Billedkunst i Aarhus Kommune

Aarhus satser i højere grad end andre byer på at støtte det lokale kunstliv. I år 2000 oprettedes Kunstrådet, der dækker områderne scenekunst, billedkunst, musik og litteratur. Kunstrådet uddeler støttemidler til kunstnerisk produktion og tildeler atelierer til lokale kunstnere, yder tilskud til aktiviteter, evaluerer initiativer i byen og rådgiver Aarhus Byråd i kunstneriske spørgsmål.

I 2012 blev den kommunale institution Godsbanen med værkstedsfaciliteter, møderum, teatersale og café som rammen om kunstnerisk produktion indviet. Samtidig oprettede man Aarhus Billedkunstcenter, der fungerer som et samlingspunkt for de lokale kunstnere med netværksarrangementer, kuratorbesøg, residence-projekter og formidling til erhverv og offentlighed.

Foruden de etablerede udstillingsinstitutioner har Aarhus nogle fremtrædende kunstnerdrevne udstillingssteder, der har formået at sætte en dagsorden gennem en årrække. Galleri Image blev oprettet i 1977 som det første udstillingssted for fotografi i Norden og har gennem mere end fire årtier befæstet sin position som et internationalt center for fotografi. Senere projekter er Udstillingsstedet Spanien 19C, der viser eksperimenterende lyd- og installationskunst, og Rum 46, der er en platform for relationelle, sociale kunstprojekter.

• Kunsthal Aarhus
• Museum Ovartaci
• ARoS Aarhus Kunstmuseum

Landsudstillingen i 1909 omfattede bl.a. en kunsthal, og det var første gang, at aarhusianerne kunne se en oversigtsudstilling over samtidens kunst. Aarhus Kunstbygning (den senere Kunsthal Aarhus) åbnede i 1917, men allerede i maj 1918 blev Aarhus Kunstforening af 1847, der stod bag bygningen, sprængt, og Foreningen for Nutidskunst opstod. Aarhus var begyndt at opfatte sig som Jyllands hovedstad, og man ville samle de jyske kunstnere. I årene 1918‑20 dannedes sammenslutningen Jydske Malere, og i 1918 blev Unge jydske Malere oprettet. I 1922 dannedes Frie jydske Malere, der ønskede at etablere en jysk pendant til Grønningen. Deltagerne kom fra Aarhus.

Mange kunstnere passerede gennem Unge jydske Malere, bl.a. Søren Bentsen, brødrene Carl og Kristian Frederiksen, Ejnar Larsen og Carl Østerbye. Østerbye var den eneste maler med rod i Aarhus, som i 1930’erne formåede at blive kendt på landsplan. I Aarhus kunne man i 1930’erne hvert år se Paaske-Udstillingen, hvor Kirsten Kjær, som frem til 1938 havde relation til byen, var et kraftfuldt indslag. De fleste af kunstnerne viste et kubistisk præget landskabsmaleri med friske farver og store flader.

Aarhus-Hallen åbnede i 1938 og var på det tidspunkt Danmarks næststørste hal. I 1939 blev en udstilling med ny fransk kunst vist i hallen. Det var den første udstilling af udenlandsk kunst i Aarhus. Bemærkes skal også fotografen, senere maleren, Åge Fredslund Andersen, som i 1933 slog sig ned i byen og fra 1934 skabte fotografier påvirket af Bauhaus.

Under Besættelsen samlede kunstnerne sig i tegneskolen Ung Kunst, bl.a. Valdemar Foersom Hegndal, Ib Geertsen, Viktor Glysing Jensen og Thorvald Hansen med sønnerne Ib og Preben. Den vigtigste begivenhed indtraf i 1943, da Jørgen Andersen-Nærum som stand-in for Immanuel Ibsen holdt dennes foredrag »Ukendte Selvfølgeligheder om Maleri«. Det kom til at påvirke farvesynet i Aarhus en hel generation frem, bl.a. hos Svend Engelund og Emil Gregersen.

Efter Befrielsen blev rådhushallen tidens populære udstillingssted. Mange kunstnere valgte den konstruktive linje, fx Emil Gregersen, Karin Nathorst Westfelt og Allan Schmidt, ofte i samarbejde med byens nye tegnestuer såsom Friis & Moltke, Kjaer & Richter eller C.F. Møller. De surreelle Thomas Arnel og Freddie Dybris udgjorde en anden position. Ung Kunst udvidede i 1947 aktiviteterne med Kunstnernes Påskeudstilling.

Poul Pedersen debuterede som kunstner på Experimentalscenen i Aarhus i 1956 og var en af hovedaktørerne i 1960’ernes såkaldte Aarhusavantgarde. I løbet af 1970’erne påbegyndte han livsværket Det stjålne alfabet, som i dag hænger på Det Kgl. Bibliotek – Aarhus. Senere kom kunstnere som Ingvar Cronhammar, Mogens Gissel, Thorbjørn Lausten, Erik Liljenberg og Teddy Sørensen til. I 1967 kom William Louis Sørensen til byen og bragte fluxus med.

En drivende kraft i 1970’ernes aarhusianske kunstliv var Per Kramer, der i 1975 begyndte at udgive Århus Kunstavis, der året efter skiftede navn til Jydsk Kunstavis. Mange af de stærke sammenslutninger blev skabt i disse år. Per Kramer og ligesindede stiftede i 1967 kunstnersammenslutningen Sonde, der i 1975 blev udvidet med Zygo (stiftet 1969). I 1968 dannedes sammenslutningen Guirlanden med navne som Inge Rasmussen, Preben Schmidt, Niels Sylvest og Jette Vohlert. Sammenslutningen Jylland, der opstod i 1978, er det hidtil sidste aarhusianske forsøg på at samle kunstnere fra hele Jylland.

I 1980 stiftede unge kunstnere sammenslutningen Labyrint, der holdt årlige påskeudstillinger i Ridehuset. Det var tidens nyekspressionistiske maleri med kunstnere som Jo Dam Kærgaard, Niels Frank, Jon Gislason, Jørn Rønnau og Arnt Uhre.

Gennem hele livet fotograferede Poul Pedersen både dokumentarfoto og mere æstetisk udfordrende billeder, han samarbejdede bl.a. med Asger Jorn om de berømte lysfotografier fra 1952. Hans samling på ca. 100.000 billeder er doneret til Aarhus Stadsarkiv.

I sidste halvdel af 1980’erne blev kunstnergruppen Solkorset dannet af fem kunstnere, der hidtil havde drevet et udstillingssted med samme navn i Aarhus. De arbejdede kollektivt og skabte store installationsværker, der vakte national opmærksomhed. Da gruppen blev opløst i 1991, rejste to af kunstnerne, Hans Erik Madsen og Robin Lybecher, til København, mens tre forblev i Aarhus og fik markant indflydelse på byens kunstliv: Kim Grønborg er fortsat med lydog lysinstallationer og driver Udstillingsstedet Spanien 19C, Marianne Jørgensen arbejder med store land art- og planteprojekter, mens Jesper Rasmussen, der var rektor for Det Jyske Kunstakademi 2007‑15, arbejder med arkitekturinspireret skulptur og fotografi.

I 1990’erne begyndte Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, der begge havde taget afgang fra Det Jyske Kunstakademi, et mangeårigt samarbejde om en række eksperimenterende videokunstværker, der har placeret dem blandt landets mest interessante videokunstnere. Desuden kan fremhæves Lasse Krog Møller, der arbejder med arkivmateriale og skaber kunstnerbøger samt driver et forlag, Inger Lise Rasmussen, som leder FotoGrafisk Værksted i Højbjerg, hvor hun arbejder med fotogravure, samt Jette Gejl Kristensen, der beskæftiger sig med nye, digitale medier.

Efter mange diskussioner blev Elisabeth Toubros Torvenes Brøndsløjfe – af aarhusianerne kaldet vanddragen – opstillet i 2003 på Store Torv. Det er en stålkonstruktion, hvorfra vand løber ned i en tungeform, sluttende i et brønddæksel, hvorom torvets belægning samler sig. Projektet igangsatte en større offentlig debat blandt borgerne, der bl.a. satte fokus på behovet for lokal indflydelse på offentlige kunstprojekter kommissioneret af Statens Kunstfond. Fra Store Torv ser man gennem passagen Borgporten Christian Lemmerz’ legemsstore bronzefigur Adam-Kadmon fra år 2000. Figuren er en tvekønnet parafrase over Praxiteles’ skulptur Hermes med Dionysosbarnet fra omkring 340 f. Kr., virkningsfuldt opstillet på den lille plads Pustervig.

På Klostertorvet er opstillet en af de få ældre skulpturer, Ismael af H.P. Pedersen-Dan, udført i 1887. At den i 1937 blev købt af Aarhus Kommune, viser tidens forkærlighed for klassisk form. På Frue Kirkeplads står Jens-Flemming Sørensens Fontæne fra årene 1978‑79. Fra to høje granitsøjler løber vand ned i et fladt bassin med bronzekugler, der åbner sig med surreelle ansigter og løvværk.

Århus Å er efter fritlægningen blevet et centralt element i bylivet. Ved Immervad står Jan Ballings skulptur Tiden, Byen og Manden fra 2010, en hyldest til Bernhardt Jensen, der var borgmester i Aarhus 1958‑71. Lidt under legemsstørrelse, i et forenklet formsprog står borgmesteren med sin cykel på det sted, hvor han forhindrede anlæggelsen af en motortrafikvej gennem det gamle Aarhus.

Omkring åens udmunding er havnen omskabt fra en industri- og trafikhavn til et rekreativt område. På havnepromenaden er en række kunstværker placeret: På Honnørkajen er opstillet prins Henriks Sirene fra 2017, og omkring Dokk1 kunstnergruppen A-kassens Poseidon fra samme år. Sidstnævnte er skabt ud fra et tilfældighedsprincip, hvormed den kommenterer på den modernistiske inderlige skulpturelle skabelse. Den er nemlig en forstørrelse af en form, der er fremkommet ved at hælde smeltet bronze i havet. På Honnørkajen ses også Mindesmærket for omkomne danske søfolk og en klassisk bronzefigur af en gående, nøgen mand udført af Johannes Hedegaard i 1952. Jeppe Hein står bag springvandet Endless Connection fra 2017, hvis vandstråler i op til 2,3 m’s højde danner skiftende mønstre, der spejler stjernebillederne over byen. Jens Galschiøts figurgruppe Historiske spor hylder i et naturalistisk formsprog syv af de havnearbejdere, som var med til at skabe Aarhus’ rigdom.

Over indkørslen til Dokk1’s parkeringsanlæg hænger i loftet Elmgreen & Dragsets Magic Mushrooms fra 2015, en model af en storby med 178 oplyste huse, der er vendt på hovedet som en kolossal lysekrone. I biblioteksområdet Udsigten hænger Kirstine Roepstorffs 7,5 m høje rørklokke Gong, der også er et lydværk forbundet med Aarhus Universitetshospital. Ved at trykke på en knap kan fødselspersonalet eller de nybagte forældre anslå klokken, og når man hører den store og bløde, rungende lyd, ved man, at en ny borger er kommet til verden. Roepstorffs rørklokke er et eksempel på et beskuerinvolverende projekt, der skaber fællesskab om fejringen af livets store begivenheder.

I Frederiksgade er opstillet flere modernistiske, figurative skulpturer: Aage Bruun Jespersens granitskulpturer Kone med høne fra 1984 og Flodhest fra 1976, sidstnævnte en kravleskulptur, elsket af børnene. Ved Reginakrydset står desuden Erik Heides Fugl med guldæble fra 1973. Det er et fontæneanlæg, hvor vandet fra fuglens næb siver ned i to cirkulære bassiner.

Aarhus Rådhus, der blev indviet i 1941, rummer en lang række kunstværker både indenfor og udenfor, bl.a. i Rådhusparken. I parken er bevaret en række gravsten fra Søndre Kirkegård, som lå på stedet i perioden 1818‑1926.

På den anden side af Frederiks Allé ligger Musikhuset Aarhus, omgivet af et haveanlæg. Foran hovedindgangen står Ejler Billes Øgle fra 1937, der blev opstillet i 1998. Ved spejlbassinet er Gudrun Steen-Andersens nøgne drengeskulptur Vokseværk opstillet i 1989, og på plænen står Humpback Gunship, kaldet Hval-i-kopter, en legeskulptur udført af den australske billedhugger Benjamin Gilbert til skulpturfestivalen Sculpture by the Sea Aarhus i 2009. I foyeren er der talrige kunstværker af Jean Arp, Pierre Soulages og Richard Mortensen. Sonny Tronborg udførte i forbindelse med udvidelsen af foyeren i 2003 to vægdekorationer, som går gennem flere etager. En portrætbuste af husets arkitekt, Johan Richter, er udført af Jette Vohlert, opstillet i 1994, og en buste af tidligere borgmester Thorkild Simonsen, der var en af initiativtagerne til Musikhuset Aarhus, er skabt af Gudrun Steen-Andersen og opstillet i 1997.

I udkanten af midtbyen finder man tre monumenter af mænd af betydning for Aarhus. Ved Østbanetorvet står en helfigursstatue af Peter Sabroe, udført af Elias Ølsgaard i 1924. Som journalist, medlem af Aarhus Byråd og Folketinget arbejdede Sabroe bl.a. for bedre vilkår for børn, hvorfor han ses som beskytter af en lille pige. Ved Skanseparken står monumentet for generalkonsul Hendrik Pontoppidan. Han støttede bl.a. Hedeselskabet og Aarhuus Privatbank og ejede fra 1867 herregården Constantinsborg. Busten er udført af Rasmus Andersen og Vilhelm Bissen i 1903 og flyttet til nuværende placering i 1949. Ved Filtenborgs Plads står E. Dalgas i fuld figur, udført af Rasmus Andersen. Skulpturen blev afsløret i 1901 og opstillet på sin nuværende placering i 1938. Dalgas oprettede Det danske Hedeselskab, der havde hovedsæde i Aarhus i perioden 1866‑1906.

Kunstnerisk udsmykning er indtænkt i opførelsen af det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby. I den retspsykiatriske afdeling, der er en lukket afdeling, er 2017‑18 skabt et monumentalt udendørs videoværk af Eva Koch, Mit hav, der med billede og lyd viser en 20 m bred udsigt over havet med bølgernes rolige og kontinuerlige bevægelse som den eneste handling. Forskellige nordiske havudsigter afløser hinanden, bl.a. fra Århus Bugt.

Århus Statsgymnasium rummer to hovedværker af Asger Jorn. I forhallen findes det 27 m lange keramiske værk Det store relief, udført 1958‑59. Værket består af 1.200 fliser fremstillet i Albisola i Italien. I festsalen hænger Den lange rejse, en 14 m lang gobelin udført i samarbejde med Pierre Wemaëre og fuldført i 1960. Gobelinen blev genvævet i år 2000. I Solgården står Per Kirkebys Laokoon, en bronzeskulptur fra 2013.

En nybygget fløj på Marselisborg Gymnasium blev i 2017 udsmykket med værker af Martin Bigum, Julie Nord, Kathrine Ærtebjerg og Jesper Christiansen, der bl.a. har malet et stort vægmaleri som et vindue mod Marseliskvarteret, der forbinder stedets fortid og nutid.

Foran Ceres Park & Arena står i tilkørslens midterakse en kopi af den antikke figur Skraberen, opstillet i 1921. Skulpturen er flankeret af Viggo Jarls Maratonløberen fra 1920 og Jean Gauguins Fodboldgruppe fra 1935. I forhallen står Gauguins figur Urkraften fra 1922.

Ved kysten neden for Varna Palæet er opført Den uendelige bro af Niels Povlsgaard og Johan Gjøde.

Aarhus har været ramme om flere midlertidige offentlige kunstprojekter. Langs Tangkrogen blev projektet Sculpture by the Sea realiseret efter australsk forbillede og vist fire gange frem til 2015. Det var kurateret af ARoS, der også i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017 stod bag den internationale udendørs triennale The Garden, der udfoldede sig i store dele af byen. Triennalens mest omtalt værk var den tyske kunstner Katharina Grosses intervention i Mindeparken, hvor hun som del af sit monumentale land art-projekt havde bemalet en del af parkens græs, buske og træer med rød og hvid farve. Projektet, der bl.a. havde til hensigt at pege på, hvad vi i den antropocæne tidsalder gør ved naturen, blev genstand for kritik af netop dette, dets indgriben i parkens grønne område.

• Ceresbrønden – skulptur