Birkelse-flyvraget

Ved Birkelse vest for Aabybro gjorde en gårdejer og dennes søn et bemærkelsesværdigt fund i marts 2017. Med en metaldetektor fandt de et tysk jagerfly begravet på familiens jord. Flyets motor, ammunition og maskingeværer var stadig intakte. Desuden indeholdt vraget pilotens jordiske rester samt hans faldskærm, ur, spisebilletter, cigaretpapir og soldaterbogen Der Soldatenfreund med pilotens noter og tegninger af fly. Nogle uger senere blev flyet og piloten identificeret af Deutsche Dienststelle og Aarhus Universitet. Jagerflyet var af typen Messerschmidt Bf 109 og var styrtet ned d. 10. oktober 1944. Den afdøde pilot var den 19-årige korporal Hans Wunderlich fra Neusorg, Bayern. Bjærgningsarbejdet var opgivet af den tyske besættelsesmagt, da flyet var styrtet i en mose. Piloten havde ingen nulevende efterladte, da hans søster var afgået ved døden i 2006.

Læs mere om Besættelsesperioden i Jammerbugt Kommune

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links