Ved Køge Musikskole på Frihedsvej står Tårnskulpturen af Gudrun Steenberg, opstillet i år 2000. Værket af den dansk-svenske billedhugger og arkitekt symboliserer musik, der stiger til himlen. Efter hendes død i 1998 donerede ægtefællen, kunstneren Mogens Jørgensen, skulpturen til byen, fordi KØS Museum for kunst i det offentlige rum allerede havde flere forarbejder i samlingen.

.
I en tidligere skole ligger KØS Museum for kunst i det offentlige rum i centrum af Køge. Forpladsen De 111 hvide plateauer er designet af billedkunstner Ann Lislegaard i samarbejde med landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist i 2014 som et socialt rum, der åbner museet mod byen. Under det nye tag udstilles Bjørn Nørgaards skitser til Margrethe 2.s gobeliner på Christiansborg fra år 2000.
.

Anton Hansens Tigger paa en Café fra 1946 er et sjældent eksempel på et maleri fra kunstneren, der var født i Vedskølle. Han er bedst kendt for sine bidske satiretegninger af social ulighed og uretfærdighed fra 1920’erne og 1930’erne, bl.a. til Social-Demokraten og Ekstra Bladet samt til det tyske satireblad Simplicissimus. Værtshuset var et hyppigt brugt motiv som metafor for samfundet, fordi alle mødtes der.

.

På trods af Køges alder fik kommunen først et kunstmuseum i 1977. Det var Køge Skitsesamling, i dag KØS Museum for kunst i det offentlige rum, der er det eneste museum i landet med fokus på netop kunsten uden for kunstinstitutionen. Museet har præget Køge med midlertidige udstillinger i byrummet, der også har ført til mere permanente kunstværker.

Kunstinstitutioner

KØS opstod på lokalt initiativ under navnet Køge Skitsesamling i 1977 med fokus på at belyse den proces, der fører frem til et kunstværk. I dag omfatter samlingen mere end 18.000 forarbejder, og museet varetager den nationale database for kunst i det offentlige rum foruden omfattende forskning i feltet.

Køge Kunstforening, stiftet i 1946, har haft stor betydning for Køges kulturelle liv. I begyndelsen dannede Hotel Prinsen rammen om et væld af udstillinger. I en lang årrække arrangerede kunstforeningen udstillinger på skiftende adresser, hvilket også gør sig gældende i dag, da kunstforeningen er uden fast udstillingssted.

Skovbo Kunstforening holder til i Borup Kulturhus (det tidligere rådhus i Skovbo Kommune). Siden 1978 har foreningen arrangeret udstillinger med lokale kunstnere og et par udstillinger med mere etablerede kunstnere. Fra 2002 har foreningen også arbejdet med opstilling af skulpturer i det offentlige rum i Borup, og der er i dag opstillet 19 skulpturer.

Desuden findes en række mindre gallerier i Køge, som drives af lokale kunstnere, fx Galleri Nørregade, Galleri Wenneberg og Atelier Intermezzo. Sidstnævnte drives som kunstnerfællesskab af fem lokale kunstnere, der løbende udstiller i en pavillon på Søndre Havn, Den Gule Hal.

Kunstnere

De historiske søslag i Køge Bugt i hhv. 1677 og 1710 har haft stor national betydning, og skildringer af de danske kampe til søs kan findes i adskillige historiemalerier såsom Anton Melbyes En episode af søslagene ved Køge Bugt 1677 fra 1855, der var bestilt af Christian 8., Carl Neumanns Linieskibet Dannebrogs brand i Køge Bugt 1710 fra 1886 og marine- og historiemaler Chr. Mølsteds serie af malerier fra 1920’erne, bl.a. Gennembruddet under slaget i Køge Bugt fra 1920.

I 1872 blev Danmarks østlige kyster raseret af en voldsom stormflod, som også ramte Køge Bugt, og store dele stod under vand. I Køge havn og by forvoldte oversvømmelserne enorme skader, og katastrofen tiltrak skribenter og kunstnere fra København. En af dem var maleren og forfatteren Holger Drachmann, der skildrede dagene efter den store stormflod med motiver af skibe i havsnød og skibe skyllet op på land.

Billedkunstner og grafiker Jan Sivertsen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og i Paris 1982‑84, er født i Køge. Både personligt og i sin kunstnerkarriere har Sivertsen haft en særlig tilknytning til Køge. Han var bl.a. udstillingsleder for Køge Galleriet i perioden 1972‑76, hvor det blev drevet af Køge Kunstforening. Billedkunstneren og essayisten Christian Vind, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003, er også født i Køge. I de tidlige år af sin kunstnerkarriere udstillede Vind Køgelige billeder på Galleri Åhuset i Køge i 1999.

Kunst i det offentlige rum

I Køge Kommune findes der ca. 40 permanente kunstværker i det offentlige rum. Det drejer sig om historiske statuer, skulpturer, mindesten, vandkunst og bygningsintegreret kunst.

På Torvet i Køge står byens ældste offentlige kunstværk, statuen af Frederik 7. udført af billedhugger H.W. Bissen og færdiggjort af hans søn Vilhelm Bissen. Statuen af Frederik 7. blev rejst i 1869 i anledning af 20-årsdagen for kongens underskrivelse af Grundloven af 5. juni 1849 og betalt med midler indsamlet af Køge og omegns borgere.

I Køge findes flere værker af to af billedkunstens veteraner inden for kunst i det offentlige rum: Paul Gernes og Pontus Kjerrman. Gernes var i 1960’erne en af frontløberne bag udvidelsen af kunstbegrebet. Han er mest kendt for sine talrige farvesætninger af skoler landet over samt totaludsmykningen af Herlev Hospital. I 1980’erne udsmykkede han også i langt mindre skala en række sten, hvoraf Køge kan prale af tre. Stenene står i dag ved Københavnsvej/Nørre Boulevard (1982), ved Teaterbygningen (1985) og ved rundkørslen ved Blegdammen/Søndre Allé (u.å.). Billedhuggeren Pontus Kjerrman er også stærkt repræsenteret i Køge. I 1992 vandt han en konkurrence om en vandkunst og to drikkevandsfontæner til byens gågade. Både vandkunsten og drikkevandsfontænerne er udført i granit og bronze og forestiller mytologiske fabelvæsner med menneskelige egenskaber, som ifølge kunstneren selv er inspireret af Køges placering ved vandet. Vandkunsten ventes genopsat i 2021.

Langs kunst- og kulturruten »Tråden« er der opstillet 18 steler, som danner et forløb af oplysning, historiefortælling og kunstneriske fortolkninger af stederne undervejs. På den ene side af stelerne er der historiske fortællinger i tekst og billeder produceret af Køge Arkiverne, mens der på den anden side er information fra byudviklingsprojektet Køge Kyst om den nye bydel og stedernes fremtid. Hver stele har en kunstnerisk kommentar af billedkunstneren Cai-Ulrich von Platen, der giver hver enkelt stele et særpræg.

I 2014 fik Køge et nyt byrum med anlæggelsen af en kunstnerisk forplads til KØS, De 111 hvide plateauer, skabt af billedkunstner Ann Lislegaard i samarbejde med landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist. Forpladsen består af et udstrakt trappeareal med plateauer, som både har en funktionel og en æstetisk dimension.

I januar 2017 lod kunstnergruppen A Kassen ca. 1.000 grader rødglødende bronze sænke langsomt ned i Køge Havn, mens flere hundrede så til. I mødet med det iskolde havnevand blev den flydende bronze øjeblikkeligt omdannet til hundredvis af tilfældigt formede figurer, som blev opsamlet i et net. På den vis var det vandet og tilfældighederne, der bestemte værkets form. A Kassen udvalgte herefter seks små figurer, der skulle danne udgangspunkt for den endelige bronzeskulptur Bronze Pour (Køge). Skulpturen stod 2017-19 opstillet ved KØS, der havde inviteret kunstnerne til at udføre opgaven.

I 2018 blev lysværket Hvis vægge kunne tale til Køge Rådhus af billedkunstner Signe Guttormsen offentliggjort. Fra rådhusarkadens loft hænger fire store flaglignende lysværker, og uden for rådhusets østlige indgang er sat 12 farvede fakkellignende lamper.

I årene 2009-2015 og igen fra 2021 har KØS i samarbejde med Køge Kyst og Køge Kommune initieret store internationalt anlagte udstillinger i Køges byrum og landskaber. Udstillinger, som både har hentet midlertidige og mere permanente kunstværker til byens offentlige rum, bl.a. værker af kunstnergruppen Superflex, Jakob Jakobsen og Lea Guldditte Hestelund. Sidstnævntes værk The Keeper fra 2021 står som en hilsen til Poul Gernes’ udsmykkede sten på den anden side af rundkørslen ved Søndre Allé. Hestelunds skulptur ligner ved første øjekast en af Køges utallige natursten, men bevæger man sig rundt om den, åbenbarer der sig et helt andet indre liv.

I kommunen er der desuden ca. 50 offentlige bygningsintegrerede kunstværker, bl.a. Kirsten Christensens store farverige glasudsmykning i tagkonstruktionen i Køge Svømmeland fra årene 1991‑93.

Kunsthåndværk og design

I Køge Kommune findes en betragtelig samling af hedebosyninger udstillet på Køge Museum – Museum Sydøstdanmark. Hedebosyning stammer fra Hedeboegnen, der betegner bondesamfundet mellem København, Køge og Roskilde. Her fremstillede kvinderne hvidsyninger, der blev udført på et højt niveau med varieret komposition og teknik. Med forskellige broderiteknikker udførte de syninger med særlige mønstre, syet på hvidt, bleget hør med helt hvid tråd. Hedebobønderne spandt selv hørtråd og blegede stoffet i solen, så det blev helt hvidt. Broderierne blev brugt på kraver, skulderstykker og ærmekanter i påklædning samt på pudevår og lagener. Det gjaldt for landbopigerne om at bevise deres værd som kommende hustruer ved at demonstrere deres evner til at udføre smukke broderier, hvor hørklædet stadig var hvidt og klædet glat efter endt syning.

En af områdets store producenter af mursten, lertøj og keramik var Hegnetslund Teglværk og Lervarefabrik beliggende lidt uden for Herfølge fra 1892 til 1991. Virksomheden producerede både mur- og teglsten, drænrør, lertøj og keramik og medvirkede til at dække det stigende behov for mursten til byggerier i Køge. På Hegnetslund blev der også produceret serveringsstel, fade og pyntegenstande i ler og keramik af høj kvalitet. I perioden 1957‑62 arbejdede den danske keramiker, designer og billedhugger Jacob Bang, søn af keramiker og billedhugger Arne Bang, som designer på Hegnetslund.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Køge Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst