På Bellahøj i Brønshøj-Husum blev Danmarks første højhuse opført 1950‑57 på jorder, der havde tilhørt landstedet Bellahøj. Højhusene opførtes af fire boligselskaber, der valgte hver sin tegnestue til byggeriet: AKB med Eske Kristensen, fsb med Edvard Heiberg og Karl Larsen samt Ole Buhl og Harald Petersen, AAB med Dan Fink og KAB/SAB med A/S Dominia og Stadsarkitektens Direktorat som arkitekter.
Mogens Irming og Tage Nielsens bebyggelsesplan fra 1944 var inspireret af den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusiers visioner om mere plads, luft og lys ved at bygge i højden. Det eksperimentelle byggeri af stål, beton og glas afprøvede nye, effektive metoder og satte gang i boligbyggeriet efter 2. Verdenskrig. Meningen var, at alle uanset indkomst skulle have mulighed for at bo i Bellahøj, men husene fik øgenavnene »Havregrynshusene« og »Grødslottene«, fordi huslejen var så dyr, at man angivelig kun havde råd til at spise havregrød.
De 28 punkthuse er placeret efter solorientering, udsigtsforhold og slagskygger fra nabohusene. I alt rummer husene 1.300 lejligheder på et til fem værelser samt tre underjordiske garageanlæg. Det enkelte højhus består af to for hinanden forskudte fløje i 9‑13 etager med glas-trappehuse. Husene ligger i en park med kuperet terræn og et amfiteater med plads til 2.000 tilskuere tegnet af C.Th. Sørensen. Siden 2019 har GHB Landskabsarkitekter været i færd med at renovere friluftsscenen.
Bellahøjbebyggelsen er et fikspunkt i bybilledet og kan ses fra store dele af det nordlige København, ligesom bebyggelsen har udsigt mod Københavns skyline, det øvrige Sjælland og Sverige. I 2012 iværksattes en omfattende renovering af byggeriet.
Det grønne område og friluftsscenen ved punkthusene er ved et stisystem forbundet med Degnemosen.
