Bernstorffsvej 17, villa, Gentofte

Bernstorffsvej 17, villa ligger på Bernstorffsvej 17 i Gentofte Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Villaen med tilhørende mur er opført i 1931 som et forsøgsbyggeri for Dansk Cementcentral. Huset er således den første villa herhjemme i jernbeton, støbt som monolit, og byggeriet forudsatte derfor dispensation fra det dengang gældende bygningsreglement, som i princippet kun tillod muret byggeri. Villaen med murstykkerne øst og nordøst for huset blev fredet i 1996 med den begrundelse at huset indtager en særstilling i dansk arkitekturhistorie som eksponent for den funkis, der angav et nyt idégrundlag for boligens organisation, et nyt arkitektonisk formudtryk og en ny bygningsteknologi. Huset er den første villa opført i jernbeton, støbt som monolit.

Beskrivelse

Selve villaen, der beliggende helt ud til Bernstorffsvejens sydlige del, består af to bygningsblokke, anbragt i en ret vinkel med en toetages nord-sydgående boligfløj og en øst-vestvendt sidefløj med garage og redskabsskur og derover en delvist overdækket tagterrasse. Villaens hvidmalede ydermure er i støbt beton med spor af den vandrette bræddeforskalling, og taget, der fremstår fladt, har en svag ensidig hældning og er beklædt med tagpap. Huset har stålrammevinduer og stålrammedøre med vinduer. Havemuren, der omkranser hele matriklen, er opført samtidig med villaen og en arkitektoniske væsentlig del heraf, idet muren er knækket ind på begge sider af hoveddøren, hvorved indgangspartiet på raffineret vis accentueres. Muren er ca. otte cm tyk og to meter høj og opført i rødkalket jernbeton med vandrette spor efter forskallingsbrædderne. I murens nordlige del ud mod Bernstorffsvej ses en tofløjet port af lodretstillede, blåmalede brædder. Som ovenfor anført er kun murpartierne mod Bernstorffsvej og umiddelbart nord for villaen fredet i dag. Vedligeholdelsesstand iflg. en tilstandsrapport fra december 2003, udført af arkitekt Anders Hegelund, er murene i dårlig stand med erosionsskader, karbonatiseringsskader, afsprængninger, forsætnings- og krymperevner. Villaen såvel som hele havemuren er p.t. under istandsættelse efter anvisninger fra ovennævnte rapport. I den forbindelse vil dele af havemuren blive udskiftet p.g.a. de omtalte skader. Planbestemmelser: Ejendommen er i lokalplan fra 1989 anført som bevaringsværdig bygning. Kommuneatlas: Gentofte Atlas er under udarbejdelse. Begrundelse for fredningen er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at havemuren har de arkitektoniske værdier der kan begrunde en udvidelse af fredningen hermed. Den sammenhængende havemur, der er udført samtidig og af samme arkitekt og i samme materialer som villaen, udgør en arkitektonisk meget væsentlig del af den samlede fredningsmæssige helhed. Fredningsbegrundelse: "Huset består af to bygningsblokke anbragt i en ret vinkel. Den nord-syd beliggende beboelsesfløj er i to etager. Den øst-vestvendte sidefløj, der rummer garage og redskabsskur, er i én etage med delvis overdækket tagterrasse. Huset afspejler nye boligidealer, hvor lys og luft og sammenhængen mellem inde og ude tillægges afgørende betydning. Dette kommer blandt andet til udtryk i tagterrassen og bebeoelsesfløjens hjørnealtan samt i flere udgange til både haven og ankomstgården. Beboelsesfløjens planudformning er på én gang formel og fri. Det formelle ses i tredelingen med: dagligstue mod syd, forstue og spisestue, (orienteret henholdsvis mod øst og vest), og bryggers, køkken og anretterrum samlet mod nord. Det "frie" kommer til udtryk i dagligstuens udstrækning, markeret ved de to hjørnevinduer, og i det rumlige forløb, der kan tilvejebringes mellem dagligstuen og spisestuen, når foldevæggen mellem de to rum trækkes til side. Sammenhængen mellem bryggers, køkken, anretterrum – og adgangsforholdene hertil udefra – er klart funktionelt bestemt. Det samme gælder vindfanget, der skyder sig ind i forstuen – og som i øvrigt har karakter af skibsaptering. På første etage viser soveværelsernes skabsvægge, at der er taget stilling til disse rums daglige praktiske brug. Huset er opført på et fundament af 31 cm beton. Stueetagen og første etages ydervægge er støbt med en tykkelse på 13 cm og med 2 cm indstøbt kort på indersiden. Indvendigt er der desuden isoleret med 2,5 cm celotex træfiberplade fastsat på lægter, således at der opstår en luftspalte mellem korkisoleringen og celotexen. Ydersiden af væggene er støbt direkte op mod en vandret bræddeforskalling. Etagedækkene er udført i jernbeton på 10 cm tykkelse. Dækket mellem stueplan og første etage hviler på henholdsvis ydervæggene og to søjler i husets midte. Husets indvendige trappe er ligeledes støbt i beton og samtidig med ydervæggene. Taget har en ensidig hældning på ca. 1:18. Det er støbt i 8 cm armeret beton og dækket med tagpap. Taget har senere fået tillægsisolering oven på det gamle tag. Bræddeforskallingen, der er blevet benyttet ved opførelsen af ydervæggene, har givet overfladen en horisontalt markeret struktur. Overfladen fortæller således historien om husets opførelse og er tillige en væsentlig del af husets arkitektoniske udtryk. Huset er malet med cementfarve. Hovedbygningens vertikale flader er hvide, medens alle nedadvendte horisontale flader oprindelig har været blå (en farvesætning som også kendes fra Walter Gropius "Meistergebäude"-, Dessau). Sidefløjen og havemurene er rødmalet. Huset har enkeltlags stålrammevinduer (med fortsatsruder i rammer af mahogni i stueetagen) og stålrammedøre med vinduer. Dørenes underfeltet er malet mørke for derved at understrege hullet i betonvæggen som et stort hul uden inddelinger. Baggrund: Huset er opført som et forsøgsbyggeri for Dansk Cementcentral. Huset er den første villa i jernbeton, støbt som monolit. Byggeriet forudsatte dispensation fra det gældende bygningsreglement, som i princippet kun tillod muret byggeri. Huset er velbevaret såvel i det ydre som i det indre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links