Bies Bryggeri, Hobro

H.I. Bies Bryggeri blev oprindeligt etableret af brødrene købmand Anton Bie og farmaceut Frederik Bie, da de i 1841 påbegyndte en produktion af hvidtøl i en lille bindingsværksejendom i Adelgade. De to brødre overdrog imidlertid efter kort tid virksomheden til lillebroderen, Hans Jacob Bie, der drev det stadigt større bryggeri frem til sin død i 1904.

H.I. Bie tog bolig i bindingsværksejendommens eksisterende forhus, som han imidlertid i forbindelse med sit giftermål i 1859 erstattede med en ny og mere stilfuld bygning, der kunne tjene som bolig for bryggerparret. Fremstillingen af øl fandt sted i bygningerne omkring de bagvedliggende gårdrum. I de tidlige år udgjorde bryggegården også rammerne for en købmandsbutik og en malkekvægsbesætning, hvor nogle af de proteinrige affaldsprodukter fra ølfremstillingen kunne udnyttes.

I de første mange år producerede Bies Bryggeri udelukkende hvidtøl, der ikke stillede så store krav til nedkølingen som bajersk øl, og som derfor var nemmere at fremstille. I 1879 tilbød Carlsbergs grundlægger, brygger I.C. Jacobsen, imidlertid sin hjælp til etableringen af en produktion af bajersk øl, og Bies varesortiment kunne derfor udvides. For at tilvejebringe faciliteterne til nedkøling under produktionsprocessen blev der opført et ishus, hvor der om sommeren kunne opbevares is, som blev indsamlet i løbet af vinteren. Brygger H.I. Bies to sønner overtog bryggeriet i 1904, og i 1913 opkøbte de Hobro Mineralvandsfabrik og opførte en ny bygning til sodavandsproduktion i bryggergården. Efter Jacob Anker Bies død i 1936 blev købmandshandlen nedlagt, og der blev derefter foretaget omfattede moderniseringer af bryggeriets apparater og maskiner. Da det familiedrevne bryggeri lukkede i 1980, var det et af landets ældste, og øllet fra Bies havde gennem generationer været et af Hobros bedst kendte industriprodukter. Efter lukningen købte Hobro Kommune ejendommen og indrettede dele af anlægget til udstillingsbrug i 1986. Samme år blev H. I. Bies bryggeri, som et af de første industrianlæg i Danmark, bygningsfredet.

Anlægget fremstår som en fin helhed med to åbne brolagte gårde, og bygninger der er etableret fra 1851 til 1913. I 1851 blev de gamle udlænger, i den bindingsværksejendom bryggeriet var anlagt i, nedrevet, og nye blev opført. Bag forhuset (i den nuværende forreste gård) mod vest blev der opført en to-etagers grundmuret bygning, der skulle rumme maltgøreriet, bryghus og svalehus. Bygningen blev forhøjet med en etage samt loftsrum i 1857, for at etablere mere lagerplads. Mod nord, mellem forhuset og maltgøreribygningen, blev der ligeledes i 1851 opført en grundmuret bygning til pakhus, stald og lade. Overfor denne bygning, mod syd, opførtes en vognport, vognskur og ølkælder i en halvtagsbygning, der blev forhøjet i 1890 og løbet af 1890érne blev indrettet til laboratoriebrug over den vestlige ende.

I 1859 blev bryggeriets oprindelige forhus erstattet af en ny grundmuret, toetagers hus, sandsynligvis efter tegninger af arkitekt Vilhelm Dahlerup. Bygningen blev indrettet med kontor, beboelse og købmandshandel i stueplan, beboelse og lagerrum på 1. sal og beboelse for tyende i loftsrummet.

I 1867 udvidedes bryggeriet med en gær- og hvidtølskælder i forlængelse af maltgøreribygningen mod nord. Kælderbygningen blev udvidet i 1893 for at imødekomme gærbehovet fra den voksende produktion af bajersk øl, der også krævede etableringen af et ishus på bryggerigrundens vestligste arealer. Udvidelsen med sodavands-produktion i 1913 krævede en udbygning, der blev foretaget på den sydlige side af det andet gårdrum. Herefter var bryggeriet stort set udbygget, som man ser det i dag. Hele bryghuset blev renoveret i 2004.

Forhus (1859) i to etager og 9 fag langt, pudset, hvid malet grundmur med port og høje butiksvinduer indrammede mod gaden. Vinduer og døre er ældre antagelig fra opførelsestidspunktet. I det indre anvendes stuen til butikker og der er ikke bevaret ældre dele udover tappeopgangen med dør. På første sal er interiøret fra omkring 1859 i det væsentlige bevaret med stukaturer og træværk.

Sidehus (1859) er i tre etager af gul, blank mur, og der er traditionelt udførte vinduer. I det indre er der bevaret træværk på 1. sal. Vinduerne er fornyet i gammel stil.

Malteri og bryghus (1851), der har været svalehus med kælder mod nord, forhøjet med en magasinetage 1857. Den tre etager høje grundmurede bygning er gulkalket. Der er ældre rødmalede trævinduer hvoraf nogle mod øst er udskiftet under ombygningen til bibliotek og mod nord ved brygsalen er der indsat støbejernsvinduer (fra omkring 1920erne). Bygningen er teglhægt og har hejsekvist. I det indre er brygsalen bevaret med 3 brygkedler og tilhørende omrørings- og pumpeteknik samt rør, der føre til gær- og hvidtølskælderen. Gulvet er flisebelagt (omkring 1920erne). i midterdelen er der på øverste etage bevaret vandbeholder og mæskekar, gulvene har fået nye brædder.

Pakhus (1851) er opført i en etage og forhøjet med to etager i 1854, herefter stald og vognport i stuen og herover to kornlofter. Bygningen er grundmuret og har pudsede, gulmalede mure og et teglhængt tag. Rødmalet træværk dvs. porte, pakhusluger og små, småsprossede vinduer. I det indre er etageopdelingen bevaret, men der lagt nye gulvbrædder, de fleste træpiller er udskiftet, og der er indrettet 3 toilletter i vognporten.

Vognport og ølkælder (1851) i en etage, gul pudset grundmur samt en etages laboratoriebygning med høj kælder i gul blankmur og pudset sokkel. I det indre er der i dele af bygningen karakteristiske flisegulve.

Kedelhus (1936) i dag indrettet til værtshus. I det indre er der karakteristiske flisegulve.

Gær- og lagerkælder (1867) er opført i en etage af gul pudset grundmur, med teglhængt tag. Det indre er ombygget til værksted og undervisningslokaler, og der er bevaret store kar og tøndehvælv.

Gær- og lagerkælder (1882 og udvidet 1893), er opført i én etage, gul blank mur med papklædte sadeltage. Det indre er ombygget til gymnastisksal og omklædningsrum.

Aftapperibygning (1901), en etage, gul blank mur med prydskifte af røde sten, dækket af et højt sadeltag. Det indre, der består af et rum, anvendes til møde/samlingslokale.

Mineralvandsfabrik (1913), er grundmuret og opført i gul, blank mur. Det indre ombygget til møde/ samlingslokaler.

Ishus (1873) står i grundmur, der er beklædt med rødmalede brædder. Taget er papklædt. I det indre er bygningen opdelt i fire rum og anvendes til musikøvelokaler.

Lysthus, gul blankmur

Hønsehuse, nok snare væksthus, gul blankmur.

Gårdsplads, brostensbelagt med begeplads foran kedelhuset

Haven inkl. Tjørne- og bøgehække mod sydvest og nordvest.

Anlægget er et af de få bevarede eksempler på et industrianlæg fra omkring 1850, der i sin bebyggelsesplan følger de ældre købstadsgårde, som det var almindeligt under den første industrialiseringsbølge. Bebyggelsen strækker sig således fra hovedgaden ud til fjorden og danner to gårdspladser.

Anlægget viser produktionsmiljøet i en mindre virksomhed, der gradvist er blevet mekaniseret. Således får man et indtryk af, hvordan man først har brugt tyngdekraften ved den bevarede vandbeholder og mæskekarret, senere har indført mekanisk omrøring i brygkedlerne og kort tid efter flowproduktion dvs. pumpningen af bryggen fra kedel til gær- og lagerbygningen ved brug af elmotorer.

Desuden kan produktionslinien klart aflæses i bygningerne fra kornpakhus over malteri, brygsal, gær- og lagerbygninger til tapperiet suppleret af ishuset nærmest fjorden, hvorfra man tog isen.

Endelig fortæller forhuset og haven om den patriarkalske ledelsesform og dermed den nære forbindelse mellem familielivet eller rettere husholdningen og produktionen.

Desuden synes butiksvinduerne i forhuset, omend ruder og sprosser er fornyet, at være oprindelige og dermed blandt de relativt få bevarede tidlige eksempler. Butiksvinduerne begyndte at blive større en almindelige vinduer fra omkring 1840 i København. Ligeledes er de bevarede flisegulve i vognporten, ølkælderen og kedelhuset karakteristiske for materialeanvendelsen i 1800-tals fabrikker.

Med sine enkle funktionsbestemte former og store volumener har bygningerne en betydelig æstetisk værdi og er fine eksempler på lokal byggeskik. Igennem anlægget kan man således aflæse den æstetiske og byggetekniske udvikling, der er foregået igennem bryggeriets aktive periode, dette ses i anvendelsen af såvel bindingsværk som grundmur, blank mur eller pudset murværk og i mere subtile forskelle i vinduesformer og formater, rudestørrelser og detaljering med mere.

Anlægget fremtræder i sin udformning mere som en købmandsgård end som et industrianlæg, hvilket eksempelvis ses i bygningernes konstruktion i bindingsværk og forhusets murede facader.

Læs videre om

• Bies Bryggeri, Hobro
• Teglgade 20, Mariager
• Visborggård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen