Vinden suser, og bølgerne taler dunder over stranden på en tidlig forårsdag ved Blåvands Huk. Den voldsomme brænding følges opmærksomt af små flokke af sandløbere, der på hurtige, sorte ben følger det tilbagetrækkende vand for i al hast at opsamle de smådyr, som bølgerne har efterladt i sandet. Adfærden, som har givet den lille lyse vadefugl sit navn, kan især opleves om foråret, når sandløberne gæster den jyske vestkyst på deres vej mod ynglepladserne i det høje Arktis.
.

Selve Blåvands Huk er et vinkelforland, der strækker sig ud i Vesterhavet og markerer Danmarks vestligste punkt. Bag hukkets brede strandplan rejser sig et klitlandskab, som især mod nordøst og øst går over i hede, mens der ved Totterne, bag klitterne i nord, ligger et større sammenhængende moseområde.

I klitlandskabet vokser sjældne plantearter som strandhornskulpe, klitlimurt, strandvortemælk og klitstedmoderblomst, der dog trues af rynket rose, der breder sig ud over området. For at få bugt med den invasive plante har kommunen derfor forsøgt af opfræse dem i et testområde på 2,5 ha. På de fugtige mosearealer ved Totterne står plantelivet i tydelig kontrast til livet på de sandede, tørre klitter og omfatter bl.a. sumphullæbe, klokkelyng, trævlekrone, baltisk ensian og mosetroldurt. Både markfirben, stålorm og hugorm er almindelige i klitterne, hvor man med lidt held også kan opleve flokke af krondyr, når de i de tidlige morgentimer vover sig ud i det åbne landskab.

Fuglelivet er overordentlig rigt, hvilket ikke mindst skyldes, at Blåvands Huk er et vigtigt knudepunkt på den østatlantiske fugletrækrute mellem Afrika/Sydeuropa og Norden/Arktis. Netop derfor blev Blåvand Fuglestation etableret her i 1963, hvilket gør den til landets ældste fuglestation. Her er trækfuglenes bevægelser forbi hukket blevet registreret, og siden 1984 er der udført standardiseret ringmærkning.

Når det blæser fra vest og nordvest, kan man langs kysten se træk af havfugle som lommer, mallemukker, suler, ænder, kjover, rider og forskellige terner, mens træk af vadefugle, rovfugle og småfugle især ses, når vinden kommer fra øst. Efterårstrækket er mest imponerende, hvorimod forårstrækket er mere beskedent. Blandt fuglekiggere er Blåvands Huk særlig interessant, fordi der jævnligt gemmer sig sjældenheder som storpiber, hvidbrynet løvsanger, Schwarz’ løvsanger, brun løvsanger og fuglekongesanger blandt de mange trækfugle.

Derudover kan man om vinteren iagttage op mod 100.000 sortænder, der benytter Esperance Bugt som fældningsområde. I de senere par år har sortænderne fået selskab af et stigende antal fløjlsænder, som visse år har optrådt med op til 1.000 individer.

Ved Blåvands Huk møder Natura 2000-området Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Klitplantage fra nord Natura 2000-området Vadehavet fra syd, mens det ca. 125.000 ha store natur- og vildtreservat Vadehavet når sin nordgrænse ud for hukket.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster