Befæstning, Vestvolden

Fr.nr. 3130:16 Vestvolden Det beskyttede anlæg er et ca. 14 km langt, lineært fæstningsanlæg. Det fremstår med næsten intakt glacis (forterræn), voldgrav, hovedvold, arealer mellem hovedvolden og voldgaden, voldgade samt arealer mellem voldgaden og matrikelskellet ind mod København. På både voldanlæggets inder- og yderside findes bevarede skelsten. I glaciset og hovedvolden er der indbygget et antal bygværker og andre anlæg, der relaterer sig til voldanlæggets funktion. På voldens inderside er der endvidere et stort antal hulninger, der er resterne af tømmerforede jordanlæg fra I Verdenskrig, ligesom der findes bygværker og jordanlæg, som relaterer sig til II Verdenskrig og Den kolde Krig. På tværs af graven er bygget anlæg til regulering af gravens vandforsyning og vandstand samt anlæg til brug for stiers, vejes og jernbaners passage af voldanlægget. Mellem Roskildebanen og Roskildevej er ringmotorvejens afkørsel til Roskildevej delvist anlagt på en jorddækket del af volden, idet den er anlagt på tildækkede gravafsnit på de vestvendte sider af dobbeltkaponieren (skytsbunkeren). Afkørslen er ikke omfattet af fredningen. Arealerne mellem hovedvolden og voldgaden, der for størstedelen er meget smalle, har flere steder været anvendt til artillerimagasiner, småbygninger, boliger for tilsynsførende ved fæstningen, brønde, retirader og en baraklejr m.v. Voldgaden er en allé, der ud over det nuværende vejforløb har været forsynet med jernbanespor til voldbanen fra voldens sydligste ende til Husum Station. Voldgaden har på begge sider grøfter, der er forsynet med støbte eller stensatte overkørsler. På tværs af vold og voldgade er etableret afvandingsanlæg – nogle med indløbsbygværker og nogle blot med drænledninger - for voldens bygværker, voldgadens grøfter og nogle steder også for det øst for voldgaden beliggende terræn. Anmelder: Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V J.nr. 2013-7.23.01-0016 2 Arealerne mellem voldgaden og matriklerne mod København blev blandt andet anvendt til telt- /baraklejre, voldbanestationen, batteritogsremisen, tilslutningsspor til hovedbanerne, depotbygninger og boliger for tilsynsførende ved fæstningen. Ud over de anførte anlæg, findes en del bygningsfundamenter, brofundamenter, betonstøbte briske i armeringsbatterier, brønde, øvelsesanlæg, vandafledningsanlæg/-ledninger, vandtilledningsanlæg, andre bygværksrester o.lign., som ikke nødvendigvis er nævnt i bilagsteksten. Disse anlæg er ligeledes omfattet af fortidsmindebeskyttelsen. Vestvolden med dens konstruktioner såvel oprindelige som senere tilføjelser er beskyttet - dog med undtagelse af følgende anlæg: Vejgennemføringer efter 1920 og jernbaner gennem volden med vej- /banedæmninger/-broer over graven samt tilføjelser til oprindelige, tilsvarende anlæg, samt nyere stier over/gennem volden med stibroer over graven. Til fredningsbeskrivelsen hører et oversigtskort, der viser Vestvoldens fredningsgrænser. I bilag til fredningsbeskrivelsen beskrives Vestvoldens anlæg mere detaljeret.

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, Bellahøj - #1
• Rundhøj, Bellahøj - #2
• Rundhøj, Bellahøj - #4
• Rundhøj, Garhøi
• Rundhøj, mv., Rævehøj, Gladsakse

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder