Gavlmaleriet Zebra fra 1993 af Ole Gjermandsen for Dansk Boligselskab i Bispevangen bruger et udsnit af zebraens striber til at sammenstille naturens mønstre med betonbyggeriets ordnede rytme.

.

Det var en dristig satsning af Ballerup Kommune at erhverve en skulptur af den amerikanske konceptkunstner Dennis Oppenheim. Kaninfabrikken (1996), der er opstillet ved Egebjerggård, kan ses som en ironisk kommentar til, at moderne byggeri omtales som »kaninbure«. Samtidig gør værket den sidste rest af natur, de vilde kaniner, synlige i byen.

.

Måløv Aksen med Pladsen til venstre.

.

På det centrale Søndergårds Torv står Bjørn Nørgaards installation Nåleøjet fra 2010.

.
Vingehuset fra 1990 ved Teglværkssøen i Egebjerg i Ballerup er tegnet af billedkunstneren Niels Guttormsen som fælleshus for andelsboligforeningen Vingebo. Fra 1984 og ti år frem var Guttormsen konsulent for Ballerup Kommune og en drivende kraft bag kommunens kunstpolitik, samtidig med at han udførte en række værker.
.

Ballerup Kommune har siden 1980’erne ført en aktiv kunstpolitik. Der er især blevet investeret i kunst i byens rum, så der i dag er mere end 130 kunstværker rundtomkring i kommunen. Dertil kommer udsmykninger og andre kunstværker i og ved kommunale institutioner. Tanken bag denne politik har været, at kunst – ud over at tilbyde oplevelser – kan være med til at give byrum og boligområder en visuel og rumlig identitet og en høj kunstnerisk profil.

Siden 1988 har der i kommunen været en såkaldt 2 %-regel, der betyder, at hver gang kommunen sælger en grund, bygger nyt eller laver større renoveringer af kommunale ejendomme, afsættes der 2 % af salgsprisen eller af det samlede budget til integreret kunst.

I forbindelse med udbygning af større bykvarterer har der været tilknyttet kunstkonsulenter for at sikre sammenhæng og kvalitet. Da de to bykvarterer Egebjerggård og Østerhøj blev udbygget 1985‑97, var billedhugger Niels Guttormsen og billedkunstner Finn Mickelborg tilknyttet som konsulenter, mens billedhugger Bjørn Nørgaard var konsulent for bydelen Søndergård, som blev udbygget 2001‑17.

Kommunen har gennem årene haft fokus på at lade børn møde kunst og arbejde med den i projekter, hvor der har været tilknyttet professionelle kunstnere. I 2003 etablerede kommunen et børnekulturcenter, hvor børn og unge fik mulighed for at deltage i aktivitetsforløb ledet af professionelle kunstnere. Børnekulturcenteret er i dag en del af Ballerup Musik- og Kulturskole. I 2003 etableredes desuden Børnekulturcenter Hestestalden på Nørregården i Måløv – et værkstedshus, hvor børn og unge havde mulighed for at deltage i en række aktivitetsforløb ledet af professionelle kunstnere inden for teater, litteratur, billedkunst, foto/video, smykkekunst, havekunst m.m.

Ballerup Kommune har flere gange samarbejdet med kunstnere for at skabe dialoger på nye måder. Det gælder bl.a. i forbindelse med udviklingen af Ballerup Bymidte, hvor Kontoret for Kunst i Byen blev etableret med arkitekt og kunstner Gitte Juul som leder. Tanken med Kontoret var at bruge kunst som løftestang for en dialog, der var anderledes og mere umiddelbar end den, der kunne opnås ved mere formelle borgermøder. Over en periode på fire år fra 2011 gennemførte Kontoret for Kunst i Byen i samarbejde med kunstnere fire midlertidige kunstneriske projekter med det formål at skabe dialog med borgerne om, hvad bymidten kunne bruges til.

Kunstnere

Charles Godtfredsen skildrede området i de første tiår af 1900-tallet, hvor han hentede sine motiver i landsbyen, landskabet og kirken set gennem årstidernes skiften. Han blev først uddannet hos Vilhelm Kyhn, en traditionel naturalist, og senere på Zahrtmanns Skole, hvor han fik de nye strømninger ind i sine værker.

Fyrstinde Olga flygtede med sin mand, to sønner og sin mor, kejserinde Dagmar, fra Rusland til Danmark. 1930‑48 boede hun i Ballerup, hvor familien drev landbruget Knudsminde. Fyrstinden malede gennem hele livet, og hendes yndlingsmotiver var landskaber, interiør og blomster. En del værker findes på Ballerup Museum.

Kunst i det offentlige rum

Ved at satse på kunst af høj kvalitet til at give kommunens områder identitet har Ballerup Kommune erhvervet en række hovedværker af danske og internationale kunstnere. Særligt Niels Guttormsens Vingehuset fra 1990 og Ballerup Byskulptur fra 1984 i Centrumgaden integrerer på dristig vis kunst i byrummet. Også Per Kirkebys murstensskulpturer Lys/skygge maskine, også kaldet Bymurene, fra 1996 ved Egebjerggård er et væsentligt værk. En lignende totalinstallation i byrummet har Bjørn Nørgaard skabt til Søndergårds Torv i Måløv, hvor Nåleøjet fra 2010, der modstiller 12 engle og 12 bæster, er samlet til en skulptur.

I samme bydel, Søndergård, blev fem yngre kunstnere inviteret til at deltage i projektet Sokkelkunst langs søpromenaden. Hertil skabte bl.a. Martin Erik Andersen Etageri Cire Perdue og Sophia Kalkau Sort Søjle, mens Tove Storchs værk er uden titel. Alle værkerne er fra 2012 og genfortolker skulpturens forhold til soklen som gennemgående tema. Særlig bemærkelsesværdige er to værker i Egebjerggård af de internationale kunstnere Dennis Oppenheim og Lawrence Weiner, hhv. Kaninfabrikken fra 1996 og Skrift og tegn fra 1996.

På grænsen mellem arkitektur og kunst er Måløv Aksen og Pladsen fra 2010, der er skabt af firmaet Liw Planning ved Lisbeth Westergaard i samarbejde med arkitektfirmaet ADEPT. Måløv Aksen og Pladsen løser logistiske udfordringer ved at forbinde Søndergårds Torv med Måløv Station.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Ballerup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst