Bjæverskov er kommunens fjerdestørste by med en befolkning på 3.014 og et areal på 1,9 km2. Byen ligger 11 km fra Køge og 17 km fra Ringsted tæt på Vestmotorvejen og er en boligby. Indtil omkring 1970 lå hovedparten af husene øst for kirken på hver side af Ringstedvej, men nu er bebyggelsen domineret af parcelhuskvarterer mellem Ejbovej og Vindegårdsvej. Ved Centervejen tæt på Ringstedvej ligger flere supermarkeder, et torv, pizzeriaer og enkelte specialforretninger. En banesti fra Bjæverskovs tid som stationsby mellem 1917 og 1963 forbinder byen med Vemmedrup mod nordøst, og en anden del af tracéet fører mod Gummersmarke i sydvest. Stationen blev anlagt syd for byen og fungerer i dag som bolig. Bjæverskovs ene industriområde ligger langs Vestmotorvejen, mens det andet ligger mod vest ved Ringstedvej og rummer især virksomheder tilknyttet transporterhverv som supplement til Skandinavisk Transport Center ved Køge.
Bjæverskov Butikscenter. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Bjæverskov
Befolkningsudviklingen i Bjæverskov 1960-2021.
Bjæverskov Butikscenter ses i forgrunden lige syd for den gennemgående Ringstedvej. Næsten bagerst i billedet anes Vestmotorvejen E20, og lige bag denne ligger den nye jernbane fra København over Køge til Ringsted. Mellem Ringstedvej og motorvejen findes flere virksomheder, heriblandt Cook Medical, der ses centralt i billedet.
Befolkning og areal i Køge Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021). * Lille Skensved: En lille del ligger i Solrød Kommune, resten i Køge Kommune. ** Vedskølle: En lille del ligger i Stevns Kommune, resten i Køge Kommune.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/BY1 OG DANSKE STEDNAVNE (SDFE).
Licens:
Begrænset anvendelse