfredshøjs miljømæssige værdi knytter sig til anlæggets velbevarede helhed med forpagterbolig, avlsbygninger, hovedbygning og tilhørende have, samt den vinklede Rønneallé, der fører op til bygningskomplekset og dermed bidrager til at forstærke det omkringliggende herregårdslandskab.

Kulturhistorisk værdi

Barfredshøjs kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningen som en repræsentant for landstedet, der markerer Danmarks opblomstring i midten af 1800-tallet. Stor byggeaktivitet prægede landet, idet det bedre borgerskab ønskede at udstille deres magt i udsøgte bygninger som tidens førende arkitekter tegnede efter de klassicistiske idealer, der var periodens foretrukne stilart. G.F. Hetsch var påvirket af klassicismen, dog iblandet en sydlandsk landhusstil, og i Barfredshøj kommer dette til udtryk i hovedbygningens stringente opbygning med et markant og højt korshus med udsmykninger fra klassicismens motivverden, samt ved tremplen og bygningens lave taghældning. Dette gør, at hovedbygningen fremstår særegen i forhold til periodens øvrige klassicistiske bygningsværker, men alligevel er Barfredshøj en af de mest helstøbte bygninger som G.F. Hetsch har opført. Det er lykkedes ham at forlene den forholdsvis lille bygning med megen værdighed og tyngde, uden at det bliver bastant. En analyse af bygningens indvendige proportionsforhold, foretaget af Knud Millech, viser at disse stort set følger de klassiske regler. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige planløsning med en langsgående midterskillevæg, stuer placeret en filade og to centrale hovedrum: havestuen og hallen, der begge fremstår originale med en strengt symmetrisk planløsning og vægudsmykning. Hallen har bevaret malede pilastre og stukkatur, mens havestuen har bevaret de originale halvpaneler, pilastre og fladbuede nicher. Hertil kommer den tidstypiske placering af de indvendige trapper med en central hovedtrappe samt bitrapper ved gavlene, hvoraf den østre er bevaret. I kælderen er størstedelen af den oprindelige ruminddeling bevaret med en gennemgående central gang med rum på hver side. De bevarede ældre bygningselementer, herunder grovkøkken med en støbt og zinkbeklædt vask, støbejernskomfur i det gamle køkken og et stort, støbt kar i vaskerummet, vidner om tidligere tiders husholdning og brug af tjenestefolk.

Arkitektonisk værdi

I det ydre ligger hovedbygningens arkitektoniske værdi i den stringente og symmetriske opbygning samt i bygningens komposition. Måden, hvorpå den enkle hovedkrop, med trempel og lav taghældning, gennembrydes af det høje korshus, med et bånd af højtsiddende vinduer ud mod tagfladerne, resulterer i en bygning med et nærmest sydlandsk udseende. Bygningens klassicistiske formsprog kommer stærkest til udtryk i midterpartiernes symmetriske og nøgterne udsmykning med liséner, arkitrav, gesimsbue og indfatninger. Hovedkroppens enkle facadeinddeling med vandrette bånd og feltinddelt trempel resulterer i et elegant og stilrent udtryk. Den taktfaste vinduessætning uden omramning forstærker opfattelsen af dørenes og vinduernes hulvirkning i murfladerne. I hovedbygningens indre ligger den arkitektoniske værdi i hallen, som med sin oprindelige udsmykning, strenge symmetri, mørke farvesætning på pilastre samt den høje stukkant indvarsler den herskabelige stemning, der dominerer i stueetagens højloftede, en filade forbundne stuer, og som kulminerer i havestuen med halvpaneler, pilastre med fyldinger, fladbuede nicher og kassetteloft. De ydre rene linjer afspejles indvendigt af den overskuelige og enkle planløsning, hvor hovedtrappen er skjult bag en integreret skærmvæg for ikke at forstyrre hallens symmetriske fremtræden. Hertil kommer at førstesalen rationelt er disponeret med værelser omkring en central gang, mens stueetagens rum internt er forbundet uden brug af gangarealer. Endvidere ligger der arkitektonisk værdi i de oprindelige bygningsdele, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb, halv- og helpaneler, lysningspaneler, nicher og blændinger. Hertil kommer gerichterne på første sal, der er bemalet med forskellige motiver sammenkædet af simple blomsterranker, og som sammen med værelsernes blændingsbuer giver dem et særligt udtryk. De tre åbne loftsrum med fritstående konstruktioner, understrøgne tagsten og et delikat lysindfald fra vinduer i gulv- eller hovedhøjde har sluttelig stor arkitektonisk værdi.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links