Erik Hoppes maleri Fra Søndermarken. Sommer fra 1942 skildrer den blå time, hvor farverne skifter, og skyggerne bliver lange. I Hoppes malerier foregår en kamp mellem det figurative og det abstrakte. Han brugte lærredet som palet og blandede farverne direkte på lærredet for »at finde lyset, og farven i lyset«. Yderpunkterne i nuancerne fandt han ved at placere et reflekterende materiale som sølvpapir eller et dåselåg på jorden for at undersøge yderpunkterne i farvernes refleksioner. Selv om malerierne var påbegyndt ude, blev de ofte færdiggjort i atelieret.

.

Siden 1700-tallet er Frederiksberg flittigt blevet skildret af kunstnere. Blandt de mest populære motiver er Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have, Valby Bakke, Frederiksberg Bakke, Zoologisk Have og Søndermarken. Mange motiver har således været udsat for skiftende tiders kunstsyn.

En tidlig gengivelse af Frederiksberg Have kan opleves i den dansktyske kobberstikker Georg Christian Schules Prospect taget ved Indgangen af Friederichsberg Hauge i Aaret 1786, der viser kongens hof og det bedre borgerskab i haven. Søren L. Lange var optaget af tidens romantiske haver, hvilket kan opleves i hans gouacher fra Frederiksberg Have fra begyndelsen af 1800-tallet. Et udvalg findes ved små informationsposter i haven. Haven med Frederiksberg Slot i baggrunden danner scenen i historiemaleriet af Vilhelm Rosenstand Forfatteren P.A. Heiberg, der tager afsked med Rahbek og dennes hustru uden for Frederiksberg Slot fra 1867, da Heiberg er blevet landsforvist.

Vilhelm Hammershøi malede i perioden 1892‑97 en række billeder med motiver fra området, bl.a. Søndermarken ved vintertid (1895‑96), mens han sammen med hustruen Ida boede på det nu nedrevne landsted Ny Bakkehus på Rahbeks Allé. Broderen Svend Hammershøi boede på landstedet Ludvigs Minde i Allégade 22 og skildrede i maleriet Frederiksberg Slot fra år 1900 Frederik 6.s sommerresidens i en melankolsk og lettere symbolistisk gengivelse. Paul Gauguin har med maleriet Skøjteløbere i Frederiksberg Have fra 1884 skildret haven i en mere impressionistisk stil med de legende børn på isen. Marie Luplau, der var blandt Danmarks første kvindelige friluftsmalere, fremhævede i Udsigt fra Pileallé mod Zoos udsigtstårn trætoppene, himlen og tårnet i Zoologisk Have. I 1915 malede Olaf Rude det modernistiske maleri Broen i Frederiksberg Have.

Flere kunstnere har studeret og skildret dyrene i Zoologisk Have, herunder Johannes Larsen, Mogens Bøggild og Joakim Skovgaard. Under et rekreationsophold i Danmark 1908‑09 lavede Edvard Munch forstudier til flere dyremotiver i haven.

Søndermarken som motiv er skildret af bl.a. Fritz Syberg i Søndermarken i 1924. Erik Hoppe malede fra 1917 og frem talrige moderne og franskinspirerede malerier fra området.

Frederiksbergs gader, pladser og byliv er ligeledes et yndet motiv, og i L.A. Rings Udsigt fra vinduet i Café Osborne op ad Frederiksberg Allé fra 1899 ses alléen ved vintertid udført med en hurtig og let pensel. I Peter Hansens Avislæsere ved Politikens væg fra 1909 er mænd med hatte, piber og jakkesæt i blå og brun farveholdning højst sandsynligt i Allégade i færd med at læse dagens udgave af Politiken. Paul Fischers maleri Byliv fra 1925 viser mænd og kvinder i krydset mellem Falkoner Allé og Gammel Kongevej – et tidsbillede af en moderne bydel.

Johan Rohde malede i 1916 Store Godthåb. Anne Margrethe Grosell skildrede udvalgte steder på Frederiksberg gennem hele sit liv, bl.a. i Stationsvej, Frederiksberg fra 1939 og Bybillede, Solbjergvej på Frederiksberg fra 1968. Også Niels Grønbech har skildret Frederiksberg i utallige malerier, ofte i kontrasterende farveflader, som i Landbohøjskolens Have med Bissens Malkepige fra 1981.

Kunstinstitutioner

Da København var europæisk kulturby i 1996, blev Cisternerne åbnet som underjordisk udstillingssted for samtidskunst.

.

Lola med undertitlen Cirque Médrano fra ca. 1912 er et af Storm P.s tidligste cirkusbilleder.

.

Frederiksberg har en række museer og udstillingssteder for billedkunst. Frederiksbergmuseerne samler Alhambra – Museet for Humor og Satire, Storm P. Museet og Bakkehusmuseet samt udstillingsstederne Cisternerne og Møstings Hus, der udstiller samtidskunst. De tre museer fungerer samlet som ét statsanerkendt museum inden for Frederiksbergmuseerne.

Derudover råder Frederiksberg Stadsarkiv over Frederiksberg Byhistoriske Kunstsamling, der rummer ca. 400 malerier, skulpturer og grafiske værker af kunstnere med tilknytning til kommunen eller kunstnere, der har skildret steder på Frederiksberg.

Kunstnere

Siden 1800-tallet har Frederiksberg dannet rammen om mange kunstnermiljøer, og gennem tiden har et væld af billedkunstnere haft tilknytning til området.

Kristian Zahrtmann boede fra 1914 til sin død i 1917 på Frederiksberg. Gennem sit virke som lærer på Kunstnernes Frie Studieskoler fik han stor indflydelse på en lang række kunstnere, der var bosat i kommunen og blev afgørende for dansk modernisme, bl.a. Edvard Weie og Harald Giersing. Blandt modernisterne født på Frederiksberg er også Sigurd Swane.

Der blev også etableret kunstskoler for kvinder på Frederiksberg, bl.a. havde landskabsmaleren Vilhelm Kyhn tegne- og maleskole i perioden 1865‑95. Blandt de studerende var Anna Ancher, Marie Luplau og Emilie Mundt. De tog alle del i kampen for ligestilling, også for kvindelige kunstnere. Ancher var i 1916 med til at stifte foreningen Kvindelige Kunstneres Samfund sammen med Anne Marie Carl Nielsen og Emilie Demant Hatt, mens Luplau og Mundt i opposition til Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvortil kvinder var forment adgang, i 1886 stiftede en kunstskole på Gammel Kongevej 136. På Rathsacksvej havde Bizzie Høyer også en kunstskole.

Axel Salto og den kunsthistoriske forfatter Poul Uttenreitter etablerede det modernistiske tidsskrift Klingen i 1917. Foruden de to nævnte bestod redaktionen af forfatteren Otto Gelsted, og de holdt til på Edvard Glæsels Vej i Saltos lejlighed. Carl-Henning Pedersen havde tagatelier ved Grundtvigsvej, mens Preben Hornung fra 1985 og til sin død i 1989 boede i Allégade 22. Tekstilkunstneren Aase Seidler Gernes er opvokset på Frederiksberg og havde sin skolegang i kommunen.

Richard Winther havde bolig og atelier på Bülowsvej 40 fra 1953, indtil Per Kirkeby overtog det i 1966. Omkring 1970 flyttede Kirkeby til kunstnerboligen på Oscar Ellingers Vej, en bolig, der gennem tiderne har huset et væld af kunstnere, bl.a. Mogens Møller, Torben Ebbesen, Dorte Dahlin og Martin Erik Andersen.

Mange kunstnere bor i dag på Frederiksberg, bl.a. Krass Clement, Suste Bonnén, Steen Møller Rasmussen, Knud Odde, Claus Carstensen, Erik Øckenholt, Malene Landgreen, Martin Bigum og Mads Gamdrup samt kunstnerparret Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard.

Kunst i det offentlige rum

Radiofonifiguren af Mogens Bøggild er fra 1950; fem år efter at Radiohuset på Rosenørns Allé officielt blev indviet. Højt hævet over gaden udspænder et drama sig: En ørn fanger en fisk, en nøgen kvinde griber efter sit barn, og en svane flygter under kampen på soklen. De to modsatrettede bevægelser forsvinder, når man ser skulpturens skygge, der viser ørnens elegante flugt.

.

I Frederiksberg Have findes nogle af kommunens ældste skulpturer og monumenter. De vidner om kongefamiliens tidligere tilstedeværelse på Frederiksberg Slot. Ved indgangen til haven ved Frederiksberg Runddel er opstillet en bronzestatue af Frederik 6. skabt i årene 1855‑58 af H.V. Bissen. Skulpturen forestiller kongen i uniformsfrakke på en gåtur i Frederiksberg Have. I den nordligste ende af haven foran Møstings Hus står Hanne Varmings enkle bronzeskulptur Mand og barn på bænk fra 2007, der retter fokus på manden som familiefar. I Haveselskabets Have findes mange skulpturer og relieffer.

På Søndermark Krematorium er relieffet Dødens engel på facaden lavet af Einar Utzon-Frank. Relieffet blev opstillet i 1929 og forestiller en engel, der holder et kornneg. Englen står på et granitrelief indgraveret med tegnene alfa og omega, der ofte er blevet brugt som symbol på Kristus.

I byrummet er opstillet flere værker, der gengiver store personligheder i dansk kulturliv, samt monumenter, som markerer begivenheder med tilknytning til Frederiksberg. På Allégade står Hans Christian Holters helfigur af Holger Drachmann fra 1924, og på Frederiksberg Allé møder man Max Andersens mindesmærke fra 1953 for de omkomne ved bombardementet af Den Franske Skole i 1945. Op mod K.B. Hallen på Peter Bangs Vej blev Knud Nellemoses Fodboldspillergruppe opstillet i 1976 i anledning af 100-året for boldklubbens grundlæggelse, og på Ingemannsvej 8 kan man opleve Storm P.s poetiske værk Månen i gadekæret fra 1928 omsat til et gavlmaleri af Bill Savarese i 1996.

Ved de offentlige institutioner i kommunen står ligeledes markante værker. Foran rådhuset ses Anker Hoffmanns monumentale stenskulptur To unge mennesker fra 1960 omkranset af vand, og ved indgangen til Biblioteket Frederiksberg står Gottfred Eickhoffs bronzeskulptur Solpiger, der blev opstillet i 1972. Ude foran det tidligere Radiohuset på Rosenørns Allé 22 er Mogens Bøggilds spektakulære Radiofonifiguren i bronze fra 1950, hvor en ørn breder sine kæmpe vinger ud og slås om sokkelpladsen med en svane og en kvinde med barn. Foran kantinen Gimle på Københavns Universitets Frederiksberg Campus har Bjørn Nørgaard i 2008 skabt en stor udsmykning, Biologisk Mangfoldighed, der fungerer som pladsens belægning.

Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har i 2013 oprettet en pulje, der specifikt giver tilskud til gavlmaleri på Frederiksberg. Et eksempel findes på Falkoner Allé 30, hvor Martin Bigums gavlmaleri En Familie fra 2015 kan opleves.

Kunsthåndværk og design

Traditionen for kunstindustri og design kan knyttes til Frederiksberg i 1800-tallet, hvor fajancefabrikken Aluminia i 1869, seks år efter grundlæggelsen på Christianshavn, flyttede til Smallegade 45. Aluminia producerede billige nyttegenstande i fajance. Aluminia blev i 1872 et aktieselskab med ejeren Philip Schou som direktør. I 1920 blev Frederik Dalgas administrerende direktør for Aluminia, og Chr. Joachim kunstnerisk leder. Herefter blev også forskellige kunstnere tilknyttet fabrikken, herunder Harald Slott-Møller, Rasmus Harboe og Kai Nielsen. Nils Thorsson blev kunstnerisk leder i 1933. Ud over at designe til produktionen oprettede han også en elevskole i 1951, og i 1958 ansatte han unge kunsthåndværkere til at designe motiver. Gennem tiden har Aluminia produceret stel, julerelieffer og børnehjælpsplatter. I 1969 blev Aluminia lukket, og en mindre produktion af fajance fortsatte på Den Kongelige Porcelainsfabrik.

Flere kunsthåndværkere har gennem tiden haft tilknytning til Frederiksberg, ikke mindst på grund af Den Kongelige Porcelainsfabrik. Men også flere arkitekter og designere har boet og bor i kommunen, fx Ole Wanscher, der er født og opvokset på Frederiksberg. Wanscher var ansat hos Kaare Klint i årene 1925‑27 og fik egen tegnestue fra 1928. Kunsthåndværkerne Ole Jensen og Bente Skjöttgaard bor og arbejder på Frederiksberg. Skjöttgaard var i 2011 med til at etablere udstillingsstedet Copenhagen Ceramics, der indtil 2014 lå i et baghus på Smallegade.

Den Kongelige Porcelainsfabrik

Fra 1775 til 2012 blev der produceret og malet på Den Kongelige Porcelainsfabrik. Det seneste design, Musselmalet Mega, i daglig tale Mega Mussel, er fra år 2000 og designet af Karen Kjældgård-Larsen. Designet er et elegant eksempel på balancen mellem tradition og fornyelse.

.

Den Kongelige Porcelainsfabrik blev grundlagt i 1775 og etableret i Købmagergade i København. Fabrikken blev etableret af Frantz Heinrich Müller, og i 1882 overtog Philip Schou fabrikken og flyttede den til nye bygninger i Smallegade på Frederiksberg. Arnold Krog blev i 1884 ansat som kunstnerisk leder, og siden har fabrikken produceret porcelæn af høj kvalitet og haft talrige kunstnere tilknyttet, herunder Jens Birkemose, Ann-Mari Kornerup og Hugo Liisberg. Mest kendt fra fabrikken er Flora Danica, Musselmalet, Gemina og Gemma samt Mega Mussel. I 1972 blev Georg Jensen Sølvsmedie A/S opkøbt af fabrikken, og i 1985 fusionerede den med Holmegaard Glasværk og fik navnet Royal Copenhagen. Bing & Grøndahl blev del af fusionen i 1987. I 2012 overtog Fiskars Royal Copenhagen, og produktionen blev flyttet til Thailand. På Frederiksberg ligger nu et fabriksudsalg.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Frederiksberg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst