Wilhelm Freddies Musernes kamp og forsoning blev skabt til Egholmskolen i 1972. Det 10 m lange billede er fordelt på flere lærreder, hvis motiver synes at sprænge rammerne. Freddie, der var en af de tidligste surrealister i Danmark, fik beslaglagt sine billeder som pornografi i 1937 og igen i 1961, og først i 1963 blev han frikendt. Musernes kamp og forsoning er i Freddies sene stil, hvor han forener ekspressive kroppe med konkrete flader.

.

I Vallensbæk Kultur- & Borgerhus udstiller Vallensbæk Kunstforening lokale kunstnere. Der er ingen lang tradition for kunst i det offentlige rum. Værkerne kan tælles på én hånd. Men dét, der er, er af fremsynet og modig karakter.

Kunstinstitutioner

DIAS Kunsthal blev oprettet i 2014 som den første kunsthal for digital kunst i det offentlige rum.

Kunst i det offentlige rum

Egholmskolen fra 1965 er et godt eksempel på ambitionerne i Vallensbæk Kommune i 1960’erne. Arkitekten Helge Schønnemann tegnede skolen med en opbygning præget af rumlige og materialemæssige kvaliteter, og maleren Wilhelm Freddie blev valgt til at udsmykke skolens store sal. Freddies surrealistiske og erotiske motiver var et modigt valg. Til skolen skabte Freddie et maleri i seks dele, der delvis overlapper hinanden og fremstår som relief på den store væg. I det abstrakte landskab i primærfarver fremstår lyserøde figurationer, der minder om nøgne kvindekroppe. Det er i sig selv et vovet motiv til en skole, men endnu lystigere bliver det, når man hører, at det var skolens lærerinder, der stod model for Freddie. Det 10 m brede værk har titlen Musernes kamp og forsoning og stod færdigt i 1972.

På Vallensbæk Rådhus og i kommunens foreningshus Korsagergård hænger farvefyldte kubistisk inspirerede malerier af den spanskfødte kunstner Wistremundo Artero Báez, der har boet i kommunen i næsten 60 år. I Vallensbæk Skole hænger malerier af Jørgen Staahl Weirsøe.

Foranlediget af den kommende letbane er i 2018 blevet opført værket Gænger af Mogens Jacobsen. Værket er lavet til en gang- og cykelbro, der fører over en befærdet vej. Fordi trafikken over broen er betinget af kroppens fremdrift ved at gå eller cykle, har kunstneren valgt at forholde sig til kroppens bevægelser. Med motiontracking kortlægges kroppen i 3-d, og Jacobsen har fundet frem til, hvilke punkter på kroppen der skal til, for at man oplever bevægelser som menneskelige. Værket består af skulpturelle søjler, hvorpå lyskilder markerer kroppens bevægelser, som en evigt forbipasserende, der hilser de mange, der færdes i området. De kollektive menneskelige bevægelsesmønstre og menneskets individuelle bevægelser, her og nu, blandes i en digital historie.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst