Bjerreby Mølle, Tullebølle

Der har ligget en vindmølle på bakken siden 1600-tallet. Oprindeligt var Bjerreby Mølle en stubmølle. Den nuværende mølle blev nyopført som kornmølle i 1819. Ud over mølleriet blev der i 1800-tallet drevet bageri, men mølledriften blev indstillet efter anden verdenskrig. Møllen og det hermed sammenbyggede magasin blev fredet i klasse A i 1964, mens møllegården dengang blev sikret som en B-fredning. Allerede på fredningstidspunktet blev det konstateret, at møllen var i en meget dårlig forfatning og ikke havde tætte beklædninger. Mellem 1965 og 1974 blev der af brandhensyn opsat træbeton i fag NV, N, NØ, Ø og SØ. På kværnloftet og stjernehjulsloftet blev træbetonpladerne opsat udefra med efterfølgende montering af lodrette lægter til bæring af de egentlig taglægter. På hejseloftet og på hatloftet blev træbetonpladerne monteret på taglægternes underside. I 1974 havde vindmøllen være under istandsættelse i 6-8 år og var blevet nytækket på tre sider og havde, som nævnt, fået træbeton indsat på fem af siderne. I 1994 blev et gennemarbejdet istandsættelses- og genopretningsforslag med tilhørende økonomisk overslag udarbejdet af A. Havsteen-Mikkelsen. Projektet vedrørte både møllen og møllegården. Projektet blev dog aldrig udført i sin helhed. I 1989 blev vinger med hækværk opsat. I december 1999 efter den store orkan, blev møllen atter besigtiget. Det blev konstateret, at møllen, ud over store huller i stråtækningen efter stormen, også led under manglende vedligeholdelse gennem længere tid, blandt andet var det ene højben mod syd rådnet. I 2001 fik møllen en ny ejer, som i 2002 i henhold til landzonebestemmelserne søgte om tilladelse til udstykning af ejendommen, således at mølle og møllegård blev delt og tilladelse til at indrette magasinet til en bolig. Det blev tilladt af Fyns Amt, som samtidig gav tilladelse til indretning af beboelse i magasinbygningen. Boligindretningen blev efterfølgende på forskellige betingelser tilladt af fredningsmyndigheden. Møllegården, som antagelig er opført omkring 1827 bestod på fredningstidspunktet af et stuehus med avlsbygninger i en vinkel om gårdspladsen, der er åben mod vejen. Stuehuset havde da gennemgået en istandsættelse, men grundlæggende ting som udskiftning af rådne fodremme var ikke blevet repareret. Laden var delvis nedstyrtet i 1976, da anlægget blev besigtiget. Længen vinkelret på stuehuset var omsat i grundmur mod gården, mens bagsiden stadig var i bindingsværk. Konklusionen var dengang, at en affredning kunne overvejes, men blev alligevel forkastet på grund af den meget fine vindmølle fra 1819.

Bjerreby mølle og møllegård ligger lidt inde fra landevejen i Tullebølle på vej mod Tranekær . Vindmøllen ligger højt hævet på en bakke, men er omgivet af en høj bevoksning af træer og krat, så den ikke kan ses fra vejen. Møllen er i privat eje, men mølle og møllegård har i dag to forskellige ejere. Vindmøllen: Bjerreby mølle er en hollandsk gallerimølle, beliggende på en veldefineret bakke, der er delvis kantet med kampestensmure. En magasinbygning i én etage med en portgennemkørsel ligger ind mod bakken, hvorpå møllen står. Opgangen til møllen foregår fra gennemkørslen ad en trappestige. Herfra er der direkte adgang til broloftet, som er beklædt med vandrette brædder på klink. Fra broloftet er der en smal træbro over til tagrummet på kornmagasinet. Broen har en luge i gulvet, således at det er muligt at hejse korn op. Broen er inddækket med vandrette brædder og har et lille heltag over, herover er møllekroppen tækket med strå, men en del af fagene er indvendigt beklædt med træbeton. Fra kværnloftet er der udgang til galleriomgangen, som bæres af skråstolper, men omgangen har for øjeblikket intet rækværk. Møllens hat er bådformet og den er også er tækket med strå. Herpå sidder et manuelt krøjeværk. Vingerne har hækværk og er sejlførende. To traditionelt udførte revledøre giver adgang til galleriomgangen. Møllens vinduer er enrammede med fire til seks ruder og har ingen skotbrædder under bundfalsene. Vinduerne er hvidmalede og revledørene tjærede. I det indre har møllen fem lofter: broloft (sigteri), kværnloft, stjernehjulsloft, hejseloft og et hatloft. Lofterne forbindes af ældre ligeløbstrapper og i lofterne findes lemme, der anvendes i forbindelse med hejseværket. Alt mølleinventar, de tre kværne, to sigter og en rensemaskine samt gangtøjet er bevaret. Møllens hovedkonstruktion er i dag afstivet med lodretstående I-jern, da højbenene er ustabile. Gennemkørslen ligger i den lave bygning, kornmagasinet, som er en grundmuret, pudset bygning i en etage over en kampestenssokkel. Huset har ubrudt heltag af tegl med vindskeder i gavlene. Under taget er en muret, treledet gesims, der knækker om i gavlen. I hver ydervæg er der to enrammede vinduer med ni ruder og i gavltrekanten er der et tilsvarende. I nordsiden af bygningen er en helrudedør isat. I østgavlen, som støder helt op til undermøllen er en nyere revleport, som fører ind til den brolagte gennemkørsel, hvorfra kornet har kunnet hejses op på broloftet og på loftet af magasinet. I gennemkørslen er der åbent til kip. I det indre har huset støbt gulv, pudsede vægge og en ny bærende konstruktion med drager og bjælker samt loftsbrædder, alt fremstår ubehandlet. Der er undertag og der er tre indvendige tremmer for alle vinduerne.

Den miljømæssige værdi ved Bjerreby mølle knytter sig til vindmøllens beliggenhed højt over byen og vejen, hvilket dog er noget sløret i dag, da en kraftig træbevoksning dækker udsigten til og fra møllen. Møllen ligger på en høj i landskabet og magasinbygningen støder ubemærket op til jordvolden. Hertil kommer vindmøllens nære placering til møllegården, der viser den indbyrdes tilknytning og tilsammen skaber fortæller om et førindustrielt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Bjerreby Mølle knytter sig til vindmøllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, sine vinger og sit krøjeværk fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle, danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Bjerreby Mølle er den eneste af de bevarede langelandske møller, som har været stråtækt, en tradition, som kommer sydfra og spores over Ærø, Tåsinge, Fyn og Lolland-Falster. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de fem bevarede lofter, de ældre ligeløbstrapper, som forbinder lofterne, samt det bevarede mølleri, herunder kværne, sigter, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, førindustrielle danske landbrug. Magasinet, som lægger sig ind i jordvolden og hvorfra opgangen til møllens broloft er, fortæller ligeledes med sine relativt små lysåbninger med tremmer for vinduerne og sit ubrudte tag om funktionen som magasin og opbevaring under sikrede forhold. Møllegårdens kulturhistoriske værdi ligger i den tætte placering neden for møllebakken med stuehusanlæg og udlænger samt den store, brolagte gårdsplads. Herved antydes den velfærd, som ofte hørte sammen med mølleprofessionen.

Den arkitektoniske værdi ved Bjerreby Mølle knytter sig i det ydre til den fritliggende og traditionelt udførte mølle med den usædvanlige beklædning af strå og brædder på klink. Hertil kommer møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af naturmaterialer som strå og brædder. Den lave magasinbygning, hvorfra der er adgang til møllen, danner en formmæssig helhed og har en ensartethed i de enkle, traditionelle materialer. Møllen dekorative træk indgår som integrerede dele af formgivningen, som for møllens og den bådformede hats vedkommende særligt knytter sig til stråbeklædningens særlige karakter og farve. Vinduer og luger dukker ud af denne tykke beklædning og giver en helt særlig virkning. Vinduesbundfalse og stråtækningen under møllehatten foregår uden skotbrædder, hvilket tilsyneladende har været typisk for langelandsområdet. Møllegården: For møllegårdens vedkommende knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningernes enkle og traditionelle størrelse, udformning og konstruktion samt deres indbyrdes forhold mellem hinanden i tilknytning til den store gårdsplads. Gårdanlæggets tidligere omfang fornemmes trods den i dag reducerede udstrækning.

Læs videre om

• Renes Hus, Tranekær
• Rudkøbing Bymølle
• Søvertorp, Skrøbelev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen