Aalborg har en bred vifte af forskellige kunstværker i det offentlige rum. Værkerne går tilbage til 1800-tallets bronzeskulpturer, der er tidstypiske i deres portrættering af historiske personligheder, fx Andreas Paulsens bronzestatue i Kildeparken af nationalhelten general F. Schleppegrell fra 1879. Modernismens mere abstrakte skulpturer er også repræsenteret som fx Sonja Ferlov Mancobas Skulptur fra 1970 på Gammeltorv. I byrummet findes også helt nye og interaktive værker som Jeppe Heins vandskulptur Water Pavilion fra 2011 i skulpturparken ved KUNSTEN.
I kommunens mindre byer har der ikke været samme kontinuitet i værktilstrømningen gennem tiden. Derimod har der været perioder, hvor lokale har støttet opstillingen af lokale kunstneres værker eller har formået at trække anerkendte danske kunstnere til. Et eksempel kan opleves i Frejlev Kirke, hvor menighedsrådet fik Per Kirkeby til at udføre en moderne kunstnerisk udsmykning af et gammelt kirkerum. Desuden blev Kirkebys tre meter høje skulptur Opstandelsen opstillet på kirkegården i 1998.
I byen Ulsted donerede husmand Marinus Andersen i perioden 1982‑93 flere kunstværker til byen, herunder Erik Heides Vandkunst fra 1982 og Familie af Lene Rasmussen fra 1986, der er placeret ved Ulsted Hallen. Andersen testamenterede desuden godt 200.000 kroner til kunst i byen, som skulle administreres af et nedsat kunstudvalg. Det førte bl.a. til opførelsen af Ploven af Bent Hagedorn- Olsen i 1997 på Vestergade. Kunstudvalget i Ulsted er i dag nedlagt.
I Nibe er særligt Thorvald Odgaards kunstværker synlige i bybilledet, og mere end 12 skulpturer er siden midten af 1990’erne og indtil i dag blevet opstillet. Odgaards Fjordkonen er, ligesom andre af kunstnerens skulpturer, kendetegnet ved, at den er blevet skabt med tanke på stedet, naturen og historien. Den enkle, monumentale skulptur fungerer med sine overvejende vertikale linjer smukt i modspil med det flade strandlandskab i udkanten af Nibe, hvor den blev opstillet i 2002. I Nibe har frivillige kræfter bl.a. stiftet Kulturelt Samråd, en forening, som arrangerer udstillinger i byen og støtter kulturen lokalt. Samtidig fungerer samrådet som rådgivende organ for Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommunes Kunstfond, der har eksisteret siden 1970, har støttet opførelsen af adskillige kunstværker både til offentlige institutioner og i byrummet. Flere af de opsatte værker kan ses i Aalborg, men også i kommunens små byer har kunstfonden sat sit aftryk. I Sulsted har kunstfonden støttet opstillingen af Edgar Funchs Månestenen fra 1975, i Tylstrup Tove Ólafssons Ung Kærlighed fra 1976 og i Vodskov Knud Erik Christensens Dråben fra 2000.
I Kildeparken i Aalborg er der et større antal af kommunens ældste skulpturer i det offentlige rum. Fra 1800-tallet kan der findes bronzeportrætter som buster eller i helfigur, hvor den ældste fra 1816 er et mindesmærke over parkens grundlægger, general A.L. Moltke. I Kildeparken er der i løbet af 1930’erne opstillet adskillige skulpturer, herunder den lokale billedhugger Carl Bonnesens Drengen og den lille Havfrue i 1934 samt Bertel Thorvaldsens De tre Gratier i 1937. Flere skulpturer kom også fra Nordjysk Udstilling, der havde været i byen i 1933.
Både Cimbrertyren og Gåsepigen er blevet ikoniske for Aalborg.
I Aalborg har særligt to offentlige institutioner markeret sig ved anskaffelse af kunst i det offentlige rum. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg har siden oprettelsen i midten af 1800-tallet akkumuleret en betydelig samling skulpturer, hvoraf mange er opstillet i skulpturparken omkring museumsbygningen på Kong Christians Alle. Den senest tilkomne er 99 Leaves fra 2016 af kunstnerduoen Elmgreen og Dragset (Michael Elmgreen og Ingar Dragset).
Aalborg Universitet har på universitetsområdet i den sydøstlige bydel siden grundlæggelsen i 1974 fået opstillet flere markante skulpturer på arealet. Flere af værkerne er støttet af Statens Kunstfond. 1978‑80 blev et tredelt kunstværk lavet specifikt til universitetets område. Det består af Hein Heinsens Stjerneport, Stig Brøggers Stjerne og Mogens Møllers Stjernesplinter. I 1981 kom Per Kirkebys Søjlen, Pyramiden og Platformene til, og i 1990 blev Willy Ørskovs udsmykning indviet. I 2016 fik Institut for Energitekniks nye bygning i Pontoppidanstræde 101 en bygningsintegreret udsmykning af Maria Zahle. Hendes værk With colour, with body består af bronzeskulpturer, farvesat linoleumsgulv og ydervægsmaleri til auditoriet.
Kunsten i det offentlige rum medfører til tider debat, og i Aalborg har Øivind Nygårds skulptur Observatorium, der er placeret på Mølleplads i det centrale Aalborg, været under drøftelse i årene 1992‑2000. Skulpturen, hvis motiv er en omvendt hvilende på et tragtformet fundament, blev mødt af folkelige protester og blev derfor i år 2000 flyttet til KUNSTENs skulpturpark. Frem for den klassiske pladsskulptur, der typisk fremstår som eksponent for vedtagne normer og idealer, ville Nygård introducere en antiideologisk skulptur – et forehavende, som altså ikke vandt genklang i den brede offentlighed i Aalborg i slutningen af 1990’erne.
Siden år 2000 er kunsten vedblevet med at fylde meget i Aalborg. I 2013 igangsatte de to lokale ildsjæle Lars Bonde og Mads Mulvad projektet WEAArt, der arbejder for at få en række større udsmykninger placeret i byen. Projektet er blevet støttet af Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Aalborg Kommune og Aalborg Kommunes Kunstfond, og samtidig har lokale firmaer sponsoreret materialer og værktøj. Rundtom i Aalborg er der gennem tre år opført mere end 30 vægmalerier på husmure og gavle, der er udført af både danske og internationale streetart-kunstnere.
Som et eksempel på en mere eksperimentel og udfordrende tilgang til arbejdet med kunst i det offentlige rum kan nævnes Flesh Tint Project af kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang (Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang). Projektet blev realiseret i foråret 2015 på basis af et samarbejde mellem Kunsthal NORD og KUNSTEN, der på det tidspunkt havde midlertidigt til huse på Aalborg Banegård som følge af museets ombygning og restaurering. Projektet involverede udstillinger på banegården såvel som i kunsthallen, men ikke mindst blev det mellemliggende byrum inddraget i udstillingsprojektet. Over vejforløb og gader blev der ophængt hudfarvede flag og vimpler med henblik på at introducere projektets racetematik på gadeplan. Hesselholdt og Mejlvangs projekt lå i direkte forlængelse af KUNSTENs ønske om at udnytte museets midlertidige hjemløshed til at bringe kunsten tættere på lokalbefolkningens hverdag. I 2015 arrangerede KUNSTEN også udstillinger af værker fra samlingen i forskellige private hjem i Nordjylland. Projektet blev tillige omsat til en tv-serie, hvorved debatten om kunstens mulige betydning i dagliglivet blev bredt ud.
Ud over kunstmuseets helt centrale rolle for kunstens tilstedeværelse i Aalborg Kommune arbejder også Aalborg Kommunes Kunstfond i dag med opstillingen af kunst. Kunstfonden har et årligt budget på 375.000 kr., og i 2016 blev der oprettet en særlig pulje til kunst i landdistrikterne, hvor landsbyer kan søge om opstilling af et kunstværk, der er tænkt integreret i landsbyens kulturhistorie.
I særlig grad er Aalborg en kommune, hvor lokale iværksættere ser potentiale i kunsten og igangsætter nye projekter, som understreger Aalborg som en by, der sætter kulturen i højsædet. Et nyt, stort projekt igangsat af den lokale ildsjæl Martin Ole Nielsen er omdannelsen af De Danske Spritfabrikkers bygninger i Aalborg Vestby til kunst- og kulturcenter. Det Obelske Familiefond støttede i 2016 projektet med 50 mio. kroner, som skal medfinansiere kunstværket Cloud City af Tomás Saraceno. Cloud City er tænkt som et interaktivt kunstværk med 68 glaskuber, som besøgende kan bevæge sig rundt i.
