Foran Esbjerg Kunstmuseum og Musikhuset Esbjerg står Robert Jacobsens skulptur Esbjerg fra 1962

.
Centralt i Esbjergs udbredte handels- og gågadeområde ligger Torvet med flere markante bygninger, herunder ting- og arresthuset, der lige skimtes i billedets venstre side og i dag fungerer som kommunalt velkomstcenter og vielsessted. Det gamle posthus, der i dag er restauration, ligger uden for billedet. Midt på Torvet står en statue af havnens grundlægger, Christian 9.
.
Allerede fra museets start i 1891 har Ribe Kunstmuseum, tidligere Ribe Stiftsmuseum, haft til huse i industrimanden Balthazar Giørtz’ pragtfulde villa ved Ribe Å. Bygningen fra 1864 blev tegnet af L.A. Winstrup i nederlandsk renæssancestil med en park, der er anlagt efter engelsk forbillede i romantisk stil. I 2010 udformede Per Kirkeby en lang murstensskulptur, der fungerer som mur og dermed afgrænser og indrammer parken.
.
Mona Lise Martinussens vævninger bliver skabt i samarbejde med kunstneren Ullrich Rössing. Siden 1994 har hun haft eget værksted og bl.a. udført en del værker til kirker.
.

På Sognet af Marie Wandel er malet før 1927, hvor Marie Olesen giftede sig med Sigurd Wandel, da billedet er signeret MO. Den trøstesløse stemning forstærkes af det overdrevne perspektiv og figurernes bøjede kroppe. Det er ikke muligt at stedfæste billedet, men gengivelsen efter erindringen er lige så intens som den senere Marc Chagalls skildringer af sin barndoms russiske landsby.

.

I Albert Gottschalks maleri Skibbroen i Ribe, Skomagerslippe fra 1887‑91 mødes byen og naturen. De varme farver og arkitekturen skaber et dybt perspektiv, der stoppes af åen og det åbne land i baggrunden.

.

Allerede i 1588 blev Ribe gengivet i Georg Braun og Frans Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum (Atlas over store europæiske byer). Dengang en stor betydningsfuld by, der i dag har bevaret sin karakteristiske profil med kirken, som rejser sig i middelalderbyen i det flade landskab, som om intet er hændt. I århundreder har byens profil været gengivet af kunstnere. Først med mange kirketårne, siden med færre, men altid med domkirken som den urokkelige klippe, de små huse har lagt sig i ly af. Mange af disse værker befinder sig i dag på Ribe Kunstmuseum, som rummer en unik samling af dansk kunst gennem 200 år.

Ribes lange historie rummer også fortællinger om betydningsfulde personer. Det kan aflæses på en vandring i byen, hvor man møder dem alle fra ærkebiskop Ansgar til journalist og fotograf Jacob A. Riis. Byens alder og historiske tyngde har ikke hindret modige kunstneriske tiltag såsom Carl-Henning Pedersens udsmykning af domkirkens apsis i 1980’erne. Et vidnesbyrd om, at Nordens ældste by stadig er levende.

I 1879, få år efter indvielsen af Esbjerg Havn, besøgte skribenten A. Falkman den by, der var ved at vokse op: »Hidtil har ingen digter været fantastisk nok til at hylle hin håbets havneplads ved Vesterhavet i noget poetisk draperi … thi Esbjerg er virkelig usigelig prosaisk at se på, fortvivlet kedsommelig, et topmål af barhed og nøgenhed …«

Denne karakteristik af den nyetablerede by har rummet en stor sandhed, og sammen med lignende udsagn har det formentlig været medvirkende til, at stedet først senere tiltrak kunstnere, der lod sig inspirere af byen og egnen. Men imod alle odds voksede der en driftig by op. Den stærke vækst tiltrak mange håndværkere, der i Esbjerg så en mulighed for at etablere sig med selvstændig virksomhed. Blandt disse var et fynsk brødrepar, Jørgen og Niels Hansen, der havde været i malerlære hos den navnkundige Syrak Hansen i Faaborg, fynbomaleren Peter Hansens far. De flyttede til Esbjerg i 1891 og kom begge til at præge kunstlivet i byen. Jørgen Hansen var en højt værdsat kunstmaler, der bl.a. fik til opgave at udsmykke loftet i det hedengangne Esbjerg Teater i 1897, mens broderen, Niels Hansen, i 1910 var medstifter af Esbjerg Kunstforening, som havde til formål at præsentere samtidens ypperste kunst. Så på trods af byens unge alder blev grunden tidligt lagt til det nuværende Esbjerg Kunstmuseum, der stadig drives af Esbjerg Kunstforening.

Uden deres særlige engagement i samtidens kunstneriske udtryk havde byen næppe haft de markante skulpturer i det offentlige rum, som det er tilfældet i dag med bl.a. Svend Wiig Hansens skulpturgruppe Mennesket ved havet fra 1995. Den er blevet til på initiativ af Esbjerg Kunstforening og blev hurtigt et vartegn for Esbjerg.

Kunstinstitutioner

Både Ribe Kunstmuseum fra 1891 og Esbjerg Kunstmuseum fra 1962 er blandt de tidligste institutioner af sin slags i landet. Esbjerg Kunstmuseum (oprindelig Esbjerg Kunstforening) blev således grundlagt tidligt i forhold til byens alder og med baggrund i det kunstmiljø, der allerede var i byen. Det var også i Esbjerg, at landets første kunstcirkel (forening, der køber samtidskunst, som udstilles hjemme hos medlemmerne og senere udloddes) blev dannet i 1933. Langt senere, i 2002, oprettede Esbjerg Kulturskole som den første i Danmark en BGK-linje (billedkunstnerisk grundkursus). Ligeledes har Esbjerg Hovedbibliotek etableret et udstillingssted med fokus på fotokunst, Phototek Esbjerg. Senest er et museum om fotodokumentaristen Jacob A. Riis åbnet i Ribe i 2019.

Kunstnere

Ribes og Esbjergs meget forskellige historie afspejles også i, hvornår kunstnerne har opsøgt og virket i byerne. Ribes lange historie tiltrak kunstnere fra begyndelsen af 1800-tallet, mens Esbjerg først i slutningen af århundredet blev genstand for interesse.

Ribe

Adskillige malere har i længere perioder opholdt sig i Ribe og her fundet deres motiver. Af ripenseren Peder Ussing findes flere unikke værker fra begyndelsen af 1800-tallet. Jørgen Roed kom til byen i 1836 og malede domkirken i skæret af Månens lys. Senere malede Thorald Brendstrup byens karakteristiske profil. K. Zahrtmann fandt historiske motiver i domkirken og malede portrætter af klosterets beboere i midten af 1800-tallet. Albert Gottschalk skildrede i et maleri fra 1875 byens møde med åen og det endeløse marsklandskab mod vest ved Skibbroen. Samme motiv malede Johan Rohde utallige gange, og Sigurd Swane, som ofte opholdt sig i Ribe, var optaget af livet og lyset ved byens havnefront og dets møde med naturen. Blandt de senere kunstnere i byen ses flere kvinder: Marie Wandel, Charlotte Frimodt og Petra Foss. Alle disse kunstnere er repræsenterede i Ribe Kunstmuseums samling. Siden begyndelsen af 2000-tallet har en række fotografer arbejdet i Ribe og omegn: Gérard Franceschi, Kirsten Klein, Janne Klerk og Henrik Saxgren. Enkelte kunstnere har i dag deres virke i Ribe, bl.a. keramikeren Sten Børsting, billedhugger Lis Andersen og arkitekt, grafiker og billedhugger Ole Videbæk.

Esbjerg

Ud over de førnævnte malerbrødre Niels og Jørgen Hansen prægede også keramikeren Søren Kongstrand kunstlivet i den endnu kulturfattige by i 1890’erne. Han blev en af landets stentøjspionerer ved siden af Niels Hansen Jacobsen. Og selv om Esbjerg i sine første år ikke ligefrem virkede dragende på kunstnere, var der dog nogle få malere, der fandt frem til nybyggerbyen, heriblandt Marie Luplau, der var uddannet i München. Tilbage i 1885 skildrede hun i malerier og tegninger landskabet ved Lille Esbjerg med de jordhytter, nogle af havnearbejderne boede i.

I mellemkrigstiden var der to kunstnere, der gjorde sig særligt bemærket. Den ene var Oda Peters, som efter sin akademiuddannelse boede i Esbjerg indtil 1933, hvor hun bl.a. skildrede omegnen i en karakteristisk forenklet malestil. Den anden var Niels Holbak, der blev leder af malerdagskolen på Teknisk Skole. Han malede især billeder med lokale motiver, og hans malerier hænger stadig i mange Esbjerghjem. En lignende popularitet nyder i dag såvel Hans Tyrrestrup som René Holm, der også begge står bag offentlige udsmykninger.

I 1963 åbnede Meyers Galleri, der fik stor betydning for det lokale kunstliv. Det blev bl.a. omdrejningspunkt for en flok malere og keramikere, der i 1964 dannede egnens første kunstnersammenslutning, Konkylien, hvor de akademiuddannede malere Egon Svarrer og Harald E. Jacobsen var blandt medlemmerne. Sammenslutningen ophørte i 1968 og fik altså kun en kort levetid. Men der var blevet sat noget i gang, som beredte vejen for kommende generationer.

Den mest velrenommerede kunstner i den efterfølgende generation er uden tvivl Henrik Olesen, som er bosat i Berlin. Til trods for at han er relativt ukendt i både Esbjerg og Danmark, blev han i forbindelse med tildelingen af Statens Kunstfonds hædersydelse i 2016 beskrevet som en af de mest betydningsfulde skikkelser i dansk kunst. Det skyldes den store internationale bevågenhed, hans konceptuelle, researchbaserede værker har opnået internationalt. Også René Holm er delvis bosat i Berlin, men har fortsat atelier i Esbjerg.

En anden Esbjergkunstner, som er rejst ud, men vendt hjem igen, er fotografen Eva Merz. Efter en lang årrække i Skotland, hvor hun grundlagde den aktivistiske, kollektive bevægelse New Social Art School, vendte hun i 2011 tilbage til sin fødeby. Her har hun især markeret sig gennem dokumentariske, socialrealistiske projekter om et af byens udsatte boligområder.

Lise Blomberg Andersen er endnu en fremtrædende kunstner med rod i Esbjerg. Med naturen og landskabet som omdrejningspunkt tilhører hun gruppen af kvindelige, danske kunstnere, som omkring årtusindskiftet slog igennem med et drømmende og symbolladet maleri.

Af øvrige Esbjerg-fødte kunstnere kan nævnes Tommy Petersen, der er medlem af kunstnergruppen A Kassen, og Nis Rømer. De arbejder på hver deres måde med interventioner i det offentlige sociale rum.

Kunst i det offentlige rum

Ribes lange historie hyldes især i byens mange mindesmærker, mens de sidste 25 år er præget af store enkeltværker af nogle af de bedste kunstnere i landet. Esbjergs korte historie viser en by, der kæmper for at skabe identitet ikke mindst med meget store værker som Lyshøjen af Eva Koch og Steen Høyer samt Svend Wiig Hansens Mennesket ved havet.

Ribe

På den vindblæste Slotsbanke vest for byen har Dronning Dagmar siden 1913 stået i stævnen af det skib, der i 1205 bragte hende til landet. Billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen har skabt skulpturen med den folkekære dronning foruden domkirkens monumentale bronzeporte fra 1904.

En byvandring i Ribe er en vandring gennem Danmarks historie. Man møder skulpturer, buster og statuer til minde om historiske personer som Andreas Paulsens buste Anders Sørensen Vedel fra 1901, statuen Hans Tausen af Johannes Bjerg, opstillet 1946, Hans Adolph Brorson af August Saabye, opstillet i 1911, skulpturen Ambrosius Stub af Per Kirkeby fra 2003 og J.A. Riis fra 2006 af Gudrun Steen-Andersen. Senest er Hein Heinsens skulptur Ansgar fra 2015 opsat ved domkirken.

Den moderne kunst findes også rundtom i byen, fx ved Ribe Katedralskole med Bjørn Nørgaards Stele, opstillet i 2003. Jørgen Haugen Sørensens Dumhedens store fod blev i 1999 opstillet syd for byen, mens John Olsens skulptur Tidens Tand fra 1997 findes på Odins Plads. Astrid Noacks Stående kvinde fra 1938 samt Per Kirkebys monumentale mur fra 2010 og bronzeskulptur fra 1983 er opstillet i Ribe Kunstmuseums have.

Esbjerg

I Esbjerg findes en stor mangfoldighed af værker i det offentlige rum. På byens hovedtorv står en rytterstatue af Kong Christian IX, der regerede under byens grundlæggelse. Statuen, der blev afsløret i år 1900, er skabt af Ludvig Brandstrup. Esbjerg rummer også figurative skulpturer af fx Johannes Bjerg, hvis skulptur Gry blev opstillet i 1965 ved den tidligere Esbjerg Højskole. Desuden er her konstruktivistiske skulpturer af Robert Jacobsen og Thorbjørn Lausten samt land-art-værker af Eva Koch og Steen Høyer.

Robert Jacobsens skulptur Esbjerg blev i 1962 skabt til byen som en gave fra fabrikant Aage Damgaard i forbindelse med Esbjerg Kunstpavillons indvielse.

Esbjerg Kunstforening var den første kunstinstitution, der til sin samling købte et værk af Svend Wiig Hansen. Og det var da også pga. denne tidlige interesse for kunstneren, at den store skulpturgruppe Mennesket ved havet blev skabt til netop Esbjerg som markering af kommunens 100-års jubilæum i 1994.

Et andet værk i usædvanlig stort format markerer indfaldsvejen til Esbjerg fra nord via motorvejen. Det er Eva Koch og Steen Høyers Lyshøjen fra 1997.

UC SYD på Degnevej rummer Erik Hagens’ 40 m lange vægmaleri Esbjerg Evangeliet fra 2003‑05. Af andre kunstværker i byen kan nævnes Bent Sørensens Stor Bølge fra 1979 foran rådhuset, Ole Christensens Kæmperokkesten opstillet i 1968 ved Esbjerg Idrætspark og en granitskulptur, Ukendt titel, fra 1997 af den lokale billedhugger Niels Peter Bruun Nielsen ved VITASkolen.

Kunsthåndværk og design

Der findes ikke meget kunsthåndværk i Esbjerg, og design er noget, som enkelte lokale virksomheder bruger i deres produktudvikling. Det gælder fx VIKING Life-Saving Equipment, der har ligget i byen siden 1960, og som er blevet en større international virksomhed inden for maritimt redningsudstyr, bl.a. flåder og overlevelsesdragter. I udviklingen af disse specielle produkter, der skal kunne fungere under selv ekstreme vejrforhold, spiller design en vigtig rolle.

I Bramming har der historisk været en vis koncentration af møbelfabrikker, og selv om der har været en tilbagegang i antallet af virksomheder, så er der fortsat et par stykker, der arbejder sammen med designere. Virksomheden Nielaus A/S stammer fra 1959 og beskæftiger ca. 30 personer. Virksomheden fremstiller i dag møblertegnet af Arne Vodder, Hee Welling og Nissen & Gehl (Søren Nissen og Ebbe Gehl). Berg Furniture A/S, der producerer hvilemøbler i eget design, må også nævnes.

I Ribe bor keramikeren Sten Børsting, der er autodidakt og arbejder i en robust, mørk og maskulin stil med skåle, vaser og små æsker, der ofte er brændt med den særlige japanske rakuteknik. Keramikeren Tove Lind arbejder modsat i en mere lys, figurativ og grafisk stil med skåle, kopper og lågvaser. Billedvæveren Mona Lise Martinussen fremstiller store uldgarnstæpper i stærke farver.

EsbjergEvangeliet er et 40 m langt vægmaleri udført i årene 2003‑05 til UC SYD på Degnevej af Erik Hagens i hans kritiske-realistiske streg. Ved at flytte Bibelens fortællinger til nutiden har Hagens givet dem ny relevans. Parallelt med det store arbejde er teksterne samlet i en 800-siders almanak udført i samarbejde med forfatter Egon Clausen. Almanakken udkom i 2007.

.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst