Oversigtsfoto set fra V
.
Oversigtsfoto set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
24148
Sted- og lokalitetsnummer
150311-83
Anlæg
Befæstning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Rådhus, Middelalder (dateret 1200 e.Kr. - 1399 e.Kr.); Rådhus, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Hus (evt. med stald), Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Kirkegård, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Grubehus, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ikke tinglyst - på umatrikuleret vejareal: Ejerlav: 7000 ad Århus Bygrunde, beliggende på Store Torv, lige vest for Domkirken. Ruin af to rådhuse samt stensat brønd fra middelalderen. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af byens første rådhus fra 1300-årene med tilhørende brønd samt levn af byens rådhus fra 1500-årene. Ruinerne er beliggende under jorden, men kendes fra arkæologiske undersøgelser i 1982 og 1994. Rådhuset fra starten af 1300-årene er øst-vest orienteret og måler 15,5 x 7,5 m. med et tårn på 6 x 6 m. i det sydøstlige hjørne. Rådhuset er beliggende centralt på torvet. Til det ældste rådhus knytter sig en stensat brønd beliggende ved rådhusets vestgavl. Brønden er opbygget af store marksten, kegleformet med en topdiameter på 2,2 m. Brønden er bygget i første halvdel af 1300-årene og tilkastet igen før midten af 1500-årene. Rådhuset fra 1500-årene er nord-syd orienteret og måler 26,5 x 10,4 m. Til dette rådhus hører et trappetårn på 5,5 x 5,5 m. Rådhuset er beliggende mellem det ældste rådhus og domkirken. Ruinerne må ikke fjernes, ændres eller beskadiges på nogen måde.

Undersøgelseshistorie

1994
Museal udgravning - Moesgård MuseumUndersøgelsen indebærer overvågning af profilgrøfter på langs ad torvet og forventes at strække sig til maj 1994.
1994
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1994
Museal udgravning - Moesgård Museum
1995
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2003
Planlagt byggeri/anlæg - Moesgård Museum
2003
Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
2003
Museal prøvegravning - Moesgård Museum
2003
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAfventer tekst og oplysninger om fredning
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2014
Museal besigtigelse - Moesgård MuseumRuin af to rådhuse samt stensat brønd fra middelalderen. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af byens første rådhus fra 1300-årene med tilhørende brønd samt levn af byens rådhus fra 1500-årene. Ruinerne er beliggende under jorden, men kendes fra arkæologiske undersøgelser i 1982 og 1994. Rådhuset fra starten af 1300-årene er øst-vest orienteret og måler 15,5 x 7,5 m. Der er tale om en salsbygning formentlig opført delvist i bindingsværk. I 1400-årene blev der tilføjet et tårn på 6 x 6 m. i det sydøstlige hjørne. Rådhuset er beliggende centralt på torvet, og var i brug til starten af 1500-tallet, hvor det nedrives for at give plads til det efterfølgende rådhus. Til det ældste rådhus knytter sig en stensat brønd beliggende ved rådhusets vestgavl. Brønden er opbygget af store marksten, kegleformet med en topdiameter på 2,2 m. Brønden er bygget i første halvdel af 1300-årene og tilkastet igen før midten af 1500-årene. Rådhuset fra 1500-årene er nord-syd orienteret og måler 26,5 x 10,4 m. Til dette rådhus hører et trappetårn på 5,5 x 5,5 m. Bygningen er formentlig opført efter reformationen (1536), men inden midten af 1500-tallet. Rådhuset er beliggende mellem det ældste rådhus og domkirken således, at det nye rådhus’ tårn er placeret delvist oven i det ældste rådhus. Det sene rådhus eksisterede frem til 1859, hvor det blev nedrevet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumRuin af to rådhuse under jorden.

Hus

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Befæstning

Befæstninger er militære forsvarsanlæg, såsom voldsteder, forter, batterier, skanser, skyttegrave og skydestillinger. Militære befæstninger kendes fra jernalderen, middelalderen og nyere tid (500 f.v.t.-i dag). Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links