Birkely ligger på Hillerødvej 115 i Halsnæs Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1855 blev Frederiksværk gods opløst, og fæsterne på godset fik forandret deres fæsteforhold til fri ejendom. Det benyttede Ole Hansen, familiens ældste søn, til at udfolde de store planer som han havde med slægtsgården, hvis historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet.

Først opførtes stuehuset, der stod færdigt i 1855. Det er bygget i grundmur og med en anseelig mælkekælder. Udlængerne blev opført successivt i de følgende år. De er alle opført i bindingsværk og overkalkede efter sjællandsk skik. I 1859 stod østlængen færdig, hvorefter ejeren gik i gang med at opføre nordlængen. Den stod med lade og lo færdig i 1861. Det fine firefløjede anlæg blev afsluttet i 1865 med en vestlænge indeholdende stalde og foderlo. Ejeren lod gårdens vindfløj forsyne med en udskåret hest samt årstallet 1857.

Generelt var landbruget fra 1920'ernes slutning inde i en opgangsperiode, ikke mindst på grund af åbningen af det engelske marked. På Birkely vidner den store mælkekælder i stuehuset og de forholdsvise store stalde herom. Kostalden må anses for at være en af landets bedst bevarede, ligesom hestestalden med følbokse fremtræder med autencitet. Birkely var i øvrigt kendt for sin frederiksborghesteavl.

Fra 1940'erne fungerede Birkely som bolig for sognefogeden. I 1960'erne ophørte husdyrholdet, men uden at der skete de ombygninger, som så mange andre gårde på dette tidspunkt gennemgik.

I 1970'erne fremtrådte gården med overkalkede vægge og stråtag samt stort set alle sine oprindelige vinduer intakte. Det samme gjaldt døre og interiøret i staldene. Billedet var det samme, da gården i 1983 blev overtaget af Frederiksværk Kommune. Bygningerne blev efter ejerens død i 2000 solgt af Frederiksværk Kommune. Som monument fra andelstiden har Birkely med sine markante bygninger omkring en næsten intakt gårdsplads en helstøbt karakter. Fremhæves bør kostalden, der med sit interiør, blandt andet båsene, hører til de få velbevarede fra sin tid i denne region.

Birkely har i en periode fungeret som museumsgård under Skov- og Naturstyrelsen. I dag er Birkely privatejet og tjener som bolig og fritidslandbrug.

Beskrivelse

Firlænget grundmuret gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Stuehuset er forbundet med avlslængerne via en mur med en revledør i. Herfra er der adgangen til den omkringliggende have. Alle bygninger står på en sortmalet kampestenssokkel og har gulkalkede mure samt stråtag med kragetræer.

Stuehus er en symmetrisk, grundmuret bygning på elleve fag i en etage over en kampestenskælder i hele bygningens udstrækning. I midten af bygningen er en tofløjet hoveddør mod gårdrummet, og tilsvarende en dør på havesiden. Mod gården er tillige to mindre indgangsdøre. Vinduer og døre er af ældre dato. Taget afsluttes mod muren af to rækker vingetegl. I rygningen ses to skorstene med sokkel og krave i blank rød mur. Taget har endvidere en kvist mod gårdrummet og to mod haven, alle med halvrunde vinduer. I det indre er planen stort set intakt. Her er fyldningsdøre, bræddegulve, flere rosetter i loftet, enkelte skabe fra et ældre forrammekøkken, og et nyere badeværelse. Tagetagen er uudnyttet.

Alle avlsslænger har brunmalede porte, døre og vinduer, samt enkelte sortmalede støbejernsstaldvinduer og gulkalket sugfjæld.

Mod gården og i portåbningen er bygningen i bindingsværk kalket over stok og sten, men ellers er de øvrige facader grundmurede. Midt i tagfladen mod øst er en gammel hejsekvist og i den sydlige del en skorsten med sokkel og krave, der går ned til et brændekomfur og en gruekedel i laden. Bygningen anvendes i dag som værksted.

Mod gårdspladsen er den østlige del af bygningen i bindingsværk, ellers er den grundmuret. Bygningen rummer en ældre svinestald og en hestestald. Bygningen anvendes i dag som magasin, hønsehus og dueslag. Staldlængen mod vest er delt i to af en bred portåbning, som er den primære indgang til gårdrummet. Bygningen rummer en gammel kostald, et karlekammer, toiletter, et portrum og en nyere bolig, der er indrettet i et tidligere værksted og hønsehus. Over kostalden er indrettet en gildesal.

Gårdens udhus er en grundmuret bygning på kampestensfundament. Facaderne er gulkalkede. Dørene er brunmalede. Mod nord er facaden åbnet. Taget er et sadeltag tækket med strå. Bygningen fungerer som magasin og hønsehus.

Miljømæssig værdi

Birkely ligger i udkanten af Kregme, med Hillerødvej umiddelbart bag haven. Som konsekvens heraf, er haven afskærmet med et stort plankeværk. Mod nordøst åbner landskabet sig med frit udsyn ned mod Arresø.

De tre avlslænger danner ved deres sammenbygning en ramme og en gårdsplads foran stuehuset. Gårdspladsen er pigstensbelagt og har bevaret en ældre vandpost.

Gårdens udhus, der ligger uden for fredningen, har betydning for det samlede udtryk i hele anlægget.

Kulturhistorisk værdi

Birkely er en typisk grundmuret gård fra kornsalgsperioden med stråtag, trukket gesims og kampestensfundament. Endvidere er kampestenskælderen med teglgulv, kampestensvægge og trækonstruktion, der står helt intakt, af stor kulturhistorisk værdi.

Der findes ældre spor af hestestaldens indretning med båse, og i de øvrige ladebygninger ses stadig de åbne rum med synlige konstruktioner. I laden mod øst ses et brændekomfur og en gruekedel, der fortæller om funktionen som vaskehus.

Arkitektonisk værdi

Stuehuset er en symmetrisk bygning med et enkelt formsprog, der ved sin vinduessætning og enkle detaljer, skiller sig ud som hovedbygning.

De to mindre stykker mur som binder stuehuset sammen med avlslængerne, trækker symmetrien videre og lukker gårdrummet af.

De tre ladebygninger fremstår ved deres sammenbygning mellem gavle og facader, samt sammenfletningen af strå i taget, som et samlet bygningskompleks.

Ladebygninger og stuehus samles visuelt ved en ens materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links