Bispebjerg Hospital

©
Universitetshospitalet Bispebjerg Hospital udbygges frem mod 2025, bl.a. skal der opføres parkeringshus, akuthus og nye laboratorier. Planerne indebærer samtidig restaurering af de historisk fredede hospitalsbyggerier, som blev indviet i 1913.
.
Licens: Begrænset anvendelse
En sygestue på Bispebjerg Hospital fotograferet i 1914, året efter indvielsen. Det store vindue for enden af stuen sikrer, at der kan komme masser af lys og luft ind i lokalet. Sygestuen var oprindelig planlagt til 12 patienter, senere blev tallet udvidet til 16.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Bispebjerg Hospital ligger på Bispebjerg Bakke. Hospitalet, hvis historie strækker sig tilbage til 1905, behandler mange typer af sygdomme, men i forbindelse med indvielsen af det nye hospital i Hvidovre i 1976 flyttede en række af de medicinske specialer til Hvidovre. I 1956 blev byggeriet af Lersø Park Hospital indledt, som en udvidelse til Bispebjerg Hospital, til behandling af tuberkulosepatienter.

Bispebjerg Hospital forblev i Københavns Kommunes eje indtil dannelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab i 1995. I den forbindelse blev der igen flyttet specialer fra hospitalet.

Ved gennemførelsen af Strukturreformen i 2007 overgik hospitalet til Region Hovedstaden og blev et af regionens fire akuthospitaler. Bispebjerg Hospital overtog i 2012 Frederiksberg Hospital, således at patienter fra dele af Københavns Kommune og hele Frederiksberg Kommune (ca. 450.000 borgere i 2019) har Bispebjerg som deres akuthospital. Inden for dette område varetager hospitalet de fleste kirurgiske og medicinske funktioner, og hospitalet har også flere specialfunktioner for større områder. Bispebjerg Hospital er samtidig et aktivt forsknings- og uddannelseshospital.

Den somatiske del af hospitalet havde i 2018 knap 3.200 ansatte på Bispebjerg og ca. 450 på Frederiksberg.

Hospitalet er under gradvis udbygning med støtte fra statens særlige kvalitetsfond. Byggeriet omfatter bl.a. nye laboratorier og forskningsfaciliteter samt et nyt akuthus. Samtidig foregår der renoveringer og ombygninger af de gamle bygninger tegnet af Martin Nyrop, hvoraf mange er fredede. Byggerierne ventes afsluttet i 2025 og er samlet budgetteret til 3,4 mia. kr. (i 2019-priser).

I forbindelse med nybyggerierne samles også aktiviteterne fra Frederiksberg Hospital på Bispebjerg.

Historie og arkitektur

Som følge af befolkningsvæksten i København og udviklingen inden for lægevidenskaben, der stillede krav om stadig flere specialbehandlinger, opstod der et behov for flere hospitaler. Københavns Borgerrepræsentation besluttede derfor i 1905 at opføre et hospital på Bispebjerg Bakke, hvor der var god plads i landlige omgivelser. Martin Nyrop var arkitekten, og hospitalsområdet kom til at bestå af seks sengepavilloner i to etager med en central trappe opført i et stort haveanlæg. Hertil kom flere andre bygninger til fx administration og operationer. Grundplanens strenge symmetri er brudt af senere udvidelser. Det moderne hospital havde elevatorer og underjordiske transportgange mellem pavillonerne. Indretningen og placeringen skulle sikre patienterne lys og luft og fremstå så hjemligt som muligt. Byggeriet påbegyndtes i 1908, og da hospitalet åbnede i 1913, var der plads til 700 patienter med udvidelsesmulighed til 1.600. Der blev tilknyttet en selvstændig sygeplejeskole, og sygeplejerskerne fik egen bolig på området og skulle ikke som tidligere bo på selve hospitalet.

Bispebjerg Hospital spillede en vigtig rolle under Besættelsen, hvor der bl.a. blev ydet hjælp til modstandskampen. I forbindelse med jødeaktionen i oktober 1943 blev bl.a. de underjordiske gange brugt til at skjule jøder, inden de kunne hjælpes videre til Sverige. Det antages, at ca. 1.500 jøder blev hjulpet videre. Reservelæge Karl Henrik Køster havde en central rolle i organiseringen af flugten, men mange læger og sygeplejersker deltog i modstandsarbejdet.

Haveanlægget er udformet af landskabsarkitekt Edv. Glæsel i perioden 1907-15. Med absolut symmetri omkring midteraksen ligger hospitalets pavillonhaver på plateauer ned over den sydøstvendte skråning. Martin Nyrop arbejdede med det, han kaldte »helende arkitektur«, idet han mente, at smuk arkitektur og smukke omgivelser i sig selv fremmede helbredelsen. Med et smukt trappeanlæg i midten ligger pavillonerne med hver sit haveanlæg omkranset af støttemure. I forbindelse med to pavilloner er opført halvrunde operationsstuer. Mod øst og vest for pavillonerne er der gennemgående alléer, og det luftige anlæg har trods symmetrien en næsten landlig atmosfære. Bispebjerg Hospital er en by i byen. Her var boliger, og her er kapel, badeanlæg og køkken.

De fredede patienthaver restaureres i disse år med støtte af Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted, mens de nyere udvidelser nedrives for at skabe plads til et nybyggeri.

Videre læsning

Læs mere om sundhed og omsorg i København

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg