Bellevue Strandbad ligger på Strandvejen 340 i Gentofte Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bellevue Strandbads historie går tilbage til 1930, hvor man efter ekspropriation og tilbagerykning af Strandvejen mod vest havde skabt mulighed for at anlægge en større strandpark mellem den nye Strandvej og Øresund. Udformningen af parken – "Staunings Plæne" – blev overladt til C. Th. Sørensen, der formede parken som "en fra Kysten jævnt stigende Græsflade". Gennem udpumpning af 400.000 kubikmeter sand etablerede man en helt ny strand neden for – dvs. øst for parken. Badegæsterne strømmede til, men deres omklædning på stranden forargede de lokale beboere, hvorfor Gentofte Kommune besluttede at etablere permanente omklædningsfaciliteter til 12-15.000 personer på stranden. Blandt de fire indbudte arkitekter vandt som bekendt Arne Jacobsen konkurrencen i 1931 og skabte dermed den "hvide by" i Klampenborg; en syntese af badeliv, forlystelser og boliger, som sammen med Jacobsens skulpturelle tankstation længere mod syd må siges at være indbegrebet af 30'ernes vision om det aktive og sunde, moderne liv. Højdepunktet – i bogstaveligste forstand – skulle have været et 100 meter højt udsigtstårn med roterende restaurant i toppen, som Jacobsen havde tænkt skulle opføres ved siden af hans ridehal på den anden side af Strandvejen, men dette projekt blev desværre aldrig realiseret. Samtidig med opførelsen af Strandbadet blev der indsat nye og større både på ruten København-Klampenborg, og fra 1934 kunne publikum tillige ankomme fra København med den nyåbnede, nærliggende S-bane. Driften af badeanlægget, til hvis nordre del man kun fik adgang mod betaling, blev overladt til private forpagtere – omklædning på gratisstranden skete i små, stribede telte. De to strande var adskilt af rutebådenes anløbsbro – "Bellevuebroen". Hovedindgangen med billetsalget til betalingsstranden, kaldet Bellevue Strandbad, blev placeret umiddelbart nord for den centrale kontorbygning/bademesterbolig, som var indrettet i en bevaret villa fra slutningen af 1800-tallet. Strandbadet var opdelt i et dame- og herreafsnit, placeret i hhv. betalingsstrandens sydlige og nordlige del. således at der mellem dem skabtes en fri udsigt fra den bagvedliggende park ud over vandet. Hvert afsnit var igen opdelt i en afdeling med separate omklædningskabiner og en afdeling med fællesomklædning – alt opført som lette og lave, hvidmalede bygninger, der reflekterede sollyset. Omklædningskabinerne, der var udført som "kamme", var bygget ind i parkens skråning, således at plænens græs på raffineret vis blev "trukket" ud over bygningernes tage. Derved blev udsigten fra parken optimal, samtidig med at der etableredes en klar opdeling mellem park og strand. Foruden omklædningsbygningerne på betalingsstranden tegnede Arne Jacobsen anløbsbroen for rutebådene og de to livreddertårne og designede to flot svungne, mobile frugt- og iskiosker samt al isemballage, billetter og sæsonkort. I 1938 kom yderligere et par bygninger til, idet Jacobsen på Bellevues gratisstrand mod syd opførte et mindre indgangs- og kioskanlæg samt en fritliggende bygning med klublokaler og "garage" til områdets kajakroere. Siden 1970 – hvor det blev forbudt at opkræve betaling for strandbesøg – har stranden været åben for alle. De mobile kioskbygninger er forsvundet, det samme er den oprindelige hovedindgang med tilhørende faciliteter og anløbsbroen for rutebådene.

Bygning A, Bademesterens Villa – "Dr. Voss' Villa – er opført i slutningen af 1800-tallet og bevaret fra den ældre villabebyggelse før strandparkens anlæggelse. Villaen er i to etager med facader i gul blankstensmur og skifertækket sadeltag samt døre og vinduer fra forskellige perioder. Villaen er på bagsiden noget ombygget, bl.a. ved tilbygninger i flere omgange. I det indre er den oprindelige plan ændret i forbindelse med den nuværende, lodrette opdeling af villaen i to lejemål til hhv. bademesteren og Marineværnet. I bademesterens bolig er stueetagens tidligere stuer indrettet til kontor, depot og samaritterstuer m.v., mens førstesalen rummer stuer, køkken og soveværelser for begge lejligheder. Overalt ses ældre bræddegulve, stuklofter og fyldningsdøre. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som værende i orden.

Bygning B, damernes fællesomklædning, er ligesom herrernes fællesomklædning i den nordligste del af strandbadet orienteret på tværs af stranden og afsluttede sammen med bådebroen oprindelig betalingsstranden mod syd. Bygningen består af dels et depot i strandniveau, dels af den tidligere fælles omklædningsbygning lidt højere oppe på "skrænten" ved siden af bademestervillaen. Adgang mellem de to niveauer sker ad en bred stentrappe. Bygningen er opført med jernbetongavle og facader af et skelet af træ og stålsøjler, beklædt med hvidmalede eternitplader. Sadeltaget er belagt med tagpap. Bygningens fortløbende, horisontale vinduesbånd – der kendetegner samtlige strandbadets bygninger – er ét lags vinduer i stålrammer, som i det lavereliggende depots østre gavl er blændet med hvidmalede eternitplader. I det indre er fællesomklædningen helt ombygget. Bygningens vestlige del er tømt for alt oprindeligt inventar og fremstår som ét åbent rum med betongulv og synlig skeletkonstruktion. Rummet fungerer i dag som værksted og garage for bademesteren. Bygningens østligste tredjedel blev kort efter opførelsen ombygget til et herre- og dametoilet til aflastning af kældertoilettet i bademestervillaen. Toiletterne har fliseklædte, hvide vægge, terazzogulve samt hvidmalede, profilbræddeklædte lofter. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som værende i orden, dog er der konstateret grundfugt. Kabinebygningen – bygnings C – damernes omklædningskabiner, har en kamformet grundplan med en nord-sydgående "ryg", der skyder sig ind i den bagvedliggende skrænt, og seks "tænder", som hver ender i en åben brusekabine. I ryggens nordlige ende er der indrettet en – fortsat fungerende – kiosk med nyere vinduer med kraftige, gråmalede rammer. Umiddelbart vest for kiosken – dvs. bag "kammen" – giver endnu en bred stentrappe adgang fra den højereliggende park til selve stranden. Kabinebygningen er opført over et skelet af træ og stålsøjler, beklædt med hvidmalede eternitplader og i kammene af nyere, vandrette profilbrædder. "Ryggens" tag er belagt med græstørv – hvorved den bagvedliggende Strandpark er trukket ud over bygningen – mens kammens "tænder" er belagt med tagpap. "Ryggens" fortløbende, horisontale vinduesbånd i ét lag i stålrammer er blændet med hvidmalede eternitplader og brusekabinernes oprindelige, matterede glasvægge er erstattet af delvist transparente eternitplader. Endvidere har man nedtaget "tændernes" båse med tilhørende låger og som førnævnt beklædt "tændernes" bagvægge med vandrette profilbrædder. Brædderne falder udmærket ind i billedet, men dækker desværre for de træluger, der oprindeligt var i hver bås, beregnet til, at badegæsten – efter at have afført sig tøjet i kabinen – kunne række det ind til personalet inde i kammen og derefter forlade – og overlade vekselkabinen til en ny gæst. Bygningens stærkt funktionelle udformning, helt i tidens ånd skabt ud fra en nøje tilrettelagt arbejdsgang, kan bedre aflæses i bygningens indre. Inde i kamtænderne – på hver side af en smal gang – ses således båsenes træluger og i "ryggen", der fremstår som ét langt rum, findes rester af de nummererede bøjlestænger, hvor badeetablissementets tjenende ånder deponerede gæsternes tøj. Rummet har betongulv, synlig skeletkonstruktion mod vandet og på bagsiden – ind mod skrænten – jernbetonstøttemur med spor fra bræddeforskalling. En del af kammens ryg er i nyere tid indrettet til sauna for vinterbaderne – de horisontale vinduer i dette afsnit er ikke blændet, men erstattet af termovinduer i brunbejdsede rammer. Bygningens kiosk har terazzogulv samt hvidmalede vægge og hvidmalet, profilbræddeklædt loft. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som værende i orden, dog savnes malerbehandling. Bygning D, herrernes omklædningskabiner, er udformet helt lig de ovenfor omtalte dameomklædningskabiner, bortset fra, at "pendant"-kiosken i "kammens" sydlige ende er tilskoddet. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som værende i orden, dog savnes malerbehandling. Bygning E, fællesomklædning for herrer, der i dag anvendes som depot, lukker strandbadet mod nord og var oprindeligt beregnet til at tages i brug på de helt store stranddage. Bygningen er en rektangulær, én-etages træskeletkonstruktion, beklædt med hvidmalede eternitplader og med et lavt sadeltag, belagt med tagpap. Vinduerne er ét lags vinduer i stålrammer, som er blændet mod syd og øst med hvidmalede eternitplader. I det indre af fællesomklædningen, som består af ét stort rum med betongulv og synlig skeletkonstruktion, har man bevaret den oprindelige indretning med en længdegående skranke – forneden med skoreoler, foroven med hvidmalet gitter, bag hvilket personalet tog imod det indleverede tøj. Hylder og bøjlestænger til det afleverede tøj er nedtaget, men i rummets anden halvdel – hvor selve omklædningen foregik – har man bevaret en stor del af de oprindelige "båse" med bænke og knager. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som forfalden. Fra nordstranden bevæger man sig ad en flisebelagt sti ned langs med plænen overfor Bellevueteatret til: Bygning F, kiosken: Kioskanlægget, der har fungeret som den sydlige gratisstrands indgangsparti, består af dels en mindre bygning med toiletter og livredder-"kontor", dels en større kioskbygning, hvis karakteristiske, kvartcirkulære form afslutter Bellevuebadet mod syd. Bygningen er opført af et træskelet med stålsøjler, beklædt med hvidmalede eternitplader. Vinduerne er i stålrammer med ét lag glas, det falde tag er belagt med tagpap. Bygningerne bindes sammen af en pergola af skråtstillede, afbarkede træstammer med hvidmalede bindbjælker. En lignende pergola ses foran kioskbygningens østvendte facade, hvis svungne form den effektfuldt accentuerer. I det indre rummer den nordlige bygning et lille, profilbræddeklædt opholdsrum til livredderen samt en række toiletter med terazzogulve og profilbræddeklædte lofter. Den sydlige bygning har siden opførelsen fungeret som kiosk med bagvedliggende depotrum. Kioskrummet har terazzogulv og hvidmalet, profilbræddelædt loft. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som værende i orden. Bygning G, kajakklubben, der ligger lidt på afstand af kiosken – er udformet som en énetages længe, hvis vestre langside følger Strandvejens "skrå" forløb på dette sted. Konstruktionen er træskelet og jernsøjler, beklædt med hvidmalede ternitplader og med papbelagt sadeltag med lav hældning. Vinduerne er i ét lag i stålrammer. Bygningens sydlige del har tre hvidmalede garageporte til de bagvedliggende kanogarager, mens der foran klubbens nordlige del- foran klubbens fællesrum – er en pergola med skråtstillede søjler af afbarkede træstammer og et senere tilføjet havltag af transparente plastikplader. En flot svunget terrasse med plankegulv og balustrader af hvidmalede eternitplader skærmer kanoklubben mod stranden. Kajakklubbens indre, der kun er besigtiget udefra, rummer dels et omklædningsrum med nyere flisegulve samt faste skabe med mørke finérlåger, dels et opholdsrum med synlig skeletkonstruktion og profilbræddeklædte, hvidmalede lofter. Dørene antages at være de oprindelige, plane hvidmalede døre. Bygningens vedligeholdelsestilstand beskrives i driftsselskabets tilstandsvurdering som værende i orden. Livreddertårnene, der er placeret på den nordlige, tidligere betalingsstrand, stod oprindelig længere væk fra kysten, men er i dag placeret på hver sin badebro i tæt relation til stranden. Tårnene, som ikke længere er i funktion, består af fire hvidmalede telefonpæle, der bære en cylindrisk, blå og hvidstribet metalkabine med fladt "låg" og en lille låge. Badebroerne, som er af nyere dato, er opført af svære planker, som former en lav, bred bro med trin i hele broens længde. Tårnenes vedligeholdelsestilstand vurderes at være i orden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links