Det er sjældent, at et smedejernsgitter udformes af en samtidskunstner, men Lone Høyer Hansens 17 m lange gitter, der er en del af Annas Værk fra 1996 på Nørreport i Aabenraa, giver et nyt bud. Sammen med en kvindestatue, der bærer en stor nål, hvorfra der falder en lang »tråd«, indgår værket som en del af byens rum. Mønstrene i gitteret er inspireret dels af byens søfartshistorie og kvindelige håndværk, dels af Franciska Clausens brug af mønstre i sine værker.
.

Skruen af Franciska Clausen blev malet i 1926 efter hendes møde med Fernand Léger i Paris. Indflydelsen fra hans monumentale abstrakte stil ses tydeligt i denne udgave, der er en af tre udgaver af motivet. Efter at have været i tæt kontakt med den internationale avantgarde i Europa flyttede Clausen tilbage til Danmark i 1931, men blev ikke anerkendt. Først i 1980’erne blev hun genopdaget.

.

I Rødekro står Hans Lembrecht Madsens skulptur Lethedens Tyngde fra 2003. Granitskulpturen består af to dele, en bærende firkantet form og en anden mørkere organisk form. Sammen skaber de et samspil mellem den, der bærer, og den, der bliver båret.

.

Aabenraa Kommune befinder sig i grænselandet, hvor dansk og tysk kultur har sameksisteret i flere hundrede år. Både konflikt og samarbejde har præget billedkunsten, men i de senere år har vægten i høj grad ligget på de positive sider af det tætte naboskab, hvilket bl.a. kommer til udtryk i et øget samarbejde med tyske kunstnere og institutioner. Det er karakteristik for billedkunsten, at den er rundet af både danske og tyske kunststrømninger, og at kunstnere med rod i kommunen har søgt mod såvel danske som tyske kunstakademier for at uddanne sig.

Kommunen rummer mange mindesmærker for begivenheder med en særlig historisk vægt. I Aabenraa har særligt Genforeningen i 1920 præget den offentlige kunst. Politikeren H.P. Hanssen, som var født i Sundeved, holdt en tale på Folkehjem i Aabenraa, og det var også her, Christian 10. fejrede Genforeningen med de fremmødte. Derfor er der i dag et portrætgalleri på Folkehjem, der rummer malerier af vigtige personer fra Sønderjyllands dansknationale historie.

I Aabenraa findes Grænselandsudstillingen, som er en sammenslutning af danske og tyske kunstnere. I en årrække har byen også været vært for Aabenraa Artweek, en festival for samtidskunst, hvor kunstnere fra hele verden inviteres til at arbejde og udstille i Aabenraa.

Kunstinstitutioner

I Aabenraa Kommune findes det statsanerkendte kunstmuseum Kunstmuseet Brundlund Slot, der er en del af Museum Sønderjylland. Tidligere havde byen endnu et kunstcenter, BaneGården Kunst & Kultur, som var privat drevet. Det er nu lukket, og i stedet er åbnet det private Kunst Museum Panbo, der udstiller Christian Panbos private samling af hovedsagelig C.W. Eckersberg, Skagensmalerne og enkelte værker af Franciska Clausen.

Kunstnere

To af Aabenraas mest berømte bysbørn er kunstnerne C.W. Eckersberg og Franciska Clausen. Eckersberg blev født i 1783 i Neder Blåkrog lige uden for Aabenraa. Han var en betydelig kraft i udviklingen af den danske guldalderkunst. Franciska Clausen kendes i dag som en af sin generationsfremmeste avantgardister. Hun blev født i 1899 i Aabenraa og søgte 1916‑25 ud i Europa for at uddanne sig. Hun modtog undervisning af bl.a. László Moholy-Nagy og Aleksandr Arkhipenko i Berlin og Fernand Léger i Paris. Hun kom såledesi berøring med nogle af tidens fremmeste kunstnere og forsøgte efter sine år i udlandet at slå igennem i Danmark. Herhjemme var man dog ikke klar til den nye kunst, og hun rejste herefter tilbage til Aabenraa, hvor hun boede resten af sine dage. Hun udstillede også senere i sit liv, men hun blev først rigtigt kendt efter sin død i 1986.

Også mange andre af Aabenraas kunstnere rejste væk, og kun få kom tilbage. Det betyder også, at der har været meget få kunstnere, som har skildret det nuværende kommuneområde. De kunstnere, der senere skulle få indflydelse på billedkunsten i byen, malede som regel abstrakt eller portrætter. Af de kunstnere, der slog sig ned i området, kan nævnes Harald W. Lauesen og Nikolaus Wehding. Harald W. Lauesen var oprindelig født i Tyskland og studerede under Paul Klee. Klee fik stor indflydelse på Lauesens malestil, som han arbejdede videre med, da han i 1934 flyttede til København i eksil fra nazismen. Siden slog han sig ned i Bodum nord for Aabenraa og blev en central skikkelse i dannelsen af kunstnersammenslutningen Grænselandsudstillingen i 1970. Lauesens store abstrakte lærreder kan i dag ses i bl.a. Aabenraa Statsskoles aula. Nikolaus Wehding blev født i Aabenraa og uddannet på Det Kgl. Kunstakademi i København i 1961. Siden flyttede han tilbage til sin fødeegn, hvor han udførte en række skulpturer i naturalistisk stil og en del udsmykningsopgaver, som i dag kan ses rundtomkring i Aabenraa. På Kunstmuseet Brundlund Slot finder man en større samling af Wehdings skulpturer og grafiske arbejder.

Kunstnerne i Aabenraa grundlagde i 1970 Grænselandsudstillingen, som stadig afholder en stor udstilling i Aabenraa hvert år. Blandt de nuværende medlemmer er billedhuggeren Hans Lembrecht Madsen, billedkunstnerne Markus J. Herschbach og Bente Sonne samt billedhuggeren Monika Poulsen.

Kunst i det offentlige rum

En af Aabenraas ældste skulpturer er Axel Poulsens Sønnen, som blev opstillet i 1947 til erindring om bysbarnet og genforeningspolitikeren H.P. Hanssen. Skulpturen er opstillet i Genforeningsparken ved Folkehjem på Haderslevvej. Skulpturen, der er skabt i en patosfyldt og vitalistisk stil, viser en søn, der står ved sin moders side klar til at skride til handling. På soklen findes et relief med H.P. Hanssens portræt og et digt til politikerens minde.

I det offentlige rum er opstillet en række skulpturer af de lokale kunstnere Nikolaus Wehding og Hans Lembrecht Madsen. I Kunstmuseet Brundlund Slots skulpturpark findes Wehdings skulptur Ringrider fra 1987, der peger på Aabenraas rige ringriderkultur. Hestemotivet går igen i Hest der lægger sig fra årene 1966‑69, som viser kunstnerens tidlige arbejde og naturalistiske stil, der ikke var populær i 1960’ernes kunstverden. På trods af det var det en stil, som Wehding holdt fast i og udforskede resten af sin karriere. Hans Lembrecht Madsens monumentale skulpturer Der løftes i flok og Sammen bryder vi igennem fra 1995 har en prominent placering ved indkørslen fra motorvejen til Aabenraa og er eksempler på kunstnerens brug af metal og granit.

Af andre skulpturer i kommunen kan nævnes Piet Heins Solur opstillet i 1998 i Aabenraa, Claus Ørntofts Klippedyr fra 1996 ved Aabenraas gamle rådhus, Lone Høyer Hansens Annas Værk fra 1996 opstillet ved Nørreport og Ursula Reuter Christiansens Portal opstillet i 1987 foran Kulturhistorie Aabenraa (under Museum Sønderjylland) på H.P. Hanssens Gade.

Billedkunst bliver prioriteret af byrådet, der bl.a. har bekostet de seneste værker i kommunen, fx En raRbat af Hanne Bat Finke, der er et landskabskunstværk mellem Varnæs og Bovrup fra 2017, og John Kørners udsmykning af det gamle rådhus i Aabenraa, indviet i 2018.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst