Faktaboks

Bernhard Ingemann
Født
21. oktober 1869, København
Død
28. oktober 1923, Rungsted
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Bernhard Ingemann udførte allerede i akademitiden tegningerne til en etageejendom, Amaliegade 24. Det skete i samarbejde med arkitekt F. Christensen, mens I. fra 1896 arbejdede sammen med faderen, Valdemar Ingemann, indtil dennes død i 1911. Deres mange fælles arbejder var ikke epokegørende, men præget af tidens hang til skiftende formsprog, alt efter opgavens art. I.s første store selvstændige arbejde efter faderens død var derimod yderst utraditionelt og opsigtsvækkende. Det var Egmont H. Petersens store trykkeribygning, Gutenberghus, hvor I. som en af de første danske arkitekter valgte at opføre huset af jernbeton, heraf en del præfabrikerede betonelementer. Størstedelen af facaden bestod af glaspartier, afbrudt af betonstøbte jugendprægede dekorationer. Inspirationen til Gutenberghus kan I. have fået fra den tyske arkitekt Alfred Messels varehus, Wertheim, i Berlin, ligesom Anton Rosens Paladshotel på Rådhuspladsen kan have været i I.s tanker. Træk fra Gutenberghus kan genfindes i I.s udvidelse af Landmandsbankens hovedsæde med en Fondsbankbygning på hjørnet af Laksegade og Asylgade. Dog er det jugendagtige præg her afløst af et mere traditionelt formsprog med inspiration fra antikkens tempelbygninger. Der var ikke megen fornyelse i et af I.s sidste arbejder, Landmandsbankens Ålborg afdeling fra 1920, der er blevet karakteriseret som en sen udløber af Nyroptidens bygninger fra perioden omkring århundredeskiftet.

Genealogi

Ingemann, Bernhard Svane, 1869-1923, arkitekt. *21.10.1869 i Kbh., ?28.10.1923 i Rungsted, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Ark. Carl Johannes Valdemar I. og Sophie Margrethe Madsen. ~1° 6.5.1897 i Kbh. med Anna Møller, *15.11.1871 smst., ?12.2.1900 smst., datter af ark. Georg Ebbe Wineken M. og Constance Sophie Louise Wienberg. ~2° 8.10.1901 med Ida Karberg, *23.3.1879 i London, datter af grosserer Peter K. og Helene Dorothea Karberg.

Uddannelse

Murersv. 1887; dimitt. fra Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. februar 1892, afg. jan. 1898. Ansættelser: Tegnede hos E. Blichfeldt, Albert Jensen og M. Nyrop.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links