Blågårds Plads

Blågårds Plads i hjertet af Nørrebro blev anlagt i årene 1912‑16 som et samlingssted for kvarteret. Pladsen, der er en hyldest til arbejdslivet, er udført af billedhuggeren Kai Nielsen i samarbejde med arkitekten Ivar Bentsen. De 22 granitfigurer skildrer erhverv som murer, bødker, grønthandlerske og fiskerkone, men også fyraften. Figurerne er samlet omkring en forsænket plads i granit, hvor man samles også i dag.
.

Artikelstart

Blågårds Plads er en plads på Indre Nørrebro i København. Blågårds Plads fylder en hel karré, hvor der førhen var erhverv, og består af et forsænket, flisebelagt areal på 30 x 50 m. En lav granitmur danner grænse til fortov og gade. I muren er indarbejdet 22 skulpturer, der skildrer det arbejdende folks liv. Pladsen omkranses af et bredt grusareal med linderækker.

Blågårds Plads blev anlagt af Københavns Kommune 1912-16 der, hvor Anker Heegaards Jernstøberi havde ligget, og pladsen var bydelens eneste åndehul.

Overbefolkede lejligheder med ingen eller elendige sanitære installationer på Indre Nørrebro ved den såkaldte sorte firkant omkring Blågårds Plads fik i 1970’erne Københavns Kommune til at foretage totalsaneringer. Mange af Nørrebros ældre karréer blev erstattet af nyere bebyggelse som fx Blågården fra 1979‑81 på Blågårds Plads tegnet af Kooperativ Byggeindustri A/S, der er karakteristisk for det typiserede byggeri.

Anker Heegaards Jernstøberi med de høje skorstene, som lå på den nuværende Blågårds Plads, er her fotograferet i 1895, set fra Todesgade.

.

Videre læsning

Læs mere om Nørrebros arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur