Betty Nansen Teatret er et teater på Frederiksberg. Teatret opstod som Odéon, der fra 1857 diverterede københavnerne med alt lige fra bajersk øl til bugtaleri. Nogen lang levetid fik Odéon ikke, men skuespilleren Ferdinand Schmidt havde fået øje på stedet og åbnede det i 1869 som serveringsteater under navnet Frederiksberg Morskabsteater. Teateret var oprindelig kun bygget af træ, men i 1888 blev det grundmuret og genopstod som en lille klassicistisk bygning. Frem til 1904 måtte der dog kun spilles sommerrevyer derude, men herefter tog repertoiret en drejning mod det mere seriøse, og det spillede som det første teater uden for voldene hele året rundt. Teaterets storhedstid kom med skuespilleren Betty Nansen, som fra 1917 til sin død i 1943 gjorde teateret til et af de førende avantgardeteatre i København. Teateret fik nu navnet Betty Nansen Teatret. Frem til 1980 skiftede teateret navn flere gange, indtil det nu igen bærer fruens navn.
Med chefduoen Peter Langdal og Henrik Hartmann som chefer fra 1992 blev teateret udvidet med flere scener. Edison er Betty Nansen Teatrets anneksscene. Opført som elværk med navnet Hortensiaværket i 1899 leverede det indtil 1929 elektricitet til gadebelysning og sporvogne. Herefter havde det skiftende funktioner for kommunen, indtil det blev overtaget og ombygget af Betty Nansen Teatret i 1992. Edison råder over to scener med plads til hhv. 270 og 80 tilskuere og danner ramme om eksperimenterende teaterprojekter og projektet C:NTACT med fokus på teaterforestillinger om sociale problematikker.
