Horsens’ beliggenhed og naturkvaliteter har ikke nævneværdigt tiltrukket kunstnere. De har, som mange modernistiske kunstnere, i højere grad følt trang til at skildre byen. Siden 1984 har byen satset på kunst, og eksempelvis har kunstmuseet konsekvent erhvervet samtidskunst og udvidet flere gange. Byen har en række hovedværker af dansk kunst i det offentlige rum som Kirsten Ortweds Beringsøen, Bjørn Nørgaards Menneskemuren og Christian Lemmerz’ Gestalt (Todesfigur).

Kunstinstitutioner

Byen har siden anden halvdel af 1900-tallet været beriget med kunsthandlere og -gallerier i større og mindre omfang og siden 1943 med Horsens Kunstforening, der stadig er aktiv. Før Horsens Kunstmuseum blev etableret under nuværende former i 1984, var særligt to gallerier kendt langt uden for byens grænser: Galerie Nouvelle samt Galleri Riis og Givskov. Galerie Nouvelle, der lå i et parcelhuskvarter og blev drevet som en bibeskæftigelse, præsenterede den klassiske danske kunst såvel som den moderne internationale. Galleri Riis og Givskov lå i bymidten og præsenterede avanceret samtidskunst. Ingen af disse gallerier eksisterer i dag. Siden er nye kommet til, mens andre er lukket, men byen rummer stadig gallerier, der præsenterer kunst på højt niveau. Et af de længstlevende er Galleri Franz Pedersen, der blev etableret i 1982 og nu videreføres af anden generation.

Kunstnere

I Ludovica Thornams Selvportræt fra 1885 skildrer hun sig selv som aktiv kunstner, uden malerpletter på tøjet. Maleriet er fra før hun fik moderne påvirkning under sit ophold i Paris 1887-93, men bærer præg af undervisningen på Tegneskole for kvinder i København, hvor hun gik 1873-75.

.

I Michael Kviums kommentar til kunstnerrollen, Selvportræt fra 1985, iagttager kunstneren en tom verden. Lyset udefra bliver på væggen til forvanskede skygger, der bølger ligesom gardinet.

.

Fra slutningen af 1800-tallet og frem har en række kunstnere gjort sig gældende i Horsens Kommune, bl.a. Emmy og Ludovica Thornam. De to søstre opnåede en gennemslagskraft, der gjorde det muligt for dem at leve af deres kunst, hvilket var ualmindeligt for kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet. Emmy Thornam begyndte som landskabsmaler, men er mest kendt for sine dekorative blomstermalerier, der med tiden blev mindre illusionistiske og mere naturalistiske. Ludovica Thornam besad som billedkunstner klart større kvaliteter. Det er specielt portrætter, hun kendes for, fx Selvportræt fra 1885.

I 1940’erne spirede et lokalt kunstliv med tråde til både ind- og udland frem. I den forbindelse er især Johannes A. Jørgensen og Maar Julius Lange værd at nævne. Johannes A. Jørgensen tog i 1945 initiativ til at danne en studiekreds for abstrakt maleri i Horsens, som Maar Julius Lange blev en del af. Formålet var at lægge afstand til det naturalistiske maleri, som begge kunstnere havde dyrket. Studiekredsen præsenterede sine bestræbelser på en udstilling i 1946. Studiekredsen blev siden opløst og erstattet af Studiekredsen for eksperimentalt maleri, hvor også en anden skikkelse i det lokale kunstliv, Svend E. Hansen, blev medlem. Både Maar Julius Langes og Johannes A. Jørgensens billedkunst ligger på et højt niveau nationalt set, og de var begge medlemmer af kunstnersammenslutningen Spiralen i 1940’erne og 1950’erne, hvor også bl.a. Asger Jorn var medlem. Både Maar Julius Lange og Johannes A. Jørgensen valgte at flytte tilbage til Horsens, og mens Johannes A. Jørgensen fortsatte med at udstille, trak Maar Julius Lange sig tilbage og solgte kun til udvalgte kunder. Horsens Kunstmuseum har præsenteret begge kunstnere på større udstillinger, ligesom deres værker er repræsenteret i museets samlinger.

To andre kunstnere, der har virket i Horsens, er Søren Andersen og Mats Letén. Søren Andersen arbejdede som sølvsmed indtil 1985, men debuterede som autodidakt maler i 1953. I de tidlige værker fandt han sine motiver i Horsens og omegn og malede i en klart naturalistisk stil. Senere fik han et stærkt personligt fodfæste i en friere fortolkning af det sete og fokuserede mere og mere på farven og formen. I en periode sidst i 1960’erne var hans værker helt abstrakte, men han vendte senere tilbage til en mere figurativ tilgang og genoptog landskabsmaleriet med motiver fra bl.a. Island, Færøerne, Lønstrup og Torsminde. Mats Leténs arbejder, der er skabt i gips og hvid, uglaseret keramik, tager udgangspunkt i et moderne, eksperimenterende felt. Tegning, fotografi og maleri er også områder, som Letén har arbejdet inden for.

Den fremtrædende kunstner Michael Kvium er født og opvokset i Horsens. Efter et par år som bladtegner på Horsens Folkeblad forlod Kvium byen for at gå på Kunstakademiet i København 1979‑85. Han har siden arbejdet med udgangspunkt i hovedstaden, men er en meget central kunstner i Horsens Kunstmuseums samlinger. I sine malerier og skulpturer bruger han ofte sit eget fysiognomi til at undersøge menneskets udfordringer i samtiden.

Kunst i det offentlige rum

På den brudte mur, der omgiver Østerhåb Kirkegård i Horsens, har billedhuggeren Ole Videbæk udformet det keramiske relief Over floden.

.

Bronzeskulpturen af Christian Lemmerz’ Gestalt (Todesfigur) fra 1987‑88 ved Horsens Kunstmuseum trækker på historiens mange forestillinger om døden fra renæssancen til skrækfilm. Dens enkle, monumentale skønhed modstilles af det manglende ansigt.

.

Et udsnit af Bjørn Nørgaards skulptur Menneskemuren, som står foran Horsens Kunstmuseum i Lunden. Skulpturen blev skabt til udstillingen Sleeping Beauty – Art Now: Scandinavia Today på Guggenheim Museum i New York i 1982. Siden har den stået foran Statens Museum for Kunst 1984‑95 og har fra 2010 været udlånt til Horsens Kunstmuseum. På et cirkelslag står figurer hentet fra mange forskellige kulturer som en hyldest til den multikulturelle smeltedigel, byen New York er.

.

Når man træder ud af Horsens Banegård, møder man Mathilius Schack Elos Triton (opstillet 1932). Går man videre op gennem byen, passerer man Vitus Bering Parken, hvor Gerhard Hennings Siddende pige fra 1937‑38 er opstillet. På Søndergade står Michael Kviums Double Blind fra 2007 og Christian Lemmerz’ Madonna (Dafur) fra 2008. På Torvet findes Kirsten Ortweds store Beringsøen.

Både Kirsten Ortwed, Christian Lemmerz og Øivind Nygård har i 2004 skabt skulpturer til Enner Mark Fængsel. Offentligheden har ikke adgang til skulpturerne, men de er med til at berige stedet og skabe debat blandt de indsatte og personalet på den store institution.

Uden for bymidten er der grund til at fremhæve Bjørn Nørgaards skulptur Apokalypsens rytter (Helhesten Sleipner) fra 1992 på Smedegade, hvor den knejser som et minde om den omfattende hestehandel, der i tidernes morgen fandt sted her. Nørgaard har også sat sit præg på Caroline Amalielund foran Horsens Kunstmuseum, først og fremmest med Menneskemuren fra 1982, der er udlånt fra Statens Museum for Kunst og opstillet foran Horsens Kunstmuseum i 2010. Derudover findes De røde hunde fra 1983 (opstillet 1988) og skulpturerne Fantasi og Kærlighed fra 1996, der står på en belægning af Martin Erik Andersen med navnet Don’t Cry a Diamond/On a Plate for You fra årene 2013‑15.

I 1989 skabte Ib Braase skulpturen Atelier »mellem grænser« til gården på det danske centralbibliotek i Flensborg. Siden blev den flyttet til pladsen foran Horsens Kunstmuseum som et supplement til museets meget omfattende Ib Braase-samling.

I 1985 skabte Paul Gernes en totaludsmykning af Horsens Rådhus. Selv om udsmykningen pga. løbende ændringer på administrationsgangene ikke er helt intakt, står tre centrale elementer stadig, som de blev skabt. I byrådssalen vokser en stor metalblomst ud over det område, hvor borgmesteren leder byrådets møder. Vielseslokalets vægge er dækket af blomsterbuketter og ornamenter i lyse pastelfarver, og belysningen udgøres af en lampe, der er sat sammen af lyskæder til juletræer.

En anden væsentlig udsmykning fra 1985 findes i rådhusets foredragssal, hvor Lene Adler Petersen sammen med sin ægtefælle, Bjørn Nørgaard, skabte et ca. 100 m2 stort keramisk relief, Komedien eller den guddommelige. Relieffet består af ca. 3.000 dele, som er brændt ved brug af den japanske rakuteknik. De tre figurer i værkets højre del er skabt af Adler Petersen, mens Nørgaard står bag venstre dels tre figurer. Sammen har de skabt Helvede, Jorden og Himlen.

En del både danske og internationale streetartkunstnere er blevet inviteret til byen for at skabe værker, herunder Daniel van der Noon, Phuc Van Dang, CMP ONE, Morik og Rune Christensen.

Kunsthåndværk og design

På værkstedet K.H. Würtz lidt uden for Horsens arbejder keramikerne Aage og Kasper Würtz, far og søn, med fremstilling af noget af det bedste studiokeramik i landet. Herfra kommer de stentøjstallerkener, der står på bordene på en række berømte danske og udenlandske restauranter, herunder Noma og Geranium. Af større designorienterede virksomheder kan nævnes Artlinco, et design- og ingeniørfirma, der har specialiseret sig i at tegne og udvikle alt fra forbrugerprodukter til avanceret industrielt udstyr og værktøj.

Horsens var tidligere en vigtig industriby med bl.a. en større telefonfabrik, fra 1937 kaldet Kristian Kirks Telefonfabrikker A/S, i folkemunde blot Kirks Fabrikker. De var ikke mindst kendt for at producere den vidt udbredte lysegrå drejeskivetelefon og senere designeren Jacob Jensens kendte trykknaptelefon Standard Electric Kirk 76E/DK80. Som mange andre danske virksomheder blev Kirk Telecom i 2006 opkøbt af udenlandske selskaber. Produktionen ophørte endeligt i 2015, men en lille del af virksomheden lever i dag videre i Horsens som Spectralink.

Endelig ligger virksomheden Vola i Horsens. Vola producerer arkitekten Arne Jacobsens enkle vvs-armaturer, der oprindelig blev tegnet til Danmarks Nationalbank.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst