udluftningshul i det store rums sydvæg
.
træforet niche ved indgang
.
trappen mellem det store og mindre rum set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390872
Sted- og lokalitetsnummer
200402-280
Anlæg
Befæstning, Nyere tid (dateret 1914 e.Kr. - 1918 e.Kr.)

Original fredningstekst

Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg Sikringsstilling Nord). Bunkeren er delvist nedgravet i terrænet, dog er sydsiden og noget af nordsiden frilagt. Facaden mod syd er udvendig ca. 2,70 m høj og 11 m lang Ø-V. Syd facaden er beklædt med nopret beton. Mod nord er der på ydervæggen spor efter sort tjære. I den ca. 4 m lange nordfacade ses et stort skydeskår. I sydfacaden findes to indgange, den østligste indgang er 1 m bred og den vestligste 0,60 m bred. Indgangshøjden er ved begge indgange 1,70 m. Bunkeren indeholder et stort samt et mindre rum, begge med fladt loft. Det store rum måler ved nordvæggen ca. 8 m Ø-V og 3 m N-S. Adgang til det mindre rum foregår gennem nordvæggen i det store rum via en 1 m bred og tre trin høj beton trappe. Det mindre rum er 3 x 3 m stort og har i nordvæggen et stort smiget skydeskår til en kanon. Skydeskåret måler indvendigt 1,16 m og udvendigt 2,60 m og er ca. 0,5 m højt. Indvendig højde er i begge rum 1,80 m. Bunkeren er hvidkalket indvendigt, i det mindre rum ses rester af både rød og sort maling på væggene. Indvendigt ses både i det store rum og det mindre rum flere nicher, nicherne er foret med træ. Der findes i det store rums østlige ydervæg tæt ved indgangene en 35 x 45 x 35 stor træforet niche. I det store rum i sydvæggen ca. midtfor findes tillige et udluftningshul, som går skråt gennem muren og munder ud på sydfacaden, ovenfor dette udluftningshul findes i betonloftet et lille cirkulært hul. I det mindre rum findes både i øst- og vestvæggen en 60 x 60 x 80 cm stor træforet niche. I det mindre rum ses også på øst- og vestvæggen et mindre hul som går tværs gennem muren.

Undersøgelseshistorie

2015
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse af anlæg fra Sikringsstilling Nord for at udarbejde forslag til fredningstekst: Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). Bunkeren er et intakt større betonanlæg indeholdende et stort og et mindre rum, begge med fladt loft. Mellem de to rum er en trappe. Bunkeren er delvist nedgravet i terrænet, dog er sydsiden og noget af nordsiden fritlagt. Facaden mod syd er udvendig ca. 2,70 meter høj og 11 meter lang Ø-V. Syd facaden er beklædt med nopret beton og der er påmalet en stor grøn cirkel vest for den vestligste indgang. Mod nord er der på ydervæggen spor efter sort tjære. I den ca. 4 meter lange nordfacade ses et stort skydeskår. I sydfacaden findes to indgange, den østligste indgang er 1 meter bred og den vestligste 0,60 meter bred. Indgangshøjden er ved begge indgange 1,70 meter. Det store rum indenfor måler ved nordvæggen ca. 8 meter Ø-V og 3 meter N-S. Adgang til det mindre rum foregår gennem nordvæggen i det store rum via en 1 meter bred og tre trin høj beton trappe. Det mindre rum er 3x3 meter stort og har i nordvæggen et stort smiget skydeskår til kanonen. Skydeskåret måler indvendigt 1,16 meter og udvendigt 2,60 meter og er ca. 0,5 meter højt. Indvendigt ses både i det store rum og det mindre rum flere nicher, nicherne er foret med træ, formentlig genbrugte mineplader. Der findes i det store rums østlige ydervæg tæt ved indgangene en 35x45x35 stor træforet niche. I det store rum i sydvæggen ca. midtfor findes tillige et udluftningshul, som går skråt gennem muren og munder ud på sydfacaden, ovenfor dette udluftningshul findes i betonloftet et lille cirkulært hul. I det mindre rum findes både i øst og vestvæggen en 60x60x80 cm stor træforet niche. I det mindre rum ses også på øst- og vest væggen et mindre hul som går tværs gennem muren. Indvendig ståhøjde er i begge rum 1,80 meter. Bunkeren er hvidkalket indvendigt, i det mindre rum ses rester af både rød og sort maling på væggene. Anlægget er identisk med Premierløjtnant S. F. H. J. Bjørkes rapport 1922, afsnit 3,bilag VI, type S. Ifølge Mogens Scott Hansen er nr. 159 : Flankeringsbunker beregnet til 1 stk. 37 mm revolverkanon og bunkeren er den eneste af sin type i sikringsstillingen. Bunkeren ligger i udkanten af skov.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Befæstning

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links