Kastrupgård omfatter både malerier og skulpturer. Af . Begrænset anvendelse

Billedkunst i Tårnby Kommune

Theodor Philipsens værker udstilles i hofstenhugger Jacob Fortlings landsted Kastrupgård fra 1753. Samlingen, der tilhører Tårnby Kommune, omfatter både malerier og skulpturer.
.

Artikelstart

Naturen i Tårnby Kommune har ikke i sig selv frembudt inspiration for kunstnere, der snarere har været tiltrukket af det begyndende bymiljø i Kastrup. Særligt Kastrupværk, tæt beliggende ved kysten og havnene i Kastrup, var som tidligt industrimiljø et yndet motiv. I nyere tid har kunsten været koncentreret omkring det statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen. Derudover findes udstillingscenteret Plyssen.

Kunstnere

Et yndet motiv for Theodor Philipsen var kreaturerne på Saltholm som her i maleriet Udskibning af kreaturer fra Brakkebroen på Saltholm fra 1881, hvor der kæmpes med at få heste og kvæg ombord. Anløbsbroen på Saltholm hedder egentlig Barakkebroen, men er i betegnelsen på maleriet blevet til det mere folkelige Brakkebroen.

.

Julius Exner var fra midten af 1800-tallet flere gange i Tårnby og malede dagliglivet, fx Tårnby Kirke. En kone fejer gulvet fra 1852, der viser Exners forkærlighed for romantiserende hverdagsliv blandt folk i amagerdragt.

Theodor Philipsen blev i 1880 opmærksom på Saltholm og blev betaget af lyset på øen. Fra omkring 1889 bosatte han sig permanent på Bryggergården, det tidligere Kastrupværk, hvor han også modtog besøg af bl.a. Paul Gauguin. Ud over Saltholm fandt Philipsen motiver i Kastrup og Maglebylille. Hans værker blev afgørende for introduktionen af impressionismen i Danmark. Billedhuggeren Willie Wulff er forbundet med Københavns Lufthavns historie. Wulff boede i en årrække i Tårnby, var bl.a. medstifter af Amager Kunstforening og blev begravet på Kastrup Kirkegård. Hans værk Venus sørger over den døende Adonis vandt Akademiets lille guldmedalje i 1915. I 1955 blev værket erhvervet af Tårnby Kommune og opstillet foran Skottegårdens Butikscenter.

Kunstneren Knud Jans var medlem af kunstnersammenslutningen Spiralen og virkede inden for spontanabstrakt kunst, særligt keramik. På hans foranledning indrettede Tårnby Kommune i 1973 gården Nøragersminde til en kommunal institution, der skulle give børn og unge på Vestamager mulighed for kunstnerisk udfoldelse. Stedet eksisterer i dag under navnet Kulturzonen.

En allé, Kastrup er titlen på Theodor Philipsens maleri fra 1891. I ca. 1890 bosatte Philipsen sig i Kastrup, så han kunne udfolde det nye impressionistiske friluftsmaleri, som han skiftede til efter en meget traditionel begyndelse som naturalistisk maler og billedhugger. Maleriet undersøger lysets spil i landskabet, de lange skygger og det svage vinterlys, der gentages i malestilens hurtige penselstrøg, som får lyset til at spille for øjnene af beskueren.

.

Kunst i det offentlige rum

Kastrup Kirke blev opført i 1884. Interiøret blev udført i årene 1973‑78 af Svend Wiig Hansen som en totaludsmykning. Altervæggens billedverden har klare referencer til Michelangelos Dommedag fra 1536‑41 i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom. Wiig Hansen skildrer et kaos af fordømte og frelste hamret ud i metalplader. Går man mod udgangen, ser man udsmykningerne i loftet, på væggene og vinduerne mod udgangsvæggens forsonende kys. Totalinstallationens budget overgik langt kirkens økonomi, hvorfor kunstneren foreslog, at de kun skulle betale produktionsomkostningerne.

.

Tårnby Kommune har oparbejdet en større kunstsamling til udsmykning af rådhus og institutioner. Indkøb til samlingen har hverken været konsekvent eller kunstfagligt begrundet, dog har kommunen erhvervet en fin samling af Theodor Philipsens værker, som vises på Kastrupgårdsamlingen.

Gennem mange år har Tårnby Kommune drevet en ordning, hvor folkeskolerne i kommunen kan adoptere en kunstner, der i samarbejde med skolen har skabt kunst til institutionen. I det offentlige rum er opstillet flere markante skulpturer. En fin samling er placeret i parken omkring Kastrupgårdsamlingen, bl.a. Eva Sørensens Uden titel fra 1978 og Jørgen Haugen Sørensens Den blå der kravler over den røde fra 1976‑77. Senest er Haugen Sørensens Kolossen blevet opstillet i Kastrup Strandpark i 2011.

Kunsthåndværk og design

Kastrup har været et vigtigt centrum for udviklingen af kunsthåndværk og moderne design inden for fajance, glas og tekstiler. Placeringen ved havnene i Kastrup, fra 1907 med Amagerbanens direkte forbindelse til storbyen, gav grobund for et livligt miljø af håndværkere, designere og udviklere.

Tekstilindustrien i Kastrup opstod omkring 1880, da firmaet Flensburg og Sebbelovs Dampvæveri (grundlagt af Carl Flensburg og Valdemar Sebbelov) opførte en fabrik. Tæt sammenvævet med denne virksomhed grundlagde Carl Olesen i 1896 Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik (kaldet Plyssen). De to fabrikker samarbejdede på mange punkter. Karakteristisk for parløbet er »Svaledugen«, et populært produkt fra Flensburg og Sebbelov, som var designet af Carl Olesen. Samspillet mellem designere i Kastrup ses også med vendetæppet »Kastrup« fra 1932, designet af Jacob E. Bang, senere glasdesigner på Kastrup Glasværk.

Firmaet C. Olesen Boligtextiler lancerede i 1956 Cotil-kollektionen, som var boligtekstiler af høj kvalitet designet af bl.a. Lis Ahlmann, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Vibeke Klint, der var udvalgt af en selvstændig bedømmelseskomité.

Fajance- og stentøjsproduktion i Kastrup

Mønsterslibning i værkstedet på Kastrup Glasværk i 1947. I perioden 1957‑65 fik Kastrup Glasværk med Jacob E. Bang ny kunstnerisk ledelse, og en række fremtrædende designere som Grethe Meyer, Nanna Ditzel, Sigvard Bernadotte m.fl. tegnede glas for virksomheden.

.

I årene 1749‑53 opførte stenhugger Jacob Fortling et kalkbrænderi i Kastrup, der hurtigt også omfattede fajanceproduktion. Jacob Fortling (1711‑61) var født i Bayreuth i Sydtyskland og rejste til Danmark i 1729. Allerede i 1740 kom han i kongelig tjeneste. Han byggede bl.a. Dronningetrappen i det gamle Christiansborg Slot i 1740’erne, der brændte i 1794, og en række andre større stenarbejder som hovedtrappen på Ledreborg i årene 1743‑50 samt udvidelse og indretning af vestibule og trappe i Holsteins Palæ, Stormgade i København i 1756. Fortling blev i 1740 hofstenhugger, i 1756 hofbygningsinspektør og i 1760 hofbygmester. I 1747 begyndte han at bryde kalk på Saltholm og anlagde Kastrupværk. I 1752 blev anlægget udvidet med et teglværk og i 1755 med en stentøjs- og fajancefabrik.

Kastrupværks spisestel og service skabtes i en for tiden let og ukunstlet stil. Dekorationerne var elegante, og de flerfarvede motiver var ofte planter og blomster, hvilket forstærker fajancens karakteristiske enkelhed. Fortling brugte aldrig den blåmalede fajance, som fabrikken i Store Kongensgade havde privilegium på. Senere, efter Fortlings død, videreførtes Kastrupværk også med stengods efter engelsk stil, men i slutningen af 1700-tallet ophørte produktionen.

Kastrup Glasværk blev etableret af Holmegaard Glasværk i 1847. Glasværket leverede især flasker, men også billigere husholdningsartikler og blev hurtigt førende inden for presset glas, såkaldt fattigmandskrystal. Kastrup Glasværk efterlignede ofte glas fra udenlandske glasværker, men i 1957 blev Jacob E. Bang, der tidligere var designer på Holmegaard, ansat til at forny produktionen, og senere fulgte andre kunstnere og designere. Kastrup Glasværks produktion ophørte i 1979.

Kastrupværk (i dag Bryggergården). Her ses en af de tre portbygninger samt en gulkalket husrække th. med en hejsekvist.

.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Tårnby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst