Bjerringstenen er en runesten fra ca. 970-1020. Den blev fundet med runesiden opad, 15 cm under gulvet i våbenhuset i Bjerring Kirke under en hovedrestaurering i 1996. Den lå foran norddøren, delvis som fundament for den store romanske søjleportal.
I forbindelse med stenens udtagning af kirkefundamentet blev der foretaget mindre udgravninger, som afslørede yngre begravelser i nærheden af runestenen uden sammenhæng med denne. Stenen er opbevaret i våbenhuset i Bjerring Kirke. I forbindelse med at den skulle genbruges som tærskelsten, er den blevet kløvet både foroven og forneden. Foroven har det medført teksttab i flere af runelinjerne, ligesom toppen af masken på bagsiden mangler. Også forneden er et stort stykke kløvet bort. Der kunne påvises rødgule farvespor (mønje) i masken. Bjerringstenen består af granit/gnejs og er 225 cm høj, 85-135 cm bred og 35 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Þorgunnr Karlungs/Karungs dottiR resþi sten þ[annsi](?) æft Þori, wær sin, Þolfs sun, a St... Æn Tofi Smiðr hio, frændi hans. Sten ... u-iltr/viltr(?) oR stað, æn(?) ... Ingul[fR](?) ..."
Oversat lyder indskriften: "Thorgun, Karlungs/Karungs(?) datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St(?)...; men Tue Smed, hans frænde (slægtning), huggede. Stenen ... fra stedet, men(?) ... Ingulv(?) ..."
Tolkningen af sidste del af indskriften er meget usikker.
