Birkedommergården, Terrasserne, Fredensborg

Birkedommergården er opført 1858-59 som en herskabelig bolig for den første birkedommer i Fredensborg. Arkitekten var Niels Sigfred Nebelong (1806 – 1871), der i 1857 også havde fået til opgave at bygge et Ting- og Arresthus centralt i byen, efter at det i 1849 var besluttet at dele Kronborg distrikt i to jurisdiktioner, hvoraf Fredensborg blev hovedsæde for det Østre Birk. Grunden til den nye Birkedommergård var fornemt beliggende lige ved den rond-point, en stor rund plads med en diameter på 90 alen (57 m), som i 1770'erne var blevet anlagt som en monumental plads, hvor kongevejene mødtes med Slotsgade. Pladsen var samtidig blevet beplantet med en dobbelt krans af lindetræer, og skråningerne i det bakkede terræn terrasseret i øst og vest, men Slotsgade blev reguleret efter slottets hovedakse for at skabe en fornem opkørsel til Fredensborg Slot. Det skovklædte område vest for pladsen blev siden et yndet udflugtsmål for Fredensborg borgere, der ønskede at nyde solnedgangen over Esrum Sø. Det var denne grund, som blev erhvervet til den nye birkedommers bolig – en statelig villa i senklassicistisk stil, der kom til at knejse øverst på runddelens vestlige terrassering med en parklignende have omkring.

En birkedommer var den øverste myndighedsperson ved birketinget, som var en retslig institution, der siden middelalderen var unddraget den sædvanlige retskredsinddeling i herreder. Birketing fandtes især i by- og landområder, der enten var i kongens besiddelse eller var ejet af større godsejere. En birkedommer var en vigtig embedsmand, der ikke alene fungerede som dommer, men også som politimester m.m. Behovet for en retsinstans i Fredensborg skyldtes, at hoffet og de mange høje herskaber gennem lang tid havde følt sig generet af tiggere og andre løse eksistenser, så der var brug for et nærliggende ting- og arresthus. Villaen kom kun til at fungere som birkedomme-rens residens i kort tid, idet allerede byens anden birkedommer i 1869 valgte at bo andetsteds. Derefter fulgte en periode som her-skabsbolig, indtil villaen fra midten af 1900-tallet fik anvendelse som feriekoloni og børneinstitution, senest (2015) som udflytterbørnehave for Københavns Kommune.

Arkitekten N.S. Nebelong havde allerede god erfaring med at tegne Råd-, Ting- og Arresthuse samt villaer, da han fik opgaverne i Fredensborg, men mens Ting- og Arresthuset var et enkelt og funktionelt brugsbyggeri knyttet til den tidlige historicisme uden brug af stillån, var birkedommerens villa inspireret af senklassicismens fornemme herskabsboliger med præsentable interiører i stueetagen. Fra opførelsen eller lidt senere fik villaen også en tidstypisk veranda. Stueetagen rummede en forstue, herreværelse i det sydvestlige hjørne med direkte adgang fra forstuen, en havestue i sydøst, dagligstue i midterrisalitten og spisestue i det nordøstlige hjørne, mens der var anretning, garderobe og trappe til de øvrige etager i gårdsiden mod nordvest. På førstesalen fandtes soveværelser til herskabet og tjenestepiger samt bad, mens kælderen rummede billardværelse foruden køkken, en dagligstue, måske til tjenestefolkene, og forskellige økonomirum. Oprindelig blev Birkedommergården kaldt Villa Nova, men omkring 1900 gengav man stedet dets historiske navn, Terrasserne.

I det ydre har villaen undergået flere ændringer. Det gælder især i sydgavlen, hvor verandaen er forsvundet. Her er tilføjet en moderne brandtrappe fra 1. sal til stueetagens terrasse, og trappenedgangen til kælderen er også af nyere dato. Hovedtrappen i vest er ligeledes af nyere dato. Taget er udskiftet til skifereternit og har flere moderne tagvinduer. Farvesætningen af facader og vinduer har også skiftet gennem tiden. Indvendig har alle tre planer undergået nogle ændringer, men er i hovedtræk bevarede. Det gælder især stueetagens mere repræsentative rum, hvor også rumudstyret er intakt, men bl.a. skæmmet af nedhængte lofter og tekniske installationer, der delvis skjuler de originale lofter. Den indvendige hovedtrappes rækværk misklædes også af børnesikringer. I kælderen er bl.a. køkkenet moderniseret, en del gulvbelægninger er fornyet, og flere døre er udskiftet. Det samme gælder på 1. sal, der tillige har fået nyere nedhængte lofter.

Birkedommergårdens hovedbygning er beliggende på en stor parklignende grund ved rundkørslen, hvor de gamle kongeveje fra Hillerød til Helsingør og Hørsholm til Fredensborg mødes med Slotsgade, der i en lige linje fører op til Fredensborg Slot. Hovedbygningen ligger lidt hævet og tilbagetrukket på en lille bakke over rundkørslen med bygningens ene langside ud mod rundkørslen og omgivet til tre sider af store, gamle træer. Den modsatte langside vender ud til en gårdsplads, der er omgivet af flere mindre bygninger. På den modsatte side af vejen, der fører op til Birkedommergården fra Slotsgade, ligger en nyere, fredet gårdhusbebyggelse Fredensborghusene af Jørn Utzon. Villaen er ni fag lang og opført over en rektangulær grundplan. Bygningen står i pudset grundmur i én etage over en høj kælder og med udnyttet tagetage. På de to langsider findes en svagt fremspringende midtrisalit over tre fag, der afsluttes i en heltagskvist med trekantsfrontispice. Taget er halvvalmet, beklædt med skifereternit og rummer flere moderne tagvinduer samt to skorstene i rygningen. I syd-gavlen findes en terrasse med en nyere trappe i metal til førstesalen, og en toløbstrappe til haven, der har kælderindgang under reposen. Kælderen nås af en halvrund trappe i hele toløbstrappens bredde. Under terrassen findes tre nyere glasdøre med opsprosning. Også i nordgavlen findes en trappened-gang til kælderen med en fyldingsdør, der har glas i de tre øverste fyldinger. Hovedindgangen befinder sig til gårdsiden og nås af en titrinstrappe med sortmalet metalrækværk. Trappen flankeres af to lygtestandere. Hoveddøren er en dobbeltfløjet fyldingsdør med nyere listebeklædning på ydersiden og to overvinduer med krydssprosser. Vinduerne er af dannebrogstype i stueetagen og i kvisten, mens kælderen har torammede vinduer med tværsprosse. De har kitfals og forsatsruder. Hovedfacaderne er opbygget efter klassiske principper om symmetri og orden med vinduerne rytmisk placeret og med hovedindgangen i gårdsidens midterakse. Facaderne er udsmykket i et let relief med rammer, der fortsætter som pilastre i gavlene, og let skrånende omramninger med ører omkring stueetagens vinduer, mens gavlkvistens vinduer omrammes af pilastre, der hviler på en profileret kordongesims. Det lave, murede fundament står sortmalet, soklen grå og derover er bygningen hvidmalet med cremefarvede vinduesomramninger.

Hovedbygningens planer er funktionelt indrettet med en forstue, fire store rum mod syd og øst, samt nogle mindre og underordnede rum samt trappe til de øvrige etager i husets nordvestlige hjørne. Førstesalen rummer en midterkorridor omgivet af større og mindre rum. Også i kælderen er en række større og mindre rum fordelt omkring en lang gang. Stueetagen fremtræder både i kraft af rummenes størrelse og udstyr som hovedetagen. Dørene består dels af dobbeltfløjede dels enkeltfløjede fyldingsdøre. Førstnævnte er bl.a. placeret enfilade (overfor hinanden) i rumsuiten mod øst. Stuerne har bryst- og lysningspaneler samt pudsede lofter med profilerede gesimser og loftsrosetter. Lofterne er delvis skjulte af runde nedhængte loftsplader med hul i midten til loftsrosetterne. Loftpladerne dækker til dels over nogle tekniske installationer. Gulvene har moderne linoleumsbelægning. I midtersalen mod øst findes en høj rund kakkelovn i hvide fliser, der afsluttes med ornamenterede fliser i svage pastelfarver med forgyldte og forsølvede detaljer. Trappen til første sal og kælderen er en halvsvingstrappe med linoleumsbeklædte trætrin, rækværk i ubrudt træ med håndliste og høje tremmer på ydersiden som børnesikring. Kælderen har ældre mønstrede klinkegulve i gule og brune fliser samt ensfarvede nyere gule og rødbrune flisegulve. Køkkenet har hvide fliser på væggene. Lofterne er pudsede og har nogle steder synlige bjælker. Dørene består af ældre fyldingsdøre og nyere pladedøre. På 1. sal er gulvene belagt med linoleum, og der er nyere nedhængte lofter og pladedøre.

Birkedommergårdens miljømæssige værdi knytter sig til dens fremtrædende placering over terrasseringen til den monumentale runddel, der fungerer som optakt til Fredensborg Slots opkørsel ad Slotsgade fra kongevejene. Med villaens ene langside knejsende over terrasserne udgør den således en fornem begyndelse på Slotsgades mere blandede bebyggelse. Dermed spiller bygningen en markant rolle i bybilledet. Samtidig har villaen bevaret en vis eksklusivitet ved sin placering tilbagetrukket fra vejen i en stor parklignende have. Dermed står den i kontrast til nabobebyggelsen mod nordvest af sammenhængende gårdhuse. Også den lange opkørsel ad Bakkedraget til ejendommens store gårdsplads, der omgives af mindre gårdlænger, bidrager til det herskabelige præg.

Kulturhistorisk er villaen interessant som et tidstypisk eksempel på en herskabelig embedsbolig inspireret af 1700- og det tidlige 1800-tals palæ/landstedsarkitektur kendetegnet ved klassiske principper med orden og symmetri over midteraksen samt med karakteristiske arkitekturtræk som midterrisalitter afsluttet i trekantfrontoner, pudsede facader samt en monumental trappe til hovedindgangen. Hertil føjes tidstypiske træk knyttet til senklassicismens stilrepertoire med den reliefagtige, livlige behandling af facaderne gennem lisener, de særegne skrå dør- og vinduesomramninger med ører, pilastre, profilerede kordongesimser m.m. samt det halvvalmede skifertag. Indvendig er villaen også tidstypisk ved sin traditionelle hierarkiske opdeling af etagerne med en høj kælder væsentligst til underordnede husholdningsfunktioner, de repræsentative opholdsrum i stueetagen og soveværelser i tagetagen. Det giver sig fortsat til kende især i stueetagens interiører med dobbeltfløjede døre enfilade i rumsuiten mod runddelen, panelbeklædte vægge og lysninger, stuklofter og den anselige kakkelovn. Derudover kan bl.a. nævnes trappen med rækværk og det slidstærke, mønstrede klinkegulv i kælderens forstue.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til villaens fornemme karakter udtrykt gennem dets palæ/landstedskarakter med en æstetik, der bygger på klassiske idealer om orden, hierarki og symmetri over midteraksen. Det kommer bl.a. til udtryk i villaens facadekompositioner med symmetrisk opbyggede facader over tvær- og længdeaksen. På gårdfacaden ses det særlig tydeligt med den brede, monumentale midterrisalit kronet af en frontispice og midtfor i stueetagen en hovedindgang, der nås af en høj trappe, som skråner udad, så den fremtræder mere imponerende og samtidig tydeligt angiver hovedaksen. Stueetagens fulde etagehøjde og dens øreomramninger omkring vinduer og døre viser også dens overordnede betydning i hierarkiet, mens tagetagens færre vinduer og manglende udsmykning i gavlene samt kælderetagens lave, prunkløse, torammede vinduer i soklen indikerer de to etagers lavere placering i hierarkiet. Ordenen kommer bl.a. til udtryk i vinduernes placering på række og geled. Som en tidstypisk detalje er symmetrien vægtet så højt i nordgavlens stueetage, at det østvendte vindue afbalanceres af blændet øreomramning, hvor et vindue ville have bragt uorden i planen indenfor. Til de arkitektoniske værdier hører også bygningens enkle grundform, de markante midterrisalitter, der skyder sig op i tagetagen og tagets halvvalm, der tilføjer tagfladen lidt lethed. Et nævneværdigt træk er også vinduesrytmen i hovedfacaderne og sydgavlens tættere siddende vinduer i tagetagen end i stueetagen, hvilket spiller fint sammen med taget og terrassetrappens skrå linjer. Dertil kommer den reliefagtige behandling af facaderne med udsmykning i klassicismens formsprog, der giver et livligt spil mellem lodrette og vandrette linjer, hvortil føjes omramningernes svagt skrånende sider, der er ført ned til soklen. Et karakteristisk træk er også de ensartede pudsede facader, hvor de forskellige arkitektoniske led alene differentieres gennem farvevalg i bemalingen med mørke farver nedadtil til at give tyngde og lysere opadtil samt det tidstypisk grå skifer(lignende) tag. I det indre er den arkitektoniske værdi især knyttet til stueetagens plan og originale udstyr med bl.a. stuklofter, paneler og kakkelovn. I de øvrige etager gælder det især midterkorridoren omgivet af større og mindre rum samt hovedtrapperummet. Dertil kommer andet originalt arkitektonisk rumudstyr.

Læs videre om

• Dorothealyst
• Krogerup
• Lille Rolighed

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen