Grafen viser udviklingen i den nuværende Struer Kommune (blå linje, se værdier på venstre akse) og landet som helhed (lyseblå linje, se værdier på højre akse).

.

Ved folketællingen i 1787 var der 4.494 indbyggere i den nuværende Struer Kommune, heraf 257 i Gimsing Sogn og udskibningshavnen Struer Huse. I 1850 var tallet steget til 7.058 i kommunen og til 626 i Gimsing Sogn og Struer Huse. Struers egentlige byvækst skete først efter anlæggelsen af jernbaner fra 1865, hvorefter byen havde en jævn vækst indtil omkring 1995, hvor befolkningstallet toppede med 11.554 indbyggere. Kommunen havde et stigende befolkningstal indtil 1990, da det toppede med 23.010 indbyggere; herefter har befolkningstallet været svagt faldende som følge af fraflytning. I kommunens landsogne toppede befolkningstallet i begyndelsen af 1900-tallet. I 2018 havde kommunen 21.270 indbyggere.

Videre læsning

Læs mere om historie i Struer Kommune

Se alle artikler om Befolkningsudvikling