Bellevuekrogen, Gentofte

De fem kædehuse i Søholm I blev tegnet i 1946 og opført i 1946-50. De ni kædehuse i Søholm II, blev opført i 1949-51. Senere blev altanerne på østfacaderne tilføjet, efter de oprindelige tegninger af Arne Jacobsen. De fire huse i Søholm III blev opført 1953-54.

Bellevuekrogen ligger ud til Strandvejen i Klampenborg og består af tre forskellige typer af kædehuse, der er planlagt omkring et fælles vej- og stiforløb. Alle bygninger er grundmurede og fremstår i blank, gul mur. Søholm I består af fem kædehuse, der ligger forskudt. Hver bygning består mod nord af en énetages del, der let hævet ligger over en garage i kælderniveau, og mod syd af en toetages del. De to dele har hvert et skrånende tag, hvis højdeforskel optages i en vandret vinduesrække. Tagfladerne er belagt med mørkegrå eternitskifer og i den østvendt gavl findes en høj, muret skorsten. Mod syd er facaden på første etage trukket tilbage, så der dannes en overdækket altan. Mellem murenes mange forskydninger findes hvidmalede, træbeklædte partier. Alle vinduer har nyere eller ældre termovinduer og hvidmalede rammer, sålbænke og skodder. Fra nord fører en trappe, langs muren, op til hoveddøren, der er hvidmalet med rude og trælameller i den øverste del. Indvendigt er stueetagen opdelt med bad og to værelser mod syd samt et køkken og et værelse mod nord. I midten findes et stort, dobbelthøjt rum med adgang til haven og, via en trappe, er der adgang til den øverste åbne stue, der har pejs og udgang til altanen. Overfladerne er delvist bevaret i de fem huse, men består hovedsageligt af ældre parketgulve, pudsede vægge og lofter, glatte døre med messinggreb, ligesom trappens håndliste er af messing, mens værnet er af smalle stålrør. Søholm II består af to rækker kædehuse opdelt i tre og seks huse. Alle husene er grundmurede med tilbagetrukne partier, der danner nicher, hvori der er plads til en terrasse og en overliggende altan. I nicherne mellem murene ses en let, grønmalet bræddebeklædning, samt større vinduespartier. Husrækkerne har et gennemgående asymmetrisk sadeltag. Tagfladerne er belagt med mørkegrå eternitskifer, der langs kanten afsluttes af en hvidmalet liste. I rygningen findes murede skorstenspiber. Hoveddøren sidder i den fremskudte del mod gaden og udgøres, ligesom havedøren, af en glasdør med termovinduer og hvidmalede karme og rammer. Bygningens vinduer varierer mellem nyere og ældre termoruder, alle med hvidmalede rammer. Indvendigt er opholdsstuen placeret i stueetagen som en vinkelstue omkring en centralt placeret pejs og et køkken. På første etage findes soveværelser, der fra hus til hus varierer mellem to til fire. Overfladerne er enkle og traditionelle, herunder trægulve, pudsede vægge og lofter, samt en trætrappe og glatte døre. Under husene er fuld kælder, der oplyses af lyskasser, som i haven er overdækket af glasbyggesten. Søholm III består af en række kædehuse med fire boliger, alle opført i én etage og placeret forskudt af hinanden. Gavlene mod øst og vest er grundmurede, mens facaderne mod nord og syd er opført af lette plader, trælister og store vinduespartier. Pladerne er malet i blå og gule farver, mens karmene er hvidmalede og vinduesrammerne står i oliebehandlet træ. I den østvendte gavl sidder en glat, blåmalet hoveddør og et vindue i partiet af lette plader. Tagfladerne er beklædt med tagpap, der langs kanterne er afsluttet af hvidmalede lister. Mod syd er anlagt en terrasse foran hver bolig. Indvendigt er stuerne placeret mod syd i hele facadens længde, mens værelserne ligger mod nord. Køkken, entre og badeværelse er placeret i midten af boligen. Lofterne følger tagfladen, og er lav mod syd og høj mod nord, således at der her kommer mest lys ind. Mod nord er bevaret ventilationslemme med skodder og snoretræk. Indretningen i husene varierer meget, da de allerede ved opførelsen blev tilpasset de første ejeres ønsker. Under husene er der fuld kælder, som oplyses af lyskasser, der i haven er overdækket af glasbyggesten. I det nordvestlige hjørne af Bellevuekrogens bygningsanlæg ligger en række selvstændige, grundmurede garager med hvidmalede, bræddebeklædte vippeporte, orienteret mod syd. Taget er et halvtag belagt med tagpap.

Den miljømæssige værdi for Bellevuekrogens kædehuse er yderst stærk, idet rækkerne af huse komplimenterer hinanden i form af placering og ens materialeholdning, således at de fremtræder som en helhed. Hertil kommer hver rækkes individuelle placering med de mange forskydninger der, for alle, giver frit udsyn til stranden og havet mod øst. Tillige er der taget hensyn til dette forhold ved organiseringen af lave huse i den forreste række og højere huse i den bagerste række samt ved den gennemgående, lave beplantning i fællesarealerne. Endvidere relaterer værdierne sig til de mange gårdhaver og terrasser, som dannes mellem bygningerne. Disse uderum har en yderst stor miljømæssig værdi, hvor de omkringliggende mure er med til at danne læfulde gårdrum, der har en tydelig reference til middelhavslandene gårdhaver.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bebyggelsens funktionalistiske formsprog, der afspejler den toneangivende arkitektoniske stil i 30'ernes og 40'ernes Danmark. I denne periode udviklede området omkring kysten, nord for København, sig til et fashionabelt kvarter, hvor kædehusene i Bellevuekrogen indgår i Arne Jacobsens helhedsplan for området. Arne Jacobsen var en af tidens førende arkitekter og forløber for funktionalismen i Danmark. Hans bebyggelse ved Bellevue står som et af de største hovedværker fra denne tid, og er i dag kendt over hele verden. Arne Jacobsen og funktionalismens tendenser var påvirket af en international arkitekturstrømning, hvor man ønskede at frigøre sig fra den tidligere modernismes retvinklede former. Dette ses tydeligt i bygningernes mange forskydninger og skæve afslutninger. Arne Jacobsen interesserede sig særligt for opgøret med det traditionelle sadeltag og arbejdede med skæve og asymmetriske tagflader, hvilket ses tydeligt i Søholm II. Bygningernes materialer: murværk, eternitskifer og træ er endvidere karakteristisk for funktionalismen, hvor ærlige og enkle materialer var i fokus, og hvor man dyrkede de naturlige overflader. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til Søholm I, hvor boligerne er opført med relativt små grundplaner og med en total udnyttelse af rummene. Dette afspejles i deres opførelsesår 1946, hvor man med en arealgrænse på 110 kvadratmeter kunne opnå et statslån. Søholm II og III er opført efter 1949, hvor statslånsgrænsen blev ophævet, og husenes etageareal er derfor her noget større.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til alle tre typer af kædehuse samt deres enkle formudtryk med få materialer og skæve vinkler, der skaber et yderst ekspressivt byggeri. De enkle overflader, der er renset for ornamenter, skaber via forskydningerne geometriske, skulpturelle former, der optrækkes af de hvide kantlister langs tagfladerne. At døre og vinduer tillige fremstår med hvidmalede karme betyder, at disse markeres og optræder som huller i de gule bygningskroppe. Formsproget forstærkes endvidere af gentagelsen i de tre rækker, der understreges af den ens materiale- og farveholdning, som visuelt binder de tre bygningstyper sammen til ét kompleks. Hertil kommer den udvidede farveskala, der er brugt i facadebeklædningen i Søholm III. De støvede farver: lysegul, blå og grøn, harmonerer med de øvrige naturlige materialer af gule mursten og mørke trærammer. Farverne afspejler tillige det omkringliggende miljø med inspiration fra vandet og stranden. Alle tre bygningstyper er yderst dynamiske og har en klar retningsorientering. Søholm I og III er orienteret nord-syd, mens Søholm II er orienteret øst-vest. Særligt opfattes retningen i Søholm III med den konceptuelle løsning af tværgående murskiver og herimellem lette vinduespartier i hele bygningens bredde. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til videreførelsen af forskydninger, der danner et varieret rumforløb samt tildeler flere og større lysindfald. Forskydningerne og lyset påvirker især de centrale trapperum i Søholm I og II så disse fornemmes større. Arkitektens stræben efter det optimale lys og den optimale udsigt over havet fornemmes tydeligt ved placeringen af altaner og vinduer. I Søholm I kommer dette til udtryk ved placeringen af opholdsstuen på første etage, hvor der er frit udsyn, og i Søholm II, hvor husrækken på den høje kælder, bliver løftet op og dermed får udsyn over Øresund. Både inde som ude genfindes letheden i den enkle måde Arne Jacobsen har løst detaljerne som trappernes værn, greb og døre. Mødet mellem materialer er tillige et tema, der er arbejdet grundigt med i arkitekturen, og løsningerne er ofte en lille adskillelse, enten ved et mellemrum eller en liste.

Læs videre om

• Charlottenlund Slot, Gentofte
• Ordrup Station, Gentofte
• Sølystvej 5, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen