Det myldrer med mennesker og små situationer i H.J. Hammers maleri En markedsdag i Fredericia (u.å.). Hele kompositionen er holdt sammen af diagonalen, der leder mod Dannebrog, som vajer for enden af gaden. Billedet skildrer mange små historier som soldaten, der køber et rødt tørklæde til en ung pige, klædehandlerne og de læsende børn.

.

Langs motorvejen ved Taulov ses Niels Erik Gjerdeviks værk I midten af Trekantsområdet fra 2011. De 40 m høje væltede, bemalede elmaster er en del af projektet Vores kunst, et samarbejde mellem Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og DR, der i 2011 gik sammen om at synliggøre beslutningsprocesserne vedrørende kunst i det offentlige rum. Borgere i Trekantsområdet havde foreslået et værk langs motorvejen.

.

Mellem skinnerne ved Fredericia står skulpturerne Interferenser fra 1972 af Gunnar Aagaard Andersen. De abstrakte stål- og aluminiumsskulpturer opleves bedst i bevægelse som billeder udstrakt i tid og rum, som rytmer afhængige af hastigheden.

.

Trelde Næs med de stejle klinter og forblæste træer har inspireret flere billedkunstnere. Den engelske maler og grafiker William Giles var blandt de tidligste skildrere og udgav i 1919 farvetræsnittet Midsummer Night med sorte træsilhuetter mod sommernattehimlen. Den enligt stående trægruppe ved næssets nordside blev senere et yndet motiv med træerne som samlende punkt og Vejle Fjord og Lillebælt i baggrunden.

Kunstinstitutioner

Billedkunsten, især med motiver fra byen og andre topografiske motiver fra området, er blevet varetaget af Fredericia Bymuseum, eksempelvis en række malerier af Aksel Haldrup. Søren Anius’ samling udgør en særlig enhed. Anius var underviser på Forsvarets Civil Undervisning og var selv en produktiv maler. Han malede i begyndelsen naturalistisk, men endte med udelukkende at male abstrakt. Han udførte desuden arbejder i sten. Anius’ store samling af egne værker (ca. 1.400 værker) var ophængt i en atelierbygning ved hans hus på Fagerlien 42 i Egum ved Rands Fjord. I 1980’erne udførte han flere projekter til et kunstmuseum. Den kontroversielle maler oprettede en fond, som han testamentarisk donerede til Fredericia Kommune, i det håb at kommunen ville bekoste et kunstmuseum i hans navn, og at området ville blive tilgængeligt for offentligheden. Projektet er endnu ikke realiseret, men en sti passerer forbi huset.

Fredericia Kunstforening blev oprettet i 1944 med det primære formål at formidle god kunst. Foreningen har siden på skiftende adresser udstillet især moderne dansk kunst, tilrettelagt kunstudflugter, indkøbt kunst til bortlodning blandt medlemmerne og samarbejdet og vidensdelt på tværs af kulturinstitutioner. Byen har desuden haft mange gallerier, såvel kunstnerdrevne som mere kommercielle, der ligeledes præsenterer samtidskunst.

Kunst i det offentlige rum

Bybilledet i Fredericia domineres af de mange krigsmindesmærker i form af bl.a. skulpturer, relieffer og portrætbuster. Der er ikke mange andre billedhuggerarbejder på byens gader og pladser; her skal blot nævnes Poul Isbaks todelte granitskulptur Stor stol og trappe doneret af Statens Kunstfond i 1991 og opstillet ved Sundhedshuset, Henrik Voldmesters Tamt Vildsvin opstillet i Jyllandsgade i 1991 og Ejgil Westergaards Favntag, der i år 2000 blev placeret i Danmarksgade.

Den absolut mest kendte skulptur i byen er Gudrun Lauesens Mads Ged, der oprindelig kom til byen i forbindelse med Kulturugen i 1964. Den naturalistiske dyreskulptur blev modtaget som et levende væsen med sin helt egen personlighed og blev straks populær blandt fredericianerne. Gedeskulpturen blev købt af fem pengeinstitutter og foræret til Fredericia Kommune. I mange år stod den lige vest for Danmarks Port, men blev i 2013 flyttet til Madsbyparken.

Ved Hotel Fredericia og Fredericia Idrætscenter ved Vestre Ringvej ses skulpturen Jordånden, den sidste eksisterende af de fire logoskulpturer, der blev etableret i de fire samarbejdsbyer bag Kulturby 1996. Fredericias tema var jord, mens de tre andre byer var tildelt ild, vand og luft. Jordånden er udført af jord og bemalet beton, og kunstneren bag er Knud Seerup. Seerup viser jordens vågnende ånd, som holder øje med, om vi mennesker forvalter den betroede arv, miljøet og jorden korrekt.

Gunnar Aagaard Andersens skulptur, der står på banelegemet syd for Fredericia, er en gave fra Statens Kunstfond i 1972 og består af sammensvejsede stålkonstruktioner placeret i langstrakte forløb. Togpassagererne oplever skulpturerne som glidende rytmiske bevægelser, som når et tog sætter i gang eller sagtner farten.

Jette Vohlerts Ærkeenglen Gabriel, afsløret i 2003, blev flyttet til Ryes Kaserne i 2014. Ærkeenglen Gabriel er telegrafregimentets skytsengel, og skulpturen er samlingsmærke for den fælles korpsånd.

Ved Monjasa Park er Stadionløven nu placeret. Skulpturen er udført af Henrik Starcke og viser en løve, der med en bold under poten holder skarpt øje med omgivelserne. Skulpturen blev i 1950 opstillet ved det daværende stadion i forbindelse med Fredericias 300- års byjubilæum. Løven med mosaikoverfladen blev i 2007 restaureret og flyttet til sin nuværende plads.

Signe Guttormsen har i 2015 til BaneDanmarks Trafiktårn Vest skabt Spor og spind, en totaludsmykning af det ene af de to logistiske knudepunkter for jernbanetrafikken i Danmark. I 2020 færdiggøres endnu et værk af Signe Guttormsen, DET VI IKKE VED DET VED VI IKKE. Værket er en del af en udsmykning til det nye byområde Kanalbyen på den tidligere svovlsyrefabriks grund. Området har også værker af Gunhild Aaberg, På Bedding (2016), Peter Holst Henckel, Flora Danica aquatica (2019), og Kirstine Roepstorff, Hydra, der færdiggøres i 2020.

Kunsthåndværk og design

I Fredericia findes der, midt i byen omkring Galleri 39, et beskedent, men kvalificeret miljø af kunsthåndværkere. Især keramikerne gør sig gældende. I Pjedsted har Gurli Hjorth sit Galleri Eskely, hvor hun arbejder med sine ofte organiske former. Jytte Møller skal også fremhæves for sine forfinede stentøjskrukker og vaser, der brændes på værkstedet i Trelde. Design i verdensklasse finder man på Fredericia Furniture, hvor mange af bl.a. Børge Mogensens og Nanna Ditzels møbler stadig produceres. Fabrikken er mere end 100 år gammel og har fulgt det danske design op igennem efterkrigstidens gyldne boom. I dag er det stadig en af Danmarks førende møbelvirksomheder, der også arbejder med yngre danske møbelarkitekter som fx Cecilie Manz og Hans Sandgren Jakobsen samt designerparret Stine Gam og Enrico Fratesi. Der produceres både efter de gamle snedkermetoder, bl.a. Mogensens klassiske møbler, og på en mere industriel måde som Ditzels Trinidad Stol. I 2020 udvidede virksomheden med opkøb af Erik Jørgensen A/S Møbelfabrik i Svendborg.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Fredericia Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst