Lagerbygning i 1960
.
Blegdamsgade 14 ved registreringen 2015.
.
Gavlen af Blegdamsgade 14 til venstre i billedet, 2015
.
Blegdamsgade 14 i 1914, ejet af vognmand Chr. Clausen.
.
Blegdamsgade 14 i 1940, ejet af vognmand N. Christoffersen.
.
Blegdamsgade 14 i 1971, ejet af vognmand Henry Hansen.
.
Facaden mod vest 2019.
.
Gavlkvisten 2011.
.
Gavlen mod syd 2019.
.

Blegdamsgade 14 ligger på Blegdamsgade 14 i Nyborg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den ældste del af beboelseshuset er den østlige del på seks fag, der er opført i 1700-tallet. Mod gården er bygningen i bindingsværk, mens facaden mod gaden er omsat til pudset grundmur i røde munkesten. Den vestlige del af beboelseshuset på to fag er opført af gule flensborgsten og er kommet til i 1800-tallet. Vognporten er en grundmuret bygning med teglhængt halvtag – den oprindelige port har siddet på vestgavlen. Der har i mange år været rebslagerværksted i ejendommen. Reberbanebygningen er del af den nuværende vestlænge og selve reberbanen løb langs kurtinen fra Dronningens Bastion til Kongens Bastion.

Beskrivelse

Blegdamsgade 14 ligger midt i den ældre del af Nyborg, nord for Nyborg Slot, som den sidste ejendom inden voldanlægget. Vest for forhuset ligger to sammenbyggede udhuslænger og en halvtagsbygning omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Halvtagsbygningen er sammenbygget med forhusets vestgavl med et portfag. Forhuset er en grundmuret bygning i to etager med halvvalmet opskalket tag og trefags frontgavl med frontispice. De seks østligste fag af gårdsiden er opført i sorttjæret bindingsværk, mens de to vestligste fag er grundmurede på begge sider, og lidt højere end den resterende del af bygningen. Soklen er sorttjæret og herover er mure og tavl pudsede og gulkalkede med hvidkalket kordongesims, hovedgesims samt murblændinger og bånd under frontgavlen. Taget er hængt med røde vingetegl og i rygningen findes en pudset skorstenspibe med gesims. I facaden er en tofløjet fyldingsdør, og mod gården ses en enfløjet dør. Begge døre er nyere og grønmalede.

Bygningens vinduer er ældre eller traditionelt udførte et- og torammede vinduer med to eller tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede, enkelte er udført med koblede rammer, mens andre har forsatsrammer. I gaden foran facaden findes en kældernedgang med en skråtstillet, tofløjet revleluge foran. Det indre er kendetegnet ved en ældre grundplan med et gennemgående trapperum, der giver adgang til en lejlighed til hver side i stueetagen og på første etagen samt én lejlighed i tagetagen. Der er en midtskillevæg i alle lejligheder, og stuerne er placeret mod gaden, mens køkkener og badeværelser ligger mod gården. Der er bevaret en del ældre fyldingsdøre, og i den østlige del er et åbent ildsted i køkkenet på begge etager.

Materialeholdningen er delvis ældre delvis nyere men overvejende traditionel, herunder pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med bukkehornshængsler og profilerede gerichter, lodposter, delvist synlig tømmerkonstruktion i trapperummet og synlige bjælkelag på første etage. De nyere overflader omfatter flise- og bræddegulve, hovedtrappen af fyrretræ, glatte vinduesindfatninger samt døre udført i kopi af 1700-tals døre. Under den østlige del af bygningen er en mindre krybekælder med kampestensmure og pigstensgulv.

De to udhuse, et nordligt og et vestligt, er begge grundmurede og sammenbygget i en vinkel med heltag. Størstedelen af gårdsiden på det vestlige udhus er dog opført i sorttjæret bindingsværk. Alle mure og tavl er pudsede og gulkalkede over en sorttjæret sokkel og tagfladerne er hængt med røde vingetegl. I rygningen af det nordlige udhus ses en skorstenspibe med sokkel og krave, og på denne bygnings gårdside er en muret gesims med savsnit. De to udhuse har forskellige åbninger, herunder tofløjede revleporte, hvoraf en er kurvehanksbuet, en højtsiddende revleluge, enfløjede revledøre, rundbuede støbejernsvinduer samt nyere et- og torammede vinduer. De to udhuse indeholder en række opbevaringsrum og værksteder. Der er støbte gulve og hovedparten af vægge og lofter er beklædt med nyere gipsplader. Enkelte vægge er pudsede, og nyere bræddeskillevægge inddeler de store rum. Halvtagsbygningen er delvist grundmuret delvist opført i sorttjæret bindingsværk. Mure og tavl er pudsede og gulkalkede og tagfladen er hængt med røde vingetegl. I den østlige gavl sidder en stor tofløjet revleport. Bygningen indeholder et åbent rum med støbt gulv, kalkede mure og fritstående tagkonstruktion. Portfaget, der forbinder halvtagsbygningen og forhuset består af en bred, tofløjet og rundmuret revleport og herover er et fladbuet stik samt en muret gesims med savsnit under murkronen. Porten er grønmalet, mens muren er delvist afrenset ind til de gule sten.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Blegdamsgade 14 knytter sig til den centrale placering i Nyborg, hvor bygningerne indgår i et ældre bebyggelsesmønster, der danner byens nordlige afgrænsning mod voldgraven. Bygningerne er således en vigtig del for opretholdelsen af det velbevarede kulturmiljø omkring Nyborg Slot. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet, mellem de fredede bygninger, hvor den intakte pigstensbelægning understøtter oplevelsen af et helstøbt og historisk traditionelt miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede bygningsanlægs dels i grundmur og dels i bindingsværk, der vidner om den traditionelle bygningstype i Nyborgs bykerne i både 1700-tallet og i 1800-tallet. Forhusets senklassicistiske udtryk med grundmuret facade, hvidkalkede bånd og gesimser er tidstypiske stilistiske detaljer fra 1800-tallet, og den forhøjede del mod vest vidner om bygningens udvidelse. Forskellen mellem grundmur og bindingsværk samt optrapningen af detaljer på facaden skaber et let aflæseligt, bygningshierarki med forhusets facade som den mest iøjnefaldende. Hertil kommer at forhusets beboelsesdel skiller sig ud fra de øvrige bygninger, der er opført som sekundære funktionsbetingede bygninger. Foruden facadedetaljerne aflæses bygningens beboelsesdel ud fra antallet af vinduer og døre. Endelig er der kulturhistorisk værdi i de ubrudte tagflader og uudnyttede loftsrum samt kampestenskælderen, der vidner om den oprindelige anvendelse til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i forhusets indre med den for perioden traditionelle grundplan med midtskillevæg, stuer mod gaden samt badeværelser og køkkener mod gården. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder bjælkelag, fyldingsdøre med alle detaljer og de to åbne ildsteder, der stammer fra den oprindelige køkkenindretning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets velproportionerede form i to etager med ubrudt halvvalmet tag og frontispice. Selvom bygningskroppen er asymmetrisk skabes en hvis symmetri omkring frontispicen, der underbygges af vinduessætningen og de hvidkalkede bånd og gesimser. Farveholdningen er vigtig for det arkitektoniske udtryk, da netop de hvide detaljer i muren og de hvide vinduer træder frem, mens de mørke døre optræder som tilbageliggende mørke partier i de gulkalkede mure. Den arkitektoniske værdi for de øvrige bygninger i anlægget knytter sig til bygningernes sammenbygninger, der gør at man opfatter bygningskomplekset som en helhed. Dette understøttes af den ensartede materiale- og farveholdning på alle bygninger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links