Bogården ligger på Helnæs Byvej 3 i Assens Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1540erne opførte Peder Hansen Bomand gården Langørsbo lidt vest for den nuværende gårds placering. I løbet af en årrække eroderede Lillebælt grunden gården var bygget på, og i 1669 blev gården flyttet til den nuværende placering lidt længere inde i landet. Gården skiftede på et tidspunkt navn til Bogården. Det nuværende stuehus er opført i 1787 og udlængerne omkring 1880erne. I nyere tid er stråtaget på udlængerne mod syd og vest fornyet, og ved denne lejlighed forsynet med kviste. Det indre af beboelsesdelen bærer præg af adskillige ombygninger med nyere materialer.

Beskrivelse

På Helnæs syd for Assens ligger Bogården, som er en firelænget gård.

Stuehuset er den nordvendte længe. Den er opført af rødt, opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Fire af fagene har gennemstukne bjælkeender. Der findes torammede vinduer med småt opsprossede ruder og en tofløjet fyldingsdør, med skoddedøre, over hvilken der ses en stråtækt tagkvist med vindue. I rygningens findes to skorstenspiber.

I det indre findes en ældre men ikke oprindelig planløsning, ældre fyldingsdøre, synlige loftbjælker og forskellige gulvbelægninger såsom ældre plankegulve, parket og vinylfliser samt klinker. En del vægge er beklædt med finerplader. Nyere pladelofter ses tillige i flere rum.

Den østvendte længe er opført med pudsede hvidkalkede facader over en sokkel af granit. Stråtaget har en skorsten med sokkel, skaft og gesims i rygningen. Mod gården findes en udestue af lægter og trapezplader af akryl. Her ses endvidere staldvinduer med rundbuet overkant. Mod øst er taget sammenbygget med et udskud, der resulterer i en usædvanlig sammenbygning af tagflader. I tagfladen findes en bred tagkvist. På denne side fremstår facaden med kampesten. Her findes nyere pladedøre og nyere kvadratiske termovinduer. I den nordlige ende af længen er påbygget en udbygning i kampesten, der rummer en garage med skydeport.

I det indre er længen indrettet til beboelse og mod øst findes et køkken med en udgang bestående af en fyldingsdør. Endvidere findes en lille kælder. Udlængerne mod syd og vest er opført i blank mur af kampesten. Taget er stråtag og har nyere, store tagkviste. Mod vest er en portgennemgang med en fladbuet overside, der går op i tagfladen. Porten er en todelt revleport. I rundbuede vinduesnicher sidder enkelte firkantede vinduer og ellers blot rødmalede skodder. Den sydvendte længe har tillige rundbuede jernvinduer, og et indgangsparti med skodder og på besigtigelsestidspunktet en midlertidig tofløjet dør. Mod gården findes tofløjede revleporte og revledøre. Det indre fremstår i den vestre ende som ét åbent rum med synlige trækonstruktioner og kig til det stråtækte tagværk. I den østlige ende af sydlængen er lavet et loft af flade betonhvælv båret af stålsøjler, hvorunder der er opsat skillevægge i nyere materialer. Her er endvidere en korridor med nyere flisebelægning og kamre til begge sider. Dørene er nyere pladedøre.

Miljømæssig værdi

For Bogården er den miljømæssige værdi knyttet til anlæggets placering i den dramatiske natur ved vestkysten af Helnæs, hvor der er såvel bakker som skrænter og havet nedenfor. Bygningen ligger omgivet af volde, der bevirker at gården nærmeste putter sig mellem voldene, og derved ligger beskyttet mod vind og vejr. De fire længer danner tilsammen et gårdrum i midten, der står i kontrast til det dramatiske og vidtstrakte ydre ved at være et lukket og intimt rum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets oprindelse som landbrugsejendom, hvilket aflæses i den traditionelle firelængede opbygning med portgennemgang i avlslængerne og ved anvendelsen af kampesten som byggemateriale. Tilstedeværelsen af tre forskellige konstruktionsprincipper, bindingsværk, grundmur og kampestensmur fortæller om anlæggets udvikling over tid, og er tillige tidstypiske eksempler på traditionel og regional byggeskik. Det gælder især kampestenslængerne, idet der kun findes et mindre antal bevarede eksempler på i landet. I det indre ses ligeledes elementer fra mange forskellige epoker, og herved udtrykkes ligeledes en eklektisk tilgang til rummenes indretning, håndværksmæssig udførelse og materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til det samlede firelængede anlæg, hvor særligt facaderne i natursten udgør et bærende element, med de irregulære natursten, der er sammenmuret til at udgøre en præcis geometrisk form. Dette underbygges yderligere af stråtaget, som binder de fire længer sammen til en helhed. Bygningerne har nogle harmoniske proportioner, hvor de organiske former i såvel stenfacaderne som stråtaget går i samspil med den omgivende natur. Dette ses eksempelvis ved portåbningen mod vest, hvor den fladbuede overkant optages i stråtaget i et formsprog, der har lighedstræk med den omgivende natur, og skaber kontrast til de fremherskende retvinklede flader.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links