KUNSTEN Museum of Modern Art af . Begrænset anvendelse

Billedkunst i Aalborg Kommune

Anders Hunes maleri Fra Vesterbro i Aalborg fra 1928 viser Hunes ekspressive naturalisme. Hune boede fra 1962 i Frejlev syd for Aalborg, og siden 1978 har besøgende kunnet se hans omfattende samling af egne malerier og tegninger på Ridemands Mølle i Godthåb ved Svenstrup.
.
Herregården Lundbæk i midten af 1800-tallet af en ukendt maler. Lundbæk ligger lige ud til Limfjorden, og såvel den smukke beliggenhed som den imponerende hovedbygning gør den til et oplagt motiv.
.
På herregården Store Restrup hænger franske panoramatapeter fra årene 1814‑15. De sjældne tapeter blev stjålet i 2003, men det lykkedes at finde dem igen. Billedtapeterne havde dog taget skade af tyvens oprulning, men efter et stort konservatorarbejde hænger tapeterne igen på deres plads i Tapetstuen.
.

Kunst- og kulturlivet i Aalborg Kommune er præget af, at kommunen både rummer et stort opland, og at Aalborg er landets fjerdestørste by. Aalborg har et rigt og varieret kulturliv præget af stærke kunstinstitutioner, der formidler både international samtidskunst og eksperimenterende lokal kunst, mens kunsten i oplandet mere binder an til lokale kunstnere og initiativer drevet af lokale.

Den ældste billedkunst i kommunen knytter sig til egnens kirker og herregårde. Et eksempel er en række malede paneler fra 1700-tallet, som i dag befinder sig i Nordjyllands Historiske Museums samlinger. Panelerne stammer fra den nu nedrevne herregård Rødslet, der i 1940’erne måtte vige, bl.a. som følge af en udvidelse af Aalborg Lufthavn. De er udsmykket med galante scener indrammede af rocaille-dekorationer og er et udtryk for, at tidens æstetiske præferencer også gjorde sig gældende langt fra hovedstaden og de store godser i Østdanmark. Panelerne er ikke skabt som individuelle værker, men har samlet fungeret som en komplet rumudsmykning.

Et andet eksempel på ældre billedkunst findes i Tapetstuen på herregården Store Restrup mellem Nibe og Aalborg, hvor der er nogle såkaldte panoramatapeter. Tapeterne er fremstillet 1814‑15 af det parisiske firma Jacquemart & Bénard. Motivet er en fortløbende jagtscene, og forlægget er skabt af den franske maler Charles Vernet, hvis speciale netop var landskaber og jagtscenerier. I dansk sammenhæng er tapeterne sjældne og udgør et vidnesbyrd om den internationale orientering, der prægede datidens herskabelige hjem i forhold til interiørkunsten.

I 1800-tallet blev landskabet omkring Limfjorden skildret af både tilrejsende og lokale kunstnere. F.C. Kiærskous maleri Parti ved Limfjorden ved Nibe fra 1899 viser primært landskabet, fjorden og himlen, men også fiskerbåde og Sebbersund kan skimtes i baggrunden. En beslægtet nostalgisk stemning kan fornemmes i flere skildringer af Aalborgs historiske bygningsværker, herunder Husgavl. Raffels gård, Vesteraa, Aalborg malet af den lokale Christjern Schobius i 1890’erne. Det varierede landskab omkring Hammer Bakker tiltrak også flere kunstnere fra slutningen af 1800-tallet, og der opstod en mindre kunstnerkoloni med kunstnerparret Marianne og Jens Vige som midtpunkt.

Op gennem 1900-tallet skildrede kunstnerne stadig det naturskønne område omkring Limfjorden. Niels Larsen Stevns malede i 1903 Kæmpehøj ved Hals Sø, og L.A. Ring skildrede i maleriet Forår i Hals byens udkant med en ensom krøbling på forårstur. Flere og flere kunstnere tog op gennem 1900-tallet udgangspunkt i Aalborgs gadebillede med mennesker og huse, herunder Anders Hune, der i 1928 malede Fra Vesterbro i Aalborg. I adskillige kunstfotografier fra midten af 1900-tallet blev dele af Aalborg portrætteret både ud fra dokumentarisk og æstetisk interesse. Sven Thobys fotografi fra 1970 Aalborg, Portland Cement og Ulrich Møllgaards detaljefotografi fra Aalborg Zoo fra 1989 viser motivernes spændvidde. I dag har Aalborgs samtidskunstnere stadig fokus på bylivet, som bliver fortolket via genrer som streetart og graffiti.

Kunsten i det offentlige rum spiller en stor rolle i Aalborg, hvor den både trækker på en historisk tradition og viser flere eksempler på samtidskunst. I oplandet er eksempler på ambitiøs brug af kunst i det offentlige rum sparsomme. Til gengæld har Nibe et veletableret kunsthåndværkermiljø, som på mange måder kan måle sig med Aalborgs.

Kunstinstitutioner

Kunsthal NORD ligger i Nordkraft på Kjellerups Torv i det centrale Aalborg og fungerer som et center for samtidskunst. På billedet er udstillingen [UDEN TITEL 17] ved at blive installeret; her malerier af Sidsel Carré, der er opvokset i Svenstrup og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015.

.

Aalborg Kommune har adskillige kunstinstitutioner. I kommunens mindre byer er det fortrinsvis mindre private gallerier og lokale initiativer, der står bag udstillingsaktiviteterne. Det gælder bl.a. i Nibe, hvor en forening af frivillige under navnet Kulturelt Samråd arrangerer udstillinger på byens institutioner og gallerier. På Hugdrupgaard Kunst og Kulturhus i Hou ligger Galleri Hou og Atelier Hou, der viser skiftende kunstudstillinger. I Aalborg har KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg siden 1970’erne været byens helt centrale udstillingssted. Efter årtusindskiftet er der sket en interessant udvikling, hvor en håndfuld mindre institutioner i Aalborg fungerer som værdifulde supplementer i udviklingen af et bredspektret kunstmiljø. Herunder hører Huset, Platform4, Utzon Center og Kunsthal NORD.

Platform4 er en nyskabelse i det aalborgensiske kulturliv. Gruppen beskriver sig selv som en brugerdrevet projektorienteret sammenslutning, der eksperimenterer med teknologi i kombination med forskellige kunstneriske genrer.

Arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi og forskellige kunstgenrer kendetegner også studieretningen Art and Technology, som siden 2009 har været udbudt som bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet. Studiet er sammen med oprettelsen af Kunsthal NORD eksempler på, hvordan der fra kommunalt og regionalt hold er blevet arbejdet for at udvikle Aalborg til en by, hvor kreativitet prioriteres højt.

Også Utzon Center er en af de nye institutioner, der har bidraget til denne udvikling. Centeret er tegnet af Jørn Utzon sammen med sønnen Kim Utzon.

Endelig har Aalborg en lille håndfuld private gallerier, der udstiller samtidskunst. Det er karakteristisk, at gallerierne primært sælger værker af kunstnere, der arbejder i relativt traditionelle medier. Imidlertid viser galleriernes udstillingsprofiler, at både unge og udenlandske kunstnere får god plads på byens kommercielle kunstscene.

Kunst i det offentlige rum 

Udsnit af duoen Mak:vrks murmaleri i Sankt Hans Gade i Midtbyen. Maleriet er skabt i forbindelse med den årligt tilbagevendende begivenhed Aalborg i Rødt, der har været afholdt siden 2007.

.

Relieffet David fælder Goliath, udført af Einar Utzon-Frank i 1911 og placeret på 4. Maj kollegiet i 1951.

.

I Hals står guldsmed Bent Exners Smykket fra 2004. Den 12 m høje skulptur er placeret ved indsejlingen til havnen, hvor den markerer byen og kan ses på lang afstand.

.

I St. Algade i den ældste del af Nibe har forbipasserende siden 1999 kunnet nyde synet af skulpturen Guldgåsen, der er skabt af keramiker og billedhugger Thorvald Odgaard, som selv er født i byen.

.

I skulpturparken ved KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg står Jeppe Heins Water Pavilion fra 2011.

.

Carl Bonnesens skulptur Det gode Kup har stået ved indgangen til Aalborg Zoo siden åbningen i 1935. Skulpturen, der blev givet til haven af bryggeriet Urban, hedder i daglig tale »Bjørnemanden«.

.

Som en del af projektet WEAArt blev gavlen på Reberbansgade 29 bag Sygehus Nord udsmykket i 2015. Her er gadekunstneren Miss Take i gang med maleriet sammen med sin assistent.

.

Aalborg har en bred vifte af forskellige kunstværker i det offentlige rum. Værkerne går tilbage til 1800-tallets bronzeskulpturer, der er tidstypiske i deres portrættering af historiske personligheder, fx Andreas Paulsens bronzestatue i Kildeparken af nationalhelten general F. Schleppegrell fra 1879. Modernismens mere abstrakte skulpturer er også repræsenteret som fx Sonja Ferlov Mancobas Skulptur fra 1970 på Gammeltorv. I byrummet findes også helt nye og interaktive værker som Jeppe Heins vandskulptur Water Pavilion fra 2011 i skulpturparken ved KUNSTEN.

I kommunens mindre byer har der ikke været samme kontinuitet i værktilstrømningen gennem tiden. Derimod har der været perioder, hvor lokale har støttet opstillingen af lokale kunstneres værker eller har formået at trække anerkendte danske kunstnere til. Et eksempel kan opleves i Frejlev Kirke, hvor menighedsrådet fik Per Kirkeby til at udføre en moderne kunstnerisk udsmykning af et gammelt kirkerum. Desuden blev Kirkebys tre meter høje skulptur Opstandelsen opstillet på kirkegården i 1998.

I byen Ulsted donerede husmand Marinus Andersen i perioden 1982‑93 flere kunstværker til byen, herunder Erik Heides Vandkunst fra 1982 og Familie af Lene Rasmussen fra 1986, der er placeret ved Ulsted Hallen. Andersen testamenterede desuden godt 200.000 kroner til kunst i byen, som skulle administreres af et nedsat kunstudvalg. Det førte bl.a. til opførelsen af Ploven af Bent Hagedorn- Olsen i 1997 på Vestergade. Kunstudvalget i Ulsted er i dag nedlagt.

I Nibe er særligt Thorvald Odgaards kunstværker synlige i bybilledet, og mere end 12 skulpturer er siden midten af 1990’erne og indtil i dag blevet opstillet. Odgaards Fjordkonen er, ligesom andre af kunstnerens skulpturer, kendetegnet ved, at den er blevet skabt med tanke på stedet, naturen og historien. Den enkle, monumentale skulptur fungerer med sine overvejende vertikale linjer smukt i modspil med det flade strandlandskab i udkanten af Nibe, hvor den blev opstillet i 2002. I Nibe har frivillige kræfter bl.a. stiftet Kulturelt Samråd, en forening, som arrangerer udstillinger i byen og støtter kulturen lokalt. Samtidig fungerer samrådet som rådgivende organ for Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommunes Kunstfond, der har eksisteret siden 1970, har støttet opførelsen af adskillige kunstværker både til offentlige institutioner og i byrummet. Flere af de opsatte værker kan ses i Aalborg, men også i kommunens små byer har kunstfonden sat sit aftryk. I Sulsted har kunstfonden støttet opstillingen af Edgar Funchs Månestenen fra 1975, i Tylstrup Tove Ólafssons Ung Kærlighed fra 1976 og i Vodskov Knud Erik Christensens Dråben fra 2000.

I Kildeparken i Aalborg er der et større antal af kommunens ældste skulpturer i det offentlige rum. Fra 1800-tallet kan der findes bronzeportrætter som buster eller i helfigur, hvor den ældste fra 1816 er et mindesmærke over parkens grundlægger, general A.L. Moltke. I Kildeparken er der i løbet af 1930’erne opstillet adskillige skulpturer, herunder den lokale billedhugger Carl Bonnesens Drengen og den lille Havfrue i 1934 samt Bertel Thorvaldsens De tre Gratier i 1937. Flere skulpturer kom også fra Nordjysk Udstilling, der havde været i byen i 1933.

Både Cimbrertyren og Gåsepigen er blevet ikoniske for Aalborg.

I Aalborg har særligt to offentlige institutioner markeret sig ved anskaffelse af kunst i det offentlige rum. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg har siden oprettelsen i midten af 1800-tallet akkumuleret en betydelig samling skulpturer, hvoraf mange er opstillet i skulpturparken omkring museumsbygningen på Kong Christians Alle. Den senest tilkomne er 99 Leaves fra 2016 af kunstnerduoen Elmgreen og Dragset (Michael Elmgreen og Ingar Dragset).

Aalborg Universitet har på universitetsområdet i den sydøstlige bydel siden grundlæggelsen i 1974 fået opstillet flere markante skulpturer på arealet. Flere af værkerne er støttet af Statens Kunstfond. 1978‑80 blev et tredelt kunstværk lavet specifikt til universitetets område. Det består af Hein Heinsens Stjerneport, Stig Brøggers Stjerne og Mogens Møllers Stjernesplinter. I 1981 kom Per Kirkebys Søjlen, Pyramiden og Platformene til, og i 1990 blev Willy Ørskovs udsmykning indviet. I 2016 fik Institut for Energitekniks nye bygning i Pontoppidanstræde 101 en bygningsintegreret udsmykning af Maria Zahle. Hendes værk With colour, with body består af bronzeskulpturer, farvesat linoleumsgulv og ydervægsmaleri til auditoriet.

Kunsten i det offentlige rum medfører til tider debat, og i Aalborg har Øivind Nygårds skulptur Observatorium, der er placeret på Mølleplads i det centrale Aalborg, været under drøftelse i årene 1992‑2000. Skulpturen, hvis motiv er en omvendt hvilende på et tragtformet fundament, blev mødt af folkelige protester og blev derfor i år 2000 flyttet til KUNSTENs skulpturpark. Frem for den klassiske pladsskulptur, der typisk fremstår som eksponent for vedtagne normer og idealer, ville Nygård introducere en antiideologisk skulptur – et forehavende, som altså ikke vandt genklang i den brede offentlighed i Aalborg i slutningen af 1990’erne.

Siden år 2000 er kunsten vedblevet med at fylde meget i Aalborg. I 2013 igangsatte de to lokale ildsjæle Lars Bonde og Mads Mulvad projektet WEAArt, der arbejder for at få en række større udsmykninger placeret i byen. Projektet er blevet støttet af Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Aalborg Kommune og Aalborg Kommunes Kunstfond, og samtidig har lokale firmaer sponsoreret materialer og værktøj. Rundtom i Aalborg er der gennem tre år opført mere end 30 vægmalerier på husmure og gavle, der er udført af både danske og internationale streetart-kunstnere.

Som et eksempel på en mere eksperimentel og udfordrende tilgang til arbejdet med kunst i det offentlige rum kan nævnes Flesh Tint Project af kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang (Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang). Projektet blev realiseret i foråret 2015 på basis af et samarbejde mellem Kunsthal NORD og KUNSTEN, der på det tidspunkt havde midlertidigt til huse på Aalborg Banegård som følge af museets ombygning og restaurering. Projektet involverede udstillinger på banegården såvel som i kunsthallen, men ikke mindst blev det mellemliggende byrum inddraget i udstillingsprojektet. Over vejforløb og gader blev der ophængt hudfarvede flag og vimpler med henblik på at introducere projektets racetematik på gadeplan. Hesselholdt og Mejlvangs projekt lå i direkte forlængelse af KUNSTENs ønske om at udnytte museets midlertidige hjemløshed til at bringe kunsten tættere på lokalbefolkningens hverdag. I 2015 arrangerede KUNSTEN også udstillinger af værker fra samlingen i forskellige private hjem i Nordjylland. Projektet blev tillige omsat til en tv-serie, hvorved debatten om kunstens mulige betydning i dagliglivet blev bredt ud.

Ud over kunstmuseets helt centrale rolle for kunstens tilstedeværelse i Aalborg Kommune arbejder også Aalborg Kommunes Kunstfond i dag med opstillingen af kunst. Kunstfonden har et årligt budget på 375.000 kr., og i 2016 blev der oprettet en særlig pulje til kunst i landdistrikterne, hvor landsbyer kan søge om opstilling af et kunstværk, der er tænkt integreret i landsbyens kulturhistorie.

I særlig grad er Aalborg en kommune, hvor lokale iværksættere ser potentiale i kunsten og igangsætter nye projekter, som understreger Aalborg som en by, der sætter kulturen i højsædet. Et nyt, stort projekt igangsat af den lokale ildsjæl Martin Ole Nielsen er omdannelsen af De Danske Spritfabrikkers bygninger i Aalborg Vestby til kunst- og kulturcenter. Det Obelske Familiefond støttede i 2016 projektet med 50 mio. kroner, som skal medfinansiere kunstværket Cloud City af Tomás Saraceno. Cloud City er tænkt som et interaktivt kunstværk med 68 glaskuber, som besøgende kan bevæge sig rundt i.

Kunstnere

Udstillingen Vanitas i Kunstbygningen i Vrå i 2014, der fortolkede kunsthistoriens brug af vanitas, udstillede bl.a. Jesper Olsens værker. Lilla Stillebens (billedet) centrale motiv er dødningehovedet, der i 1600-tallets nederlandske kunst var et ofte benyttet vanitassymbol. Jesper Olsen kombinerer symbolet med et nutidigt grafisk udtryk.

.

I 1900-tallet har en række vidt forskellige kunstnere med tilknytning til Aalborg markeret sig på forskellig vis. Blandt de malere, der skildrede naturen fra egnen omkring Limfjorden, skal nævnes Leo Thellefsen, der i de tidligste malerier indfangede naturens drama med brede tydelige penselstrøg, men også maleren Carlo Wognsen skildrede naturen, dog i mere enkel og rolig stil. Knud Erik Færgemann, født i Sønder Onsild, men vokset op i Aalborg, Jørn Særker Sørensen og Peer Strande er andre Aalborgkunstnere, der har markeret sig i det lokale kunstmiljø.

Maleren Jens Birkemose var i en årrække bosat i byen og er repræsenteret på KUNSTEN. Den autodidakte billedhugger Thorvald Odgaard, der stammer fra Nibe, og som arbejder med kunst i det offentlige rum, er en af flere lokale drivkræfter i byens kulturliv. Maleren Nils Sloth, der er uddannet på Det Fynske Kunstakademi og bosiddende i Aalborg, finder sine motiver i det urbane liv.

De to naivistiske malere Carla Thonsgaard og Esben Hanefelt Kristensen er bosiddende i Aalborg, og begges liv og virke knytter sig i høj grad til lokalområdet. Begge har fundet motiver lokalt, og mange af deres værker smykker offentlige institutioner i området. Hanefelt Kristensen har i en årrække arbejdet med religiøse emner, og den nye altertavle, han i 1999 skabte til Vesterkær Kirke, der ligger i den vestlige del af Aalborg, kan ses som kulminationen på dette arbejde. Begge kunstneres farveglade og detaljerige fremstillinger har stor folkelig appel, og ikke mindst Thonsgaards skildringer af aalborgensisk byliv er blevet folkeeje.

En af de kunstnere, der siden slutningen af 1900-tallet har markeret sig i Aalborg, er den konceptuelt arbejdende kunstner Mogens Otto Nielsen. Siden begyndelsen af 1970’erne har han drevet sin kunstneriske virksomhed med base i Brønderslev Kommune. Som arrangør af bl.a. eventene International Posthændelse i 1983 og ATMOSPHERE i 1989, begge på Jomfru Ane Teatret i Aalborg, var han medvirkende til at introducere kunst og kunstnere med tilknytning til mailartbevægelsen og Fluxus i det aalborgensiske kulturliv. Han er repræsenteret på KUNSTEN med sine originale artist books og overdrog i 2014 sit omfattende kunstnerarkiv til museet. Mogens Otto Nielsen viderefører i høj grad en arv fra Fluxusbevægelsen og har en forkærlighed for utraditionelle medier, flygtige materialer og ironi i sin produktion. Kunstnerens arkiv er frem for alt en enestående dokumentation af denne vanskeligt definerbare kunstform. At der i Aalborg i dag findes et omfattende arkiv efter en kunstner, som har stået helt centralt i en international kunstnerisk bevægelse som mailart, er enestående.

Af yngre kunstnere med tilknytning til Aalborg Kommune er Jesper Olsen, der er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2014 og arbejder med en bred vifte af medier fra sit atelier i Aalborg. Derudover kan nævnes Dennis Seide, hvis melankolsk- romantiske billedunivers trækker på formmæssig inspiration fra streetart, og Morten Andersen, der er inspireret af bl.a. graffiti og konstruktiv kunst. Fælles for disse to og flere andre unge kunstnere med tilknytning til området er, at deres kunst har et udpræget urbant præg. Graffiti, streetart, tatoveringsæstetik og betonkonstruktioner dukker op som referencer i flere af disse yngre kunstneres arbejder, både i form og indhold.

Christjern Schobius

Det tabte Paradis, Christjern Schobius.

.

En af de væsentligste kunstnere fra 1800-tallets Aalborg er Christjern Schobius (1872‑1900). Schobius blev født i Aalborg og kom i lære som håndværksmaler i tre år, hvorefter han flyttede til København. Her kom han i akademiets forberedelsesklasse, men fuldførte dog ikke nogen formel uddannelse. I 1895 gik han kortvarigt på Kristian Zahrtmanns malerskole, hvor flere af de såkaldte fynboer havde gået i 1880’erne. Schobius’ kunst udviser et vist slægtskab med flere af disse malere, men også L.A. Rings blanding af socialrealisme og symbolisme gjorde sin indflydelse gældende.

I Schobius’ hovedværk Det tabte Paradis, malet i kunstnerens dødsår, er socialrealisme og symbolisme netop smeltet sammen. Det store maleri viser et par i et sparsomt møbleret værelse; manden siddende påklædt på sengen, kvinden nøgen ved hans side. Maleriet er holdt i en begrænset gulligbrun kolorit. Mandens desillusionerede attitude, fattigdommen og den nøgne kvinde har virket som en provokerende kombination i samtiden. På Den Frie Udstilling, hvor billedet blev vist i år 1900, vakte det da også opsigt og blev utvivlsomt af mange opfattet som et indlæg i tidens socialpolitiske debat, hvor navnlig landarbejdernes usle forhold begyndte at få bevågenhed. Samtidig trækker værket med sin titel eksplicit på en reference til historien om Adam og Eva og viser det samtidige par efter uddrivelsen af Paradis, hvor de er henvist til at skaffe sig udkomme fra en jord, der bærer torn og tidsel.

Kunsthåndværk og design

Keramiker Tove Anderberg bruger formerne i den nordjyske natur som inspiration til sine værker. Hun har udstillet på adskillige kunstmuseer og ses her blandt sine værker på den retrospektive udstilling Tove Anderberg. Håndens/åndens værk på Vendsyssel Kunstmuseum i 2012.

.

I slutningen af 1600-tallet udgjorde sildefiskeri, studehandel og korneksport forudsætningerne for eksistensen af et velhavende handelsborgerskab i Aalborg. Handelsborgerskabet havde råd til kunsthåndværk af god kvalitet, og sølvsmede, malere og billedskærere kunne finde afsætning for deres varer i den driftige by. Samlingerne på byens historiske museum underbygger dette.

Stagnation i 1700-tallet og det tidlige 1800-tal blev fulgt af en industrialisering, der centrerede sig om forarbejdning af landbrugsprodukter, cementproduktion og skibsbyggeri. Kunsthåndværket fandt i disse århundreder ikke grobund i Aalborg og opland. Undtagelsen var Aalborg Glasværk, der i perioden 1852‑1922 producerede en lang række forskellige glasprodukter.

I dag ligger der i kommunens fjordlandskab adskillige gallerier med værker af både glaskunstnere, keramikere og guldsmede. Særligt egnen omkring Nibe har et rigt udbud af kunsthåndværkere, der finder inspiration i lyset ved fjorden. Også ved de gamle fiskerlejer Stavn og Sebbersund findes et større antal udøvende kunsthåndværkere, der fortolker naturen i deres værker. Desuden kan nævnes Glasværkstedet i St. Restrup, der er et arbejdende værksted, samt Ole Glerup Keramik i Nibe.

Enkelte kunsthåndværkere fra kommunen har opnået anseelig anerkendelse, heriblandt Tove Anderberg, hvis keramiske arbejder er repræsenteret på en lang række danske museer. Hun har siden 1974 haft atelier og værksted i Hammer Bakker.

Med studierne Arkitektur og Design og Art and Tech nology på Aalborg Universitet rummer Aalborg i dag tilbud til kreative unge, der interesserer sig for design. Der er primært tale om industrielt og urbant design samt design med en konceptuel tilgang. Kunsthåndværk eller håndværksmæssigt design findes ikke som studieretninger, og der er ikke stærke traditioner for at promovere dette arbejdsfelt i området. I 2007 blev sammenslutningen DOK#1 stiftet, netop med henblik på at råde bod på denne situation. Sammenslutningen har stået bag en række markeder, der skulle fungere som platform for innovativt design og kunsthåndværk. I 2009 satte DOK#1 fokus på bæredygtighed og genbrugsæstetik under titlen Cool trash, og sammenslutningen arbejder stadig på at styrke kunsthåndværkets position i området.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst

Eksterne links