Barkvej 7 ligger på Barkvej 7 i Fanø Kommune. Bygningen er fredet.
Barkvej 7, Nordby
Bygningshistorie
De første tegn på beboelse på Fanø stammer fra 1200-tallet, hvor to små fiskerlejer, Nordby og Sønderho, voksede frem som følge af sildehandel. Øen hørte oprindeligt under kronen og Fanøboerne var fæstebønder, men i 1741 købte Fanøs befolkning øen af Christian d. 6 og fik derved retten til at drive handel og søfart. Det betød, at øen oplevede en opgangsperiode med tiltagende skibsbyggeri og en voksende handelsflåde, men under Englandskrigene i 1807-1814 mistede Fanø hovedparten af flåden.
Stort set alle Nordbys ældre huse fremtræder i dag grundmurede, men de fleste af dem blev opført som bindingsværkshuse. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man i det sydlige Vestjylland en lokal fremstilling af teglsten under hollandsk/frisisk påvirkning. Den tidligere byggemetode med bindingsværk, lerklining eller ubrændte sten, opmuret med lermørtel blev herefter afløst af murstensbyggeri med brændt tegl og kalkmørtler. I dag kan man på enkelte huse se rester af bindingsværk i form af stolper eller udmuringer af riller efter dem. Udmuringerne er blevet udført som halvstensmur. I enkelte huse har beboelsesafdelingen haft en større husdybde, hvilket har markeret sig som et karnaplignende fremspring og en tagprofil, som er skæv.
Der har altid været en stærk bygningstradition på Fanø med overordnede arkitektoniske træk og bygningsdetaljer, der har været så egnsspecifikke, at der er forskellige traditioner i øens to byer, Sønderho og Nordby, der kun ligger med en afstand på ca. 10 km, men der er dog også flere ligheder. I begge byer var det således almindeligt, at bygningernes mure blev skuret med en mursten og efter en svag rødkalkning blev fugerne optrukket med hvidt. Gesimserne blev skurede og hvidtede. I dag er der ikke mange bygninger tilbage med fuldt optrukne fuger.
De ældste vinduer i Nordby var blyindfattede ruder i trærammer, men fra sidste del af 1700-årene og op gennem 1800-årene blev vinduer med en eller to oplukkelige rammer med typisk seks små ruder almindelige. Den ene ramme er oftest hængslet på lodposten, mens sprosserne i Sønderho har en karakteristisk enkel spids profil, har sprosserne i Nordby en kvartstaf og lille platte, der giver et mere detaljeret og afrundet profil. De forskellige profiler ses stadig meget tydeligt opdelt mellem de to byer. Denne vinduestype sidder i murhuller med lige stik, i plan med murens yderside og var ofte hvidmalet. I Nordby har der aldrig været tradition for bemalede stik over vinduerne som i Sønderho.
Yderdørene var oprindeligt revlehalvdøre hængslet til stolperne, der flugtede med murenes yder- og indersider. Dørene havde enten en lille kvadratisk, diagonaltstillet rude eller et lille firerudet vindue ved siden af døren. Dørene var overvejende rød- eller grønmalede med klinkefald. I forbindelse med, at grundmur blev mere almindeligt, blev hoveddørene bredere og i enkelte huse ses derfor to-fløjede heldøre. I midten af 1800-tallet vandt de to-fløjede fyldingsdøre indpas og hver fløj får tre-fire lige store fyldinger under en sprossedelt rude. I enkelte tilfælde får dørene et overvindue.
De forskellige bygningsdetaljer har ændret sig en smule gennem tiden, og særligt med opgangsperioden og grundmuringen i 1800-tallet kom der nye træk til, blandt andet fik flere huse nu murede gavle, pudsede facader, og vinduerne fik fladbuede stik og otte ruder i hver ramme.
Ifølge Thobølls kort var Barkvej 7 bebygget i 1820. I 1829 bestod huset af et elleve fag langt bindingsværkshus beliggende på denne grund og nabogrunden. De syv østligste fag blev anvendt til beboelse, mens de resterende i den vestlige ende blev anvendt til stald. I 1864 og 1850 blev fem vest fag frasolgt til naboejendommen. Ifølge en vurdering i 1851 blev huset ombygget og de seks østligste fag beskrives på dette tidspunkt med en større husdybde. I 1894 blev huset udvidet ved at købe fire fag fra naboejendommen. På dette tidspunkt var der beboelse og stald i både den østlige og vestlige ende. I 1968 bygges huset endnu engang om. I 1978 bliver huset delt i to selvstændige matrikler, hvor de syv østlige fag udgør en bolig og de fem vestlige en anden.
Beskrivelse
Barkvej 7 ligger på Fanø i byen Nordby mellem lignende bygninger. Barkvej 7 udgør en del af et stuehus, der ligeledes rummer Barkvej 5.
Stuehuset er et fem fag langt grundmuret længehus i én etage på en muret sokkel. Husets tag er et stråtækt sadeltag med mønning af tørv og en skorstenspibe i rygningen. Murene fremstår i rød blankmur med rester af bindingsværk i langsiderne i form af grønmalede stolper og tagrem samt en muret hvidkalket gesims. På begge langsider afsluttes gesimsen af en grønmalet lægte. I både nord- og sydsiden ses en traditionelt udført halvdør. Både dør og ramme er malet mørkegrønne. Bygningen har traditionelt udførte torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. I det indre er huset indrettet efter en traditionel grundplan med en forstue, lokalt kaldet en frangel, stuen placeret mod syd, mens køkkenet ligger mod nord. En del af overfladerne er fornyet, men traditionelt udført, herunder loftet og vægfliser. Der ses enkelte ældre fyldingsdøre med gerichter, beslag, greb og klinkefald.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Nordby, der fremstår som en unik og delvist velbevaret ældre by. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø, orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i den ældre del af Nordbys bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre pladser skaber en idyllisk helhed. Et bemærkelsesværdigt indslag i bybilledet er de mange grøn- eller hvidmalede stakitter, der adskiller grundene.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murværkets røde mursten med hvidt optrukne fuger og hvid hovedgesims. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og med skorstenspiber. Det er også af stor kulturhistorisk værdi, at stolperne fra husets tid i bindingsværk er synlige på begge langsider, hvilket vidner om de mange ombygninger huset har været igennem siden opførelsen i begyndelsen af 1800-tallet og tillige har været almindeligt i Nordby. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede typiske, ældre planløsning, hvor store dele af Barkvej 7 tidligere primært har været anvendt som stald. I dag ligger stuen traditionelt mod syd, mens køkken ligger køligt mod nord. Bygningen rummer et interiør med mange traditionelle og ældre egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder ældre døre med greb og beslag samt de meget karakteristiske, hollandske, blå eller brunmalede fliser på væggene. Den kulturhistoriske værdi knytter sig stærkt til disse fliser, da de er et helt særligt træk for byer med søfart som det primære erhverv, hvor sømændene på deres mange rejser tog fliserne med hjem.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og velproportionerede form med lave mure og stejlt, ubrudt tag. Placeringen af vinduernes overkant i gesimsen underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag.Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der er integreret og begrænser sig til bygningselementer som vinduer, døre og skorstenspiber. Særligt de hvidmalede vinduer, grønmalede stolper og døre giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.
I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til det enkle og traditionelle interiør, der domineres af de mange snedkerdetaljer, der giver rummene en varm og rolig atmosfære. Tillige tillægges stor arkitektonisk værdi til udformningen af snedkerdetaljerne, herunder fyldingerne på både døre og skabslåger. Sammenhængen mellem det ydre og det indre udmærker sig ved en høj håndværksmæssig kvalitet, hvilket har stor betydning for den samlede arkitektoniske værdi.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
