Et af specialerne hos Bladt Industries A/S på Østhavnen i Aalborg er produktion af transformerplatforme til de store havbaserede vindmølleparker. Når de opstilles, skal platformenes fundamentpæle hamres ned i havbunden.
.

Bladt Industries er en international industri- og entreprenørvirksomhed, der konstruerer store og komplekse stålkonstruktioner til vind- og vedvarende energi samt til olie- og gasindustrien og til andre infrastrukturprojekter. Det er fx fundamenter og transformatorer til offshore vindmølleprojekter, men også broer og stålkonstruktioner til bygninger. Bladt Industries har leveret platforme til mange af verdens største vindmølleparker samt til olie- og gasprojekter i Nordsøen.

Ingeniør Jørgen Bladt grundlagde i 1965 en mindre smedevirksomhed, der over årene har vokset sig til en stor international virksomhed. Den voksede for alvor i 1970’erne og 1980’erne, bl.a. pga. store ordrer i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen, og rundede i 1995 ca. 500 ansatte. I 1998 solgte Jørgen Bladt sit livsværk til Jern Holding A/S, og virksomheden flyttede til Østhavnen. Efter en større krise i 2004 kom selskabet igen gradvis på fode. I 2012 blevet det overtaget af investeringsselskabet Nordic Capital Fund og beskæftigede i 2016 op mod 800 medarbejdere.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Aalborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked