revne i sten, set fra SSV
.
revne i sten, set fra øst
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302644
Sted- og lokalitetsnummer
010204-28
Anlæg
Bautasten, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Rettersted, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Sagnsten, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Bautasten, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Bautasten 2 m høj, stående. I ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAf de høje banker henimod loddens søndre ende tæt vest for Krogstrup kirke bærer en navnet Stejlebakken [sb.27], en anden sydligere navnet Galgebakken [sb.28]. Her skal herredets rettersted have været i fordums dage, meget sandsynligt har derfor herredstinget været holdt i dettes nærhed. Nedenfor den højeste knold af Galgebakken står oppe på banken en på enden rejst sten, der går 1 1/2' dybt i jorden og hæver sig over denne i en højde af omtr. 6'. Stenen er omtrent firsidet og af en toppet form, at den er rejst ved menneskehånd fremgik ved eftergravning ikke blot af jordens beskaffenhed omkring den, men tillige af, at den mod s.v. er afstivet under foden ved mindre stene. Stenen har ikke noget navn, og der knytter sig intet andet minde til den, end at en karl ved den skal have dræbt sin kæreste. Står den ikke i forbindelse med retterstedet, kunde den på grund af dens form og fremragende plads med stor sandsynlighed antages for en bautasten. Denne sten er fredet ved kancelliets skrivelse 1809 (Ant.An.I 137) og yderligere ved gårdens salg fra Svanholm gods. Bevoksning: 1989: Græs
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBautasten, 2 m. h., staaende. I Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Dyrkning/land- og skovbrug - Museet Færgegården
1988
Museal besigtigelse - Museet Færgegården
1989
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed pløjning var fremkommet 2 store sten i nærheden af den fredede bautasten. Disse blev gravet op og ligger nu i et nærliggende markskel.
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBautastenen (en natursten uden tildannelsesspor) kun 1 1/2 m høj, ikke 2 som på blå kort anført. Omgivet af snæver, græsklædt bræmme. iøvrigt fritsående i ager. Monumentalt placeret på bakkeryg. Mål: 1,5x1x1 m. ** Seværdighedsforklaring ** Tjah! Ikke offentligt tilgængelig, men fuldt synlig fra hovedvej i Ø, hvor også parkeringsmulighed. Bevoksning: 1989: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links