Bernstorffstøtten ligger på Lyngbyvej ved Fristedet i Gentofte Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bernstorffsstøtten er udført af billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802). Den er indviet den 28. august 1783, og regnes som en forløber for Frihedsstøtten på Vesterbrogade i København (1792-97). Bernstorffsstøtten var oprindeligt opstillet på en lokalitet kendt som Gentofte Bakke. I forbindelse med Lyngbyvejens udvidelser er støtten flyttet af to omgange, senest til dens nuværende placering ved Fristedet. Obelisken er rejst til ære for udenrigsminister, greve Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-1772), af taknemmelige bønder under godset Bernstorff, idet han gjorde bønderne selvejende flere år før den store landboreform.

Beskrivelse

På en lille rektangulær, græsdækket pladsdannelse langs Lyngbyvejen i Gentofte står Bernstorffsstøtten, som er en cirka 6,75 meter høj obelisk, udført af norsk marmor på en sokkel af granit. På basen er relieffer som skildrer høsten, og på selve obelisken er på vestsiden en inskription:Æreminde efter Døden / for / Johan Hartvig Ernst / Greve af Bernstorff / som gav / udskiftede hovning frie arvelige /Gaarde / med dem Stræbsomhed Velstand alt / til Mönster for Efterslægten / MDCCLXVII / oprettet / af Godsets takfulde Beboere / MDCCLXXXIII. På østsiden endnu en inskription med samme tekst på latin. Øverst afsluttes obelisken af et smalt gesimsbånd og en udhugget laurbærkrans i en rund fordybning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi er knyttet til mindestøttens centrale placering på den let hævede og rektangulære, græsdækkede pladsdannelse, hvor et stenbelagt kvadratisk felt markerer støttens udstrækning på fladen. Pladsen er helt åben mod vest, og på de tre øvrige sider lukket af vegetation. Dette skaber en plads, som åbner sig mod vejen, men grundet Lyngbyvejens meget befærdede karakter, lever støtten en noget overset tilværelse.

Kulturhistorisk værdi

For Bernstorffsstøtten er den kulturhistoriske værdi knyttet dels til dens udformning, der afspejler Johannes Wiedewelts arbejde, som var en af periodens mest betydningsfulde billedhuggere, dels til selve udformningen, der vidner om de omfattende landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Disse reformer lagde grund for 1800-tallets blomstrende økonomi og Danmarks nuværende samfundsstruktur. Endvidere fortæller inskriptionen som er gengivet både på dansk og latin om bøndernes taknemlighed til Johan Hartvig Ernst.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til mindestøttens klassicistiske udformning med en stram og klar form, men enkel udsmykning, herunder det enkle gesimsbånd og laubærkransen. Hertil kommer den monumentale placering midt på den let hævede pladsdannelse.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links