Billedkunst i Mariagerfjord Kommune

På Kirketorvet i Hobro har Ejgil Westergaard, Kasper Heiberg og Erik Heide i fællesskab skabt en udsmykning i 1982, der skaber sammenhæng i byrummet. Her ses Heides Stele i diabas og Heibergs vandkunst og støbejernsfrise.
.

I landsbyen Rold på den gamle hovedvej til Aalborg passerer trafikanter en rundkørsel med fire træskulpturer. Skulpturerne er udført af Bent Dentlau og forestiller fire af de røvere, som i begyndelsen af 1800-tallet huserede på egnen. Bagerst står den berygtede Bettefanden næsten skjult af Laang Ajs, mens Petronillen står til højre, og Lorentz Meyer til venstre. Skulpturerne blev indviet i 2001.

.
En af de kunstnere, der i 1800-tallet skildrede Mariager Fjord, var Godtfred Rump. Maleriet Udsigt fra Vesterskov ved Mariager; i Baggrunden Fjorden fra 1869 er et eksempel på periodens nationale landskabsmaleri. Her har Rump ladet solens lys trænge gennem disen.
.
Kunstetagerne, der ligger i det fredede bygningskompleks Bies Gård, blev 2003-04 renoveret og indrettet af Fjorden Arkitekter til udstillingsrum over fire etager. Under udstillingen Sculpture i maj 2017 udstillede bl.a. Suste Bonnén fotografiske fortolkninger af Rudolph Tegners skulpturer. På væggen langs trappen ses fotograf Niels Reiters fotografier af de Tegner-skulpturer, som Bonnén tager afsæt i.
.
Hans Henrik Lerfeldts motiver er ofte makabre iscenesættelser af kvinder udført i næsten hyperrealisme. Maleriet viser Lerfeldts interesse for den erotiske surrealisme med iscenesættelse af kvindekroppen kombineret med en imponerende malerisk teknik.
.

Mariager Fjord og det omkringliggende landskab er blevet skildret af adskillige tilrejsende kunstnere op gennem 1800-tallet. Janus la Cour, Godtfred Rump, Vilhelm Kyhn og Harald Foss har alle skildret landskabet omkring fjorden fra midten af 1800-tallet. Hen imod slutningen af århundredet malede Godfred Christensen Mariager Fjord, 1880, og Hans Smidth Fra Als ved Mariagerfjord i årene 1890-95.

Op gennem 1900-tallet fortsatte egnen med at tiltrække kunstnere. På herregården Havnø opstod en mindre kunstnerkoloni med maleren Sven Schou som midtpunkt. Schou ejede herregården i perioden 1905-27, og hver sommer kom flere kunstnere til Havnø ved den naturskønne Mariager Fjord. Blandt kunstnerne var Sally Philipsen, Einar Olsen, Lauritz Mikkelsen og Henrik Schouboe. Schou havde sin egen malerhytte, et lille grundmuret hus med stråtag, ude ved Lovnkær, hvor han kunne male uforstyrret. Huset står endnu og tilhører stadig Havnø. Svend Hammershøi malede i 1916 Hus i Mariager, Carl Østerbye Mariager Fjord i 1946 og Søren Hjorth Nielsen Landskab med gård ved Mariager i 1952.

I midten af 1900-tallet var fotograferne Sven Thoby og John Jedbo på egnen. I Stinesminde fra årene 1962-63 har Thoby fotograferet området ved det lille fiskerleje, mens Jedbo i fotografiet Kjelstrup sø, 1977, fandt sit motiv på nordsiden af Mariager Fjord omgivet af hedebakker, overdrev, krat og skov.

I dag findes der adskillige lokale kunstnere, der har bosat sig i det naturskønne område og bruger det som afsæt for deres værker.

Kommunen har to centrale udstillingssteder for kunst: Rud Thygesen Arkivet og Kunstetagerne Hobro. Kunstetagerne viser skiftende udstillinger med både samtidskunst og værker fra Hobro Kunstsamling. Hobro Kunstsamling har gennem tiden erhvervet adskillige værker fra danske samtidskunstnere, herunder ca. 600 værker af Hans Henrik Lerfeldt, der betragtes som Hobros bysbarn.

Kunsten i det offentlige rum befinder sig hovedsagelig i byerne Hobro, Arden, Mariager og Hadsund. Den er primært kommet til takket være lokale ildsjæle og frivillige kræfter.

Kunstinstitutioner

Mariagerfjord Kommune har to kunstforeninger: Hobro Kunstsamling og Mariagerfjord Kunstforening. De holder begge til i udstillingsstedet Kunstetagerne.

Mariagerfjord Kunstforening har siden 1946 arrangeret kunstudstillinger i Hobro, mens Hobro Kommunes Kunstsamling blev grundlagt i 1970 som en selvejende institution.

Kunstsamlingen, der efter Strukturreformen i 2007 skiftede navn til Hobro Kunstsamling, har gennem de sidste mere end 40 år indkøbt værker af danske kunstnere fra bl.a. sammenslutningerne Grønningen, Den Frie, Koloristerne og Corner. I dag består samlingen af omkring 2.000 malerier, skulpturer og en grafisk samling af tilsvarende omfang. Dertil kommer et stort antal markante skulpturer, nogle relieffer og et gavlmaleri placeret i byrummet.

Kunst i det offentlige rum

Flere af kunstværkerne i det offentlige rum i Mariagerfjord Kommune er kommet til i perioder, hvor lokale kræfter og personligheder har fungeret som drivkræfter. Den tidligere Hadsund Skole, i dag Hadsund KulturCenter, havde i årene 1943-81 en kunstinteresseret lærer og senere viceinspektør, Poul Kristiansen, der indkøbte adskillige værker til skolen, bl.a. af Henry Heerup, Niels Helledie og Robert Risager.

1969-70 dannede en gruppe af borgere i Hobro på initiativ af læge Svend Nielsen sammenslutningen A70 for at bringe samtidskunsten til Hobro. A70, i dag Hobro Kunstsamling, åbnede et galleri i Jernbanegade og stod bag udstillinger, kunstcirkler og de første initiativer til opstilling af kunst i det offentlige rum, herunder det 117 m lange betonrelief fra 1973 af Kai Führer. Relieffet blev udført i forbindelse med støbningen af en støttemur på Brogade og finansieret af den daværende Hobro Kommune.

I Arden er der placeret et antal skulpturer udført af overvejende lokale kunstnere som Poul Bækhøj fra Hadsund, Bent Dentlau fra Rold og Morten Køser fra Højslev. Primus motor har været Arden Kunstfond, der siden 1994 har indkøbt såvel malerier som skulpturer til byen og de kommunale institutioner for samlet omkring 1 mio. kr.

Et af de ældste værker i kommunen, der pryder det offentlige rum, er Løvebrønden i Østergade i Mariager. Den består af en granitniche med metalløvehoved fra 1877, der er tegnet af Vilhelm Dahlerup. I Hobro er den ældste skulptur Adam Fischers Torvebrønd med torvekone, som var en gave til byen i anledning af Sparekassen Hobros 100-års-jubilæum i 1951.

Hobro har en mangfoldighed af skulpturer i byrum, på pladser og i parker. Igennem de sidste mere end 20 år har kommunen arbejdet aktivt med kunst som bindeled mellem byens områder. I deres omfattende tilstedeværelse skaber skulpturerne en visuel sammenhæng i byen fra Vesterfjord til Østerfjord og fra byens centrum til havnen. Skulpturplænen bag ved Kunstetagerne, der grænser op til Vesterfjord, forbinder flere områder. De mange skulpturer på plænen er erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Hobro Kommune og adskillige lokale sponsorer. Blandt værkerne findes Sigrid Lütkens Bladet Rød fra 1988 og Bent Sørensens Stele fra 2002.

Netop billedhuggeren Bent Sørensen har sat sit præg på bybilledet i Hobro, hvor der er opstillet omkring 18 af hans skulpturer. Blandt dem er et af hans hovedværker, fire skulpturbroer i bemalet cortenstål fra perioden 1986-92 over åen i Hobro. Bent Sørensen var med til at planlægge miljøet omkring skulpturerne, hvor byens gamle spritfabrik havde ligget. Resultatet blev en forening af skulptur, natur og arkitektur. Broerne er malet i en kraftig ultramarin med lysere blå nuancer samt sort og hvid. Han-broen har kantede former, mens Hun-broen består af bløde og runde former. Dertil kommer broerne Zik zak og Plus-Minus. Sidstnævnte omtalte kunstneren som en hilsen til Kai Führers relief i Brogade.

Sammentænkning af byrummet går igen på Hobro Kirketorv, hvor kunstnerne Kasper Heiberg, Erik Heide og Ejgil Westergaard har bidraget med tre enkeltværker fra 1982, der indgår i en overordnet plan for torvet i et koncentrisk cirkelslag. Heides skulptur Stele står i centrum. Ved siden af stelen er Heibergs støbejernsgelænder med en billedfrise af samtalende mennesker. For enden af cirkelslaget på gågaden står Westergaards Musiksten, der skildrer musikere. Heiberg har udtænkt den bugtende granitform, der udgør en vandkunst. Tallet tre går igen i hele udsmykningen. Der er fx tre trappetrin fra gågaden op til stelen og tre små søjler i forskellig højde med mosaik af Heiberg, der afspejler de tre planer i terrænet: kirkeskråningen, torvet og gadeniveauet.

I dag arbejder Hobro Kunstsamling stadig for indkøb af kunst til kommunens byrum. Nogle af de seneste værker er Vibeke Glarbos Persefones åndedrag fra 2007, der står ved Tinglysningsretten ved Majsvangen, og Bent Sørensens Fyrkat fra 2010, der blev opstillet ved Ålykkevej midtvejs mellem Fyrkat og Hobro ved privat donation. Mariagerfjord Kommune har siden 2008 uddelt en årlig kulturpris, der i 2016 gik til afgående bestyrelsesformand Svend Nielsen for hans engagement i kunstlivet gennem mere end 40 år.

Kunsthåndværk og design

Mariagerfjord Kommune byder på en bred vifte af lokale kunsthåndværkere med stor geografisk spredning. I det gamle mejeri i Broløs ligger Sonnes Galleri og Kunsthåndværk med egne værker af glaskunst, keramik og smykker. I Hadsund ligger Fjordgalleriet med keramik af bl.a. Helena Dylmer, og i Mariager ligger Lotte Thorsøes galleri og atelier med bl.a. glaskunst.

Hvert år i august danner Det Røde Pakhus ved kajen i Hobro rammen om en udstilling af kunsthåndværk, der er arrangeret af kunsthåndværkersammenslutningen UGE 33. Desuden afholder Mariagerfjord Kunstrute Åbne Atelierdøre. Foreningen består af amatører og professionelle kunstnere, kunsthåndværkere samt gallerier.

Rud Thygesen Arkivet i Hobro er et arkiv for moderne møbelkunst og design, der åbnede i 2010. Kunstetagerne i Hobro viser også med mellemrum udstillinger om design. I 2016 åbnede bl.a. en udstilling om hverdagsgrafik.

Hans Henrik Lerfeldt

Hans Henrik Lerfeldt (1946-89) boede i Hobro de første 12 år af sit liv. Han begyndte som 18-årig på Kunstakademiet i København, og efter endt uddannelse i 1970 fandt han interesse i det surrealistiske maleri med Wilhelm Freddie som afgørende inspiration. Lerfeldt malede primært motiver af kvinder i makabre og erotiske tableauer med en næsten fotografisk præcision.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Mariagerfjord Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst

Eksterne links