Enkeltfund af fuglefibler af bronze fra jernalderbopladsen Bejsebakken. Fiblerne, der knytter sig til kvindedragten, var i anvendelse i tiden ca. 650-ca. 700. De blev dels brugt til at holde sammen på dragten ved halsen, dels i par som fordelerspænder til perlekæden, der hang på brystet.
.

Ved Bejsebakken umiddelbart syd for Aalborg, hvor den nord-sydgående landtrafik i jernalderen krydsede Hasseris-kridtøen for at komme ned til overfartsstedet ved Aalborg, er der fundet væsentlige bebyggelses- og aktivitetsspor, der peger i retning af, at bebyggelsen her har fungeret som håndværks- og centralplads.

Yngre stenalder

Forud for byggemodning undersøgte Nordjyllands Historiske Museum 1999‑2000 her en boplads dateret til slutningen af yngre stenalder, ca. 2400‑2000 f.Kr. I alt 23 huse blev undersøgt, som dog viste sig ikke at være samtidige. I stedet skal man forestille sig, at der har ligget to til tre samtidige gårde, som med jævne mellemrum blev flyttet rundt inden for et større ressourceområde. Husene var af den toskibede type, dvs. at taget blev båret af en række midterstolper, som var gravet ned i jorden. Flere af husene har desuden været delvis nedgravet. Dette har bevirket, at der var store mængder affald bevaret, især keramik og affald fra fremstilling af flintdolke. Keramikskårene, som bl.a. stammer fra små såkaldte klokkebægre, har paralleller mange steder i Europa i klokkebægerkulturen (ca. 2500-ca. 2000 f.Kr.).

Jernalder

Væsentlige bebyggelses- og aktivitetsspor, peger i retning af, at jernalderbebyggelsen her har fungeret som håndværks- og centralplads. Fra bebyggelsen er der et vidt udsyn til Limfjorden og det omgivende landskab – man har således kunnet overvåge både skibs- og landtrafik. Allerede sidst i 1950’erne gennemførte Nationalmuseet flere mindre undersøgelseskampagner i området, der tillige var et yndet udflugtsmål for oldsagssamlere og med detektorer. Der er således fundet flere hundrede bronzefibler og andre genstande. Først i forbindelse med Aalborg Historiske Museums undersøgelser i 1999 og 2000, hvor i alt ca. 9,5 ha blev afrømmet, blev sløret løftet for, hvad området gemte. 422 grubehuse, 57 treskibede huse, kulturlag, brønde og spredtliggende grave blev undersøgt. Bebyggelsessporene kunne overvejende dateres til 600‑700-tallet, men der fremkom også spor efter en landsby fra 400-tallet, som bl.a. rummede en stormandsgård. I forbindelse med denne havde man engang i 400-tallet ofret mindst 14 spyd- og lansespidser – måske efter, at nogle af bopladsens krigere havde deltaget i et slag et eller andet sted i området. I mange af grubehusene fremkom vævevægte, hvilket tyder på, at grubehusene blev anvendt til tekstilfremstilling.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Aalborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links