Bispegården, Viborg

Det trefløjede anlæg er opført i middelalderen, men blev genopført i 1728-30 efter en brand. Bygmester Claus Stallknecht stod for genopførelsen. I hovedfløjens hvælvede kælder er de bevarede dele af den middelalderlige bygning, muligvis Mariaklostret, der lå på grunden tidligere. Den lave del af nordfløjen er opført af H. Paludan i 1885. Østfløjen er grundmuret omkring 1920.

Bispegården ligger i Viborgs ældste bykerne øst for Viborg Domkirke. Bispegården er et trefløjet anlæg med en toetagers hovedfløj mod nord, der er forlænget mod øst af en enetages, kvartvalmet bygning samt to enetages sidebygninger mod øst og vest. Den østre sidebygning er vinkelformet og er tilbygget hovedfløjens østre gavl. Bygningerne omkranser et pigstensbelagt gårdrum med bede og enkelte solitære træer. Gårdrummet afgrænses mod Domkirkestræde i syd af en hegnsmur, der også er omfattet af fredningen.

Bispegården er opført i rød, blank mur bestående både af munkesten og mursten i normalt format. Bygningerne bærer let opskalkede, helvalmede tage. I rygningerne sidder seks ældre skorstenspiber med sokler og kraver, to i hovedfløjen, tre i den østre fløj og en i den vestre fløj. Sidefløjene har traditionelle kviste i begge tagflader. Den østre sidebygnings sokkel er af marksten, mens den vestre sidebygnings sokkel kun er delvis synlig og udført af marksten. Hovedfløjen hviler på en sokkel af tilhugne granitsyldsten. Bygningernes murflader afsluttes af hvidmalede, trukne hovedgesimser i hoved- og vestre sidefløj, mens den østre sidefløj har en gesims af formsten. Dørene mod gården er ældre, enfløjede fyldingsdøre, og hovedindgangen er placeret på vestsiden af den vestre sidelænge. Denne døre er sortmalet ligesom de øvrige døre, men er en ældre tofløjet fyldingsdør med dekorativt opsprosset overvindue og en kraftig indfatning med kanneleringer og et stort og detaljerigt overstykke. Vinduerne er primært ældre, opsprossede krydspost- eller torammede vinduer, der alle er malet sorte.

I det indre er sidelængerne indrettet til kontorer, mens hovedfløjen rummer bispens bolig med tilknyttede repræsentative rum. Den vestre sidefløj har en gang langs gårdsiden, der giver adgang til kontorer, der vender mod vest, samt en række stuer, der forbundet en filade langs gårdsiden. Gangens gulv er et nyere, traditionelt udført ølandsflisegulv, mens kontorerne har nyere bræddegulve eller parketgulve. I sidefløjen er der er endvidere enfyldingsdøre fra barokken med ældre beslagværk og låsetøj. I interiøret ses endvidere ovnnicher med ældre brændeovne, tofløjede fyldingsdøre, pudsede vægge og pudsede lofter med stukkatur. En hovedtrappe med nyere træværn med båndslyng leder til tagetagen. Denne etage er indrettet i nyere tid med en fordelingsgang med adgang til værelser mod vest. Materialeholdningen er nyere, men traditionelt udført med bræddegulve, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer, flere vinduer har rundposte og originale anverfere samt stormkroge. Hovedfløjen er på begge etager præget af en ældre grundplan med et delvis bevaret gennemgående midterskillerum. Her findes i stueetagen en række repræsentative rum, herunder mødelokaler og et bibliotek med et kassetteloft af mørkbejdset træ. I den østre del af bygningen findes blandt andet et personalekøkken samt et bryggers. Midt i bygningen leder en trappe til første etage og til kælderen under hovedfløjen. Kælderrummet er et ribbehvælvet rum i hele bygningens bredde, i midten er hvælvene båret af kraftige bærepiller og der er pigstenbelagt gulv. Vægge, hvælv og piller er kalkede. Hovedfløjens første etage rummer en stor stue i hele bygningens bredde, hvor der ses et bræddeloft med 1700-talsbemaling af blomster, bladværk og ornamentik og en muret kamin med rige stukprofiler. På denne etage er flere vinduer udstyret med barokke poste udskåret som pilastre. Herudover har denne etage en traditionel materialeholdning med brædde- eller parketgulve, panelering og pudsede lofter med stukkatur og fyldingsdøre med gerichter og ældre beslagværk. Tagetagen er uudnyttet, her er den ældre tagkonstruktion og skorstenen synlige. Der er undertag af banevarer.

Den østre sidefløj er indrettet med en gang langs gårdsiden, der giver adgang til kontorer, der vender mod gaden. Interiøret er præget af nyere, delvis traditionelle overflader, herunder naturstengulve, glatte pladebeklædte vægge og lofter samt glatte døre. Vinduerne har koblede rammer. Tagetagen er indrettet til arkivrum med pladebeklædte skråvægge.

Den miljømæssige værdi ved Bispegården knytter sig til bygningernes beliggenhed ved Viborg Domkirke, hvor den indgår i det stemningsfulde miljø omkring kirken. Bygningens trelængede struktur og hegnsmuren, der afgrænser gården mod gaden er med til opretholde Viborgs middelalderlige gadenet og bidrager til at fastholde bykernens historiske kulturmiljø. Hertil kommer selve gårdrummet og den store tilhørende have, der med sin brolægning og beplantning skaber en idyllisk ramme om Bispegården.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede trelængede anlæg, som et repræsentativt eksempel på en bispebolig. Således knytter den kulturhistoriske værdi sig også til bygningens beliggenhed i Viborgs ældste bykerne, nær domkirken, der fungerer som hovedkirke for Viborgs biskop, som er stiftets øverste kirkelige autoritet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til det trelængede anlæg, hvor hovedfløjens placering midt i anlægget, de to etager med den regelmæssige opbygning og det store helvalmede tag markerer sig som beboelsesdelen, der på traditionel vis indgår som den vigtigste del af anlægget. Hovedindgangens placering på ydersiden af vestre sidelænge er utraditionel, men kan forklares ved bygningens oprindelse som bispebolig og de dertilhørende repræsentative funktioner, hvorved den repræsentative indgang er blevet placeret så nær domkirken som muligt. Hertil kommer anlæggets opførelse i murværk, hvoraf dele af murværket består af munkesten, der viser, at man muligvis har genbrugt sten og bevarede murpartier fra det middelalderlige hus, ved genopbygningen i 1728-30. Også det varierende murværk vidner om de ombygninger, som anlægget har gennemgået gennem tiden.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle planløsning med bispebolig i hovedfløjen med tilhørende repræsentative rum både i hovedfløjen og i vestre sidefløj i tilknytning til hovedindgangen, mens de mere sekundære funktioner i form af kontorer er placeret i østlængen og i den sydligste del af vestlængen. Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig endvidere til stueinteriøret i hovedfløjens første etage med de fornemt bemalede bræddelofter og de sjældne vinduesposte med udskårne, senbarokke søjler, der sandsynligvis er fra Claus Stallknechts genopbygning omkring 1730. Hertil kommer den hvælvede kælder med pigstensbelagt gulv, der tydeligt afspejler bygningens oprindelse i middelalderen. Endelig kommer alle ældre bygningsdele, herunder kaminer, brændeovne, pudsede vægge og lofter, stukkatur, døre, gerichter, beslagværk og panelering samt de ældre vinduer med rundposte, anverfere og stormkroge, der vidner om bygningens høje alder og lange udviklingshistorie.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det samlede trelængede anlæg, der i kraft af længernes forskelligartede udformning i højde og murværk har et lidt sammensat udtryk. Anlæggets samlende faktor er de store, afvalmede tegltage og den taktfaste vinduessætning, der samler anlægget til en helhed. Hertil kommer det blanke murværk, der giver bygningerne tyngde og pondus, men som med sit varme og varierede farvespil også får et livfuldt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedfløjens velbevarede interiør, hvor de bemalede bræddelofter, kamin, brændeovne, de fornemt udskårne vinduesrammer og den gennemførte, høje håndværksmæssige standard giver stuer og værelser et stemningsfyldt og autentisk udtryk. Hertil kommer den middelalderlige kælder, der med sine hvidkalkede vægge og hvælvinger og sit delvis pigstensbelagte gulv giver rummene et enkelt og karsk udtryk.

Læs videre om

• Bruunshaab gamle Papfabrik, Bruunshåb
• Holmgård, Skals
• Vroue Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen