21 rækkehuse udgør Atelierhusene, som er almene boliger forbeholdt kunstnere. Af . Begrænset anvendelse

Bispebjergs arkitektur

21 rækkehuse udgør Atelierhusene, som er almene boliger forbeholdt kunstnere. Man skal være medlem af Billedkunstnernes Forbund for at komme i betragtning til en af boligerne, der alle har et atelier tilknyttet. Atelierhusene er opført i 1943 og tegnet af Viggo Møller-Jensen. Husene blev fredet i 1991.
.
BIBLIOTEKET Rentemestervej, der er tegnet af arkitektfirmaet Cobe sammen med Transform.
.
Grundtvigs Kirke og den omkringliggende lavere bebyggelse på Bjerget der understreger kirkens monumentale placering i landskabet.
.
A/B Storgården, der ligger langs Tomsgårdsvej, er opført i 1935 og var på det tidspunkt Danmarks længste sammenhængende randbebyggelse tegnet af Povl Baumann og Knud Hansen. Den fem etager høje bebyggelse har et fint mønster af altaner, hvis monotone rytme elegant brydes af gavlens buede afslutning.
.

Artikelstart

Grundtvigs Kirke er omdrejningspunktet i bydelens struktur. Med en sigtelinje over vejen til kirkegården og en anden sigtelinje gennem Bispeparken og plænen bag kirken, hvorfra man kan se Bispebjerg Hospital og Lersøparken, er skelettet skabt. Men allerede før kirken indvirkede på byplanen, var der begyndende bebyggelse her. Ved grænsen til Nørrebro var der opstået en større ureguleret bymæssig bebyggelse, der bestod af en blanding af bolig og erhverv. For at undgå en tilsvarende udvikling på de store grunde længere mod nord blev der udskrevet en international byplankonkurrence. Førstepræmien gik til et projekt, der viste en bydel med romantisk svungne linjer, og i nutidens plan er der stadig reminiscenser af dette. Det var dog et forslag fra den senere stadsingeniør Aage Bjerre, der fik den afgørende betydning for byudviklingen. Han fokuserede på høj bebyggelse langs udfaldsvejene og på de højest beliggende arealer. Ligeledes fik hans plan afgørende betydning for villaområdernes placering, der er lagt mellem parkområderne og de højere etageejendomme ved udfaldsvejene.

Utterslev Torv fik i 2004 ny udformning af landskabsarkitekterne Erik Brandt Dam Arkitekter og Steen Høyer og er i dag et grønt byrum. Planens elementer er trekant, cirkel, diagonal og et frit, slynget bånd. Det gamle landsbygadekær omgives af en plæne med træer og gennemgående stier. Nordvestparken med Hulgårds Plads er blevet til, efter at arkitektfirmaet SLA A/S i samarbejde med flere i 2006 vandt konkurrencen om at forvandle den nedlagte HUR-grund til park. Parken blev indviet i 2009 med overskriften »1001 træ«. Det er blevet en eventyrlig park med masser af aktivitetsmuligheder, og ud over en kegleformet høj rummer den også mange forskellige og eksotiske træarter.

Boligbyggeri

På et areal øst for Bispebjerg Hospital ligger boligbebyggelsen Bispebjerg Bakke. Bebyggelsen blev skabt i et samarbejde mellem Håndværkerforeningen København, billedkunstneren Bjørn Nørgaard og Realdania By & Byg. Byggeriet slynger sig langs vejen og fremstår som et smukt eksempel på samspillet mellem kunst, arkitektur og håndværk.

Med samme grundejer, Københavns Kommune, blev det muligt at opføre store samlede bebyggelser på Bispebjerg, og disse blev karakteristiske for bydelen. Boligbebyggelser, der arkitektonisk spænder fra den nationalromantiske stilretning til den danske funktionalisme. Bebyggelsen På Bjerget, der ligger rundt om Grundtvigs Kirke, er blevet kaldt et af Danmarks fornemste eksempler på bybygning og er en væsentlig del af bydelens identitet.

Mod Borups Allé og Genforeningspladsen ligger en karrébebyggelse opført fra 1917 ved en række af tidens store arkitekter, Povl Baumann, Ivar Bentsen, Holger Jacobsen, Louis Hygom og Anton Rosen. Den overvejende del af bebyggelsen er udformet med en karakteristisk profil med en tilbagetrukket 2. sal og rummer smukke gade- og pladsrum.

Karrébebyggelsen syd for Bispebjerg Kirkegård er tegnet af Povl Baumann og Knud Hansen. Den er opført i fem etager og deler sig i en østlig og vestlig enklave adskilt af et grønt midterareal. De østlige karréer er opført i nyklassicistisk stil i lukkede karréer (ca. 1930), mens de vestlige er opført i funktionalistisk stil med åbne karréer (ca. 1942).

Bispeparkens mange karréer grupperer sig om et aflangt skrånende areal, der skaber sigtelinje fra Grundtvigs Kirke til Grundtvigskolen, i dag Tagensbo Skole, på Hovmestervej. Bebyggelsen, der er fra begyndelsen af 1940’erne, er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med Ivar Bentsen og tegnet af en række af tidens fremtrædende arkitekter. Syd for Tuborgvej er bebyggelsen udformet med vinkelformede bygninger, der giver udkig til friarealerne.

Vibevænget fra 1927‑28 er en åben stokbebyggelse med gavlene mod Nattergalevej. Bebyggelsen er en af de første stokbebyggelser i Danmark, og funktionalismens idéer om lys og luft har haft indflydelse på bygningernes orientering.

Ryparken, en stokbebyggelse i funkis, er beliggende øst for Lyngbyvej og er opført af Foreningen Socialt Boligbyggeri i årene 1932‑33. Til området er der adgangsveje på østsiden og grønne friarealer mod vest, hvilket giver en fornemmelse af parkbebyggelse.

Emdrup Vænge og Emdrup Banke er en rækkehusbebyggelse opført i årene 1939‑41 af Arbejdernes Andels-Boligforening. Bebyggelsen er opdelt i to vifteformede afsnit med en central grønning. Boligerne er i to etager med private haver mod syd.

C.Th. Sørensen var landskabsarkitekt ved stort set alle byggerier med kiler op til Grundtvigs Kirke, fx Bispeparken og Klokkergården samt Ryparken, Emdrup Vænge og Atelierhusene.

Bebyggelsen omkring Grundtvigs Kirke

Kirkens position understreges af den omkringliggende bebyggelse På Bjerget, der først blev opført efter påbegyndelsen af kirkebyggeriet efter en bebyggelsesplan, som skulle understrege kirkens arkitektur og akser. Bebyggelsen, der er placeret som en krans omkring kirken, er opført 1924‑26 efter tegninger af P.V. Jensen-Klint, Charles J. Schou og Georg Gøssel.

Karréen på hjørnet af Bispebjergvej og Frederiksborgvej, der blev tilføjet i 1936, er tegnet af Kaare Klint. Denne bebyggelse i to og tre etager er også i gule sten. Den er opført efter en bebyggelsesplan fra 1918 og inspireret af middelalderens planlægning, hvor bebyggelsen er placeret tæt på kirken med et labyrintisk gadenet, der skaber små pladser og rum.

Senere kom andre bebyggelser til, eksempelvis lod Skuespillerforeningen af 1879 opføre en toetagers ejendom til deres pensionerede medlemmer i 1927, og i 1934 opførte Typografernes Stiftelse en treetagers ejendom til deres medlemmer. I 1943 blev der opført boliger til aldersrentenydere.

Villakvartererne

Nord for de store bebyggelser ligger villakvartererne. Syd for Emdrup Sø ligger Bispebjergs ældste villakvarter med en fortid som havekoloniområde. Her findes en rig variation af bygningskultur og arkitektur med murermesterhuse og huse i Bedre Byggeskik. Vejplanen kan genfindes fra byplankonkurrencen fra 1908. Ligeledes er villakvarteret ved Utterslev Mose stærkt inspireret af en international byplankonkurrence fra 1908. Vejstrukturen er slynget romantisk, og som følge af Københavns Kommunes fastlagte servitutter om byggelinjer har husene en homogen karakter.

Ved Lersø Parkallé ligger Konfektionsbyen.

Videre læsning

Læs mere om Bispebjerg

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur