Naturskønheden i det fligede fjordlandskab og den charmerende lille fiskerby Kerteminde tiltrak allerede fra 1800-tallets første årtier de første landskabsmalere. Hundrede år senere havde miljøet udviklet sig til at blive hjemsted for en af landets mest anerkendte kunstnerkolonier, Fynboerne. Som kunstnerkoloni og fiskerby har Kerteminde meget tilfælles med Skagen.
Johannes Larsen Museet. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Billedkunst i Kerteminde Kommune
I Munkebo uden for det tidligere Lindøværft står Robert Jacobsens 16 m høje stålskulptur Lindø, opstillet i 1990. Skulpturen, der er udført i samarbejde med værftsarbejderne, samles omkring en firkantet ramme, som formerne kan spille sammen med.
I Niels Larsens Parti fra Kerteminde Havn fra 1810‑28 ses havnen med skibsværftet i forgrunden. Det er umiddelbart en usædvanlig komposition med den komplicerede konstruktion, der peger i flere retninger. Samtidig bruges den til at dele maleriet efter harmoniske principper og til at skabe en dramatisk dybde i billedet.
Den gamle revyvise fra 1893 Min Amanda var fra Kerteminde er nok inspirationen til Robert Lund-Jensens skulptur Amanda fra 1954, som er opstillet ved havnen i Kerteminde. Den groft huggede granitskulptur af en rank, ung kvinde med bare fødder, tørklæde og et fyldt net udstråler selvbevidsthed, arbejdsomhed og livsmod. Præcis som revyvisens myte om kvinden, der rejste til København for at blive forlovet med revyforfatteren, men forlod ham for sin barndomsven.
Kunstinstitutioner
I 1937 åbnede Kerteminde Museum som et kombineret kunst- og kulturhistorisk museum. Formanden var maleren Johannes Larsen, der bestred hvervet til sin død i 1961. I 1986 overgik samlingen til det nyåbnede kunstmuseum Johannes Larsen Museet – for Kunst og Natur i og omkring Alhed og Johannes Larsens hjem i Kerteminde.
Der er stadig et rigt kunstnermiljø i kommunen med omtrent 100 keramikere, grafikere og malere, der udstiller i forbindelse med events og/eller har åbne gallerier. Mere permanente udstillingssteder er Toldboden, en fredet 1500-tals købmandsgård i Kerteminde, der siden 1974 har huset Kerteminde Kunstforenings udstillinger. Siden 1994 har lokale kunstnere og kunsthåndværkere haft permanente udstillingslokaler i Galleri KIK. Etableringen af Den danske Husflidshøjskole (senere Skolen for Hverdagskunst) i 1950 medvirkede ligeledes til et stærkt kreativt miljø. Skolen lukkede i 2005.
Kunstnere
I 1820’erne skildrede Niels Larsen Kertemindes gader og livet ved havnen, mens Christoffer Faber bidrog med undervisning i tegne- og malerkunst. Blandt næste generation kan nævnes portrætmaleren Johan Peter Bless og marinemaleren C. Eckardt. Hans Smidth voksede op i Kerteminde i 1850’erne og skildrede ofte byens gader og havnemiljø, mens Theodor Philipsen blev den første i 1870’erne til at arbejde med Fyns Hoveds særegne naturskønhed, der siden også blev et markant indslag i Fritz Sybergs kunst i kombination med familielivet. Maleren Johannes Larsens emnekreds blev frem for alt fuglelivet og kystlandet i Danmark. Johannes Larsen og Fritz Syberg regnes som grundlæggere af kunstnerkolonien i Kerteminde fra 1880’erne. Maleren og fotografen Lars Rastrup skildrede især naturen og fiskerbefolkningens ydmyge kår omkring fiskerlejet Munkebo.
En lang række malere og grafikere fra de næste generationer fulgte i sporene af denne indsats. Nævnes kan fx Sven Havsteen-Mikkelsen, Gerda Andrea, Kjeld Heltoft, Jeppe Larsen, Jens Bohr og John Olsen, hvoraf mange var født i kommunen. Blandt billedhuggere må fremhæves Hans Syberg og Bjørn Nordahl. En samtidskunstner som tegneren og grafikeren Jes Fomsgaard, der er bosat i kommunen, blev i 1985 leder af den grafiske skole ved Det Fynske Kunstakademi, 1992‑98 var han rektor.
Kunst i det offentlige rum
En kendt revyvise fra 1893 handler om »Amanda fra Kerteminde«. Den fik i 1954 krop i form af en fiskerpige Amanda i granit, udført af Robert Lund-Jensen. Den er siden blevet et symbol og vartegn for »Amandas by«. Digteren Frederik Paludan-Müller fik tidligt en buste af Th. Stein opstillet foran sit fødehjem, men ellers er det i høj grad billedkunstnere, der mindes. En buste af Alhed Larsen, som Ludvig Brandstrup stod bag, blev opstillet i 1927 ved Larsenfamiliens gravsted på Kerteminde Gl. Kirkegård. Et markant gravrelief over Fritz Syberg blev udført af sønnen, billedhuggeren Hans Syberg, og opstillet i 1944 på Drigstrup Kirkegård. J. Gudmundsen- Holmgreens bronzebuste af folketingsmanden John Christmas Møller afsløredes i 1953. I 2007 blev Bjørn Nordahls dobbeltskulptur af Fritz Syberg og Johannes Larsen indviet ved Kerteminde Kirke.
Fra 1960’erne til 1980’erne indkøbte Kerteminde Kommune med midler fra et lokalt kunstlegat en række skulpturer af Robert Lund-Jensen og Keld Moseholm. Skulpturerne var fortrinsvis i naturalistisk stil med børn og unge som motiv. Endelig er indgangen til Johannes Larsen Museet siden 2013 blevet markeret af John Olsens mægtige Ederfugl i bronze, udført som en hyldest til Johannes Larsen.
I værftsbyen Munkebo blev der i 1990 opstillet en 16 m høj stålskulptur, Lindø, af Robert Jacobsen. I 1997 rejstes et 12 m højt vartegn i jern, Et liv & et andet, med et lille kors på toppen, der var skabt af billedhuggeren Kent Holm, der også var svejser på Lindøværftet.
Kunsthåndværk og design
Især keramikken står stærkt i Kerteminde Kommune. Af keramikere kan nævnes Ida Holm-Mortensen, Susanne Jensen (»Pottekonen«), Helle Fabricius og Karin Løwenstein. Tekstilkunstneren Iben Høj har med strikkekollektionen Kit Couture fået stor anerkendelse.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Kerteminde Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Kerteminde Kommune
- Litteratur i Kerteminde Kommune
- Musik i Kerteminde Kommune
- Teater i Kerteminde Kommune
Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker
Se alle artikler om Billedkunst
